REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 777: Spm. om en politiansat har handlet med nazi-effekter fra Rigsarkivet, til justitsministeren

Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

14. juni 2017

Politikontoret

Helga Lund Laursen

2017-0030-5390

2302470

Hermed sendes supplerende besvarelse af spørgsmål nr. 438 (Alm. del),

som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 8. marts

2017. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup.

Søren Pape Poulsen

Helga Lund Laursen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 777: Spm. om en politiansat har handlet med nazi-effekter fra Rigsarkivet, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 438 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren kommentere artiklen ”Pape skal forklare: Poli-

tiet fredede betjent i kæmpe Nazi-sag” fra Ekstra Bladet den

28. februar 2017?”

Svar:

Justitsministeriet besvarede spørgsmålet den 7. april 2017. Ministeriet op-

lyste i den forbindelse, at ministeriet havde anmodet Københavns Politi

om en gennemgang af hændelsesforløbet i sagen om tyveri af arkivalier fra

Rigsarkivet, og at ministeriet, når gennemgangen forelå, ville oversende

den til Retsudvalget.

Justitsministeriet har nu modtaget en udtalelse fra Rigspolitiet, der på bag-

grund af oplysninger fra Københavns Politi bl.a. har oplyst følgende:

”Tyverisagens anmeldelse

Statens Arkiver indgav den 3. oktober 2012 en anmeldelse til

Københavns Politi om tyveri af arkivalier fra Statens Arkivers

samlinger. Anmeldelsen skete på baggrund af en henvendelse

fra en borger, der nærede begrundet mistanke om, at der i en

periode systematisk var stjålet arkivalier fra 2. verdenskrig fra

henholdsvis Landsarkivet for Sjællands læsesal på Nuuks

Plads i København og Rigsarkivets læsesal i Proviantpassagen

på Slotsholmen i København.

Borgeren, som var en polititjenestemand, der i sin fritid inter-

esserede sig for besættelsestiden, henledte opmærksomheden

på to navngivne personer og oplyste, at tyverierne navnlig

skulle dreje sig om materiale, der havde været fremlagt under

retssagerne mod to navngivne personer efter det særlige straf-

felovstillæg af 1945.

Sagens indledende efterforskning

På baggrund af anmeldelsen indledte Københavns Politi efter-

forskning i sagen og gennemførte den 24. oktober 2012 ransag-

ninger på de to navngivne personers bopæle og andre mulige

opholdssteder. Der blev i forbindelse med ransagningerne be-

slaglagt et omfattende materiale, som medarbejdere fra Rigsar-

kivet, der deltog i ransagningerne, vurderede stammede fra

Rigsarkivet. De to mistænkte personer blev ligeledes anholdt

den 24. oktober 2012 og sigtet for tyverierne.

De to sigtede personer blev fremstillet i grundlovsforhør den

25. oktober 2012, hvor de begge blev varetægtsfængslet. De

nægtede sig begge skyldige.

REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 777: Spm. om en politiansat har handlet med nazi-effekter fra Rigsarkivet, til justitsministeren

Efterforskning i relation til en politimands mulige hæleri ved

erhvervelse af stjålne arkivalier

I forbindelse med den efterfølgende efterforskning af sagen

fremkom der oplysninger om, at en del af arkivalierne var ble-

vet videresolgt. En polititjenestemand rettede således den 26.

oktober 2012 på baggrund af mediernes omtale af sagen hen-

vendelse til Københavns Politi, idet han var blevet klar over, at

han havde erhvervet nogle af de stjålne effekter. Den pågæl-

dende polititjenestemand var ikke identisk med den polititjene-

stemand, der oprindeligt havde rettet henvendelse til Rigsarki-

vet med sin mistanke om tyverierne.

Om de nærmere omstændigheder vedrørende polititjeneste-

mandens henvendelse har Københavns Politi oplyst, at det

fremgår af straffesagens bilag, at den pågældende polititjene-

stemand fredag den 26. oktober 2012, ca. kl. 13.00, rettede te-

lefonisk henvendelse til lederen af Efterforskningsafdelingen

på Station City, som behandlede den pågældende tyverisag.

Polititjenestemanden oplyste ifølge politirapporten, der blev

udfærdiget i forbindelse med afhøringen mandag den 29. okto-

ber 2012, at han havde nogle genstande, som han mente, at han

havde købt af en person med tilknytning til sagskomplekset.

Ved afhøringen den 29. oktober 2012 forklarede han ifølge po-

litirapporten om baggrunden for henvendelsen, at han havde

fulgt med i mediernes dækning af sagen vedrørende tyveri fra

Rigsarkivet. Torsdag aften (den 25. oktober 2012) fik han via

medierne kendskab til forbogstaverne på en af de varetægts-

fængslede i sagen og konkluderede på den baggrund, at han

formentlig havde købt nogle effekter af denne sigtede.

Polititjenestemanden blev ud fra de foreliggende oplysninger

afhørt uden sigtelse, men han blev gjort opmærksom på, at han

ikke havde pligt til at udtale sig. I forbindelse med afhøringen

udleverede polititjenestemanden de effekter, som han havde

købt af en person, som formentlig havde tilknytning til

sagskomplekset, til politiet. Effekterne blev efterfølgende over-

draget til Rigsarkivet til videre foranstaltning.

Københavns Politi fandt ikke, at betingelserne for at foretage

en ransagning hos den pågældende polititjenestemand var op-

fyldt, idet der ikke var rimelig grund til at mistænke polititje-

nestemanden for noget strafbart. Polititjenestemandens egen

forklaring blev således lagt til grund, herunder at han havde

handlet i god tro. Der fandtes endvidere ikke bestemte grunde

til at antage, at der kunne sikres genstande, som kunne tjene

som bevis eller gøres til genstand for beslaglæggelse, idet den

pågældende på eget initiativ havde rettet henvendelse til politi-

et og afleveret de effekter, som han havde købt, ligesom politi-

et ikke i forvejen var bekendt med den pågældendes handler.

Anklagemyndigheden traf den 6. september 2013 afgørelse om

REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 777: Spm. om en politiansat har handlet med nazi-effekter fra Rigsarkivet, til justitsministeren

at standse efterforskningen i medfør af retsplejelovens § 749,

stk. 2, i sagen vedrørende polititjenestemanden. Det fremgår af

den pågældende bestemmelse, at såfremt der ikke er grundlag

for at fortsætte en påbegyndt efterforskning, kan beslutningen

om at indstille efterforskningen træffes af politiet, såfremt der

ikke har været rejst sigtelse.

Begrundelsen for at indstille efterforskningen var, at der ikke

var rimelig formodning for, at den pågældende havde begået

noget strafbart.

Der blev samtidig foretaget underretning af Statens Arkiver

(Rigsarkivet) om, at efterforskningen blev standset. Som be-

grundelse blev det over for Statens Arkiver anført, at selv hvis

efterforskningen fortsatte, ville det efter anklagemyndighedens

vurdering ikke føre til, at den pågældende kunne sigtes for et

strafbart forhold, ligesom der blev lagt vægt på, at der ikke var

de nødvendige beviser i sagen til, at en domstol ville finde den

pågældende skyldig i at have begået et strafbart forhold. I afgø-

relsen til Statens Arkiver blev der vejledt om muligheden for at

påklage afgørelsen. Afgørelsen er ikke påklaget.

Yderligere efterforskning i relation til muligt hæleri ved er-

hvervelse af stjålne arkivalier

En anden person rettede ligeledes henvendelse til både Køben-

havns Politi og Rigsarkivet, idet han havde en mistanke om, at

nogle dokumenter, som han havde erhvervet, stammede fra det

pågældende tyveri. Det præcise tidspunkt for henvendelserne

fremgår ikke af sagen. Politiet indhentede imidlertid den 15.

november 2012 rettens tilladelse til at foretage ransagning af

den pågældende persons bopæl og rettede på den baggrund den

21. november 2012 henvendelse til den pågældende, hvor

ransagningen blev foretaget og afhøring fandt sted. Den pågæl-

dende person blev afhørt uden sigtelse, men blev gjort bekendt

med, at han ikke havde pligt til at udtale sig.

Den pågældende person forklarede ifølge politirapporten, at

han var blevet kontaktet af den polititjenestemand, der anmeld-

te sagen, og af den pågældende gjort bekendt med, at han godt

kunne regne med at få besøg af politiet. Det fremgår af afhø-

ringsrapporten, at den pågældende forklarede, at da han hørte

om sagen om tyveri af arkivalier fra Rigsarkivet i pressen, ret-

tede han selv henvendelse til politiet på Station City og til

Rigsarkivet, da han mente, at han måske var i besiddelse af et

stykke papir, som stammede fra Rigsarkivet, og som han havde

købt af den ene af de sigtede i tyverisagen. Han har til poli-

tirapporten navngivet den politimand og den medarbejder i

Rigsarkivet, som han rettede henvendelse til, men der er ikke i

straffesagens bilag fundet notitser, e-mails eller andet, hvorved

forklaringen har kunnet verificeres. Det bemærkes i den forbin-

delse, at de bilag, der blev fremlagt i retten ved det retsmøde,

REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 777: Spm. om en politiansat har handlet med nazi-effekter fra Rigsarkivet, til justitsministeren

hvor retten gav tilladelse til ransagningen hos den pågældende

person, ikke findes i straffesagens akter.

Efterforskningen i sagen førte endvidere til identificering af

yderligere to personer, som havde erhvervet forskellige effek-

ter fra den ene af de tyverisigtede. Den ene rettede politiet hen-

vendelse til den 21. november 2012, hvor der i henhold til ret-

tens kendelse af 15. november 2012 skete ransagning af hans

bopæl. Der blev ikke under ransagningen fundet noget af inter-

esse for sagen. Den pågældende person blev afhørt uden sigtel-

se, men blev gjort opmærksom på, at han ikke havde pligt til at

udtale sig. Den pågældende oplyste, at han forud for politiets

henvendelse havde været i kontakt med en polititjenestemand

(ikke identisk med den polititjenestemand, som havde været

omfattet af efterforskning om muligt hæleri), som han kendte

fra samlermiljøet, og forespurgt denne om, hvordan han skulle

forholde sig vedrørende nogle dokumenter, som han var i tvivl

om, hvorvidt kunne stamme fra Rigsarkivet. Han havde efter

polititjenestemandens råd rettet henvendelse til Rigsarkivet

herom og afventede herefter, at politiet rettede henvendelse til

ham.

Den anden person rettede politiet henvendelse til den 5. de-

cember 2012 på bopælen, hvor han ligeledes blev afhørt uden

sigtelse. Vedkommende blev dog gjort opmærksom på, at han

ikke havde pligt til at udtale sig. Den pågældende forklarede

bl.a., at han havde købt forskellige effekter af den ene af de ty-

verisigtede i sagen, og at han i forbindelse med sagen havde

rettet henvendelse til Rigsarkivet for at få oplyst, om effekterne

var stjålne. Effekterne blev – da dette viste sig at være tilfældet

– afleveret til politiet. Der blev ikke foretaget ransagning hos

den pågældende.

Der indgår i sagen yderligere en politirapport vedrørende en

person, som den 15. marts 2013 ligeledes blev afhørt uden sig-

telse, men efter at være gjort opmærksom på, at han ikke havde

pligt til at udtale sig. Den pågældende person havde i 2011 på

en internetauktion købt en effekt (en kuvert), der viste sig at

stamme fra Rigsarkivet. Sælger var formentlig en af de tyveri-

sigtede. Det fremgår således af den såkaldte kosterberigtigelse

i sagen, at den pågældende kuvert efterfølgende blev udleveret

til Rigsarkivet. Det fremgår ikke af sagen, om der blev foreta-

get en ransagning hos denne person, ligesom der ikke ses at

være udfærdiget en særskilt afgørelse om afslutning af sagen i

medfør af retsplejelovens § 749, stk. 2.

Tyverisagens afgørelse

Sagen mod de to tyverisigtede blev indbragt for retten ved an-

klageskrift af 21. februar 2013. Der blev i hovedforholdet rejst

tiltale mod begge personer for overtrædelse af straffelovens

§ 276, jf. § 286, stk. 1 (tyveri af særlig grov beskaffenhed), og

REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 777: Spm. om en politiansat har handlet med nazi-effekter fra Rigsarkivet, til justitsministeren

§ 194 (der bl.a. omhandler borttagelse, ødelæggelse eller be-

skadigelse af offentlige mindesmærker eller genstande, som

hører til offentlige samlinger). Hovedforholdet var i anklage-

skriftet formuleret således:

”ved ad flere gange i perioden februar 2009 til 24. oktober

2012 fra det tidligere Landsarkiv for Sjælland, Nuuks Plads i

København, og fra Rigsarkivet, Rigsdagsgården 9 i Køben-

havn, i forening og efter forudgående aftale at have stjålet ikke

under 1.045 arkivalier til anslået værdi mellem 1,5 og 3 millio-

ner kroner, hvilke arkivalier er unik og uerstattelig kulturarv,

da arkivalierne i al væsentlighed udgøres af dokumenter om

danskere i tysk krigstjeneste under 2. verdenskrig, idet de til-

talte enten sammen eller hver for sig besøgte arkiverne og fik

udleveret materiale til gennemlæsning under dække af at have

en forskerlignende interesse, hvorefter de tilegnede sig noget

af det udleverede ved blandt andet at rive det ud af det udleve-

rede materiale og gemme det i en medbragt udhulet blok, hvor-

efter materialet blev opbevaret på [den ene tiltaltes adresse] i

København, og hvor de tiltalte enten sammen eller alene vide-

resolgte noget af materialet til et p.t. endnu ikke endeligt op-

gjort beløb.”

Begge de tiltalte erkendte sig skyldige, idet de dog alene er-

kendte tyveri for en værdi af ikke over 1 mio. kr., ligesom de

ikke erkendte, at forholdet var begået under dække af at have

forskerlignende interesse. Den ene af de tiltalte nægtede endvi-

dere at have deltaget i nogen form for videresalg.

Der var endvidere under sagen rejst tiltale mod den ene tiltalte

for tyveri efter straffelovens § 276, jf. § 286, stk. 1, ved:

”i tidsrummet mellem den 1. januar 2008 og den 31. december

2009 fra [navn på virksomhed] i København, hvor [tiltalte] var

ansat, at have stjålet ca. 60-70 kg. arkivalier, som Ordenska-

pitlet på Amalienborg havde sendt til sikkerhedsmakulering

hos [virksomheden], hvilke arkivalier har stor værdi i samler-

kredse, hvorefter materialet blev opbevaret på [tiltaltes adres-

se] i København, og hvor tiltalte videresolgte noget af materia-

let til et p.t. endnu ikke endeligt opgjort beløb.”

Den tiltalte erkendte sig ligeledes skyldig i dette forhold, idet

han dog nægtede at have videresolgt noget af materialet.

Sagen mod de to tiltalte blev afgjort ved Københavns Byrets

dom af 17. maj 2013, hvorved de to tiltalte blev fundet skyldi-

ge i overensstemmelse med tiltalen, dog således at retten alene

fandt bevis for, at værdierne androg over 1 mio. kr. samt, at det

ikke ansås for bevist, at den ene tiltalte havde deltaget i vide-

resalg over internettet af stjålne effekter.

REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 777: Spm. om en politiansat har handlet med nazi-effekter fra Rigsarkivet, til justitsministeren

I forholdet vedrørende tyveri af arkivalier fra Ordenskapitlet

fandtes den tiltalte skyldig i overensstemmelse med tiltalen,

idet det dog ikke fandtes bevist, at der var sket videresalg af

det stjålne.

De tiltalte blev idømt straf af henholdsvis 2 års fængsel og

fængsel i 1 år og 9 måneder. Dommen blev ikke anket.

Efterfølgende anmeldelser fra Rigsarkivet om tyveri af arkiva-

lier

Københavns Politi modtog i februar 2015 en supplerende tyve-

rianmeldelse fra Rigsarkivet. Denne anmeldelse indeholdt ikke

en præcis angivelse af, hvilke yderligere arkivalier Rigsarkivet

anså for stjålne.

Denne sag blev den 23. april 2015 henlagt i medfør af retsplej-

elovens § 749, stk. 1, idet der ikke fandtes grundlag for at ind-

lede efterforskning.

Baggrunden for afgørelsen var, at en efterforskning af sagen

ikke kunne forventes at bringe sådanne beviser til veje, at en

konkret person kunne sigtes for tyveri af effekter fra Rigsarki-

vet.

Københavns Politi lagde ved sin afgørelse bl.a. vægt på, at det

af anmeldelsen fremgik, at gerningstidspunktet ikke kunne

fastlægges nærmere, herunder om tyveriet af de nu konstatere-

de manglende effekter var sket før eller samtidig med tyveriet

fra Rigsarkivet, som blev pådømt ved Københavns Byrets dom

af 17. maj 2013. Københavns Politi lagde endvidere vægt på,

at efterforskningen i forbindelse med den tidligere sag ikke

havde kunnet afdække yderligere tyverier, samt at der ikke sås

at være yderligere efterforskningsmuligheder i sagen.

Det skal i den forbindelse nævnes, at såfremt der fremkommer

nye oplysninger i sagen, kan efterforskningen genoptages.

Københavns Politi efterforsker i øjeblikket endnu en anmeldel-

se fra Rigsarkivet, der ligeledes vedrører bortkomne arkivalier

fra 2. verdenskrig. Anmeldelsen blev modtaget den 31. august

2016. I forbindelse med denne efterforskning blev der under en

ransagning sikret en del arkivalier, som er blevet undersøgt af

Rigsarkivet, og ca. 370 arkivalier er tilbageleveret til Rigsarki-

vet under henvisning til arkivlovens § 16, hvorefter private

personer, virksomheder eller institutioner, som er i besiddelse

af arkivalier hidrørende fra tidligere eller eksisterende statslige

myndigheder, skal aflevere arkivalierne til Rigsarkivet. Der er

ikke rejst sigtelse i sagen, men to personer er i forbindelse med

deres afhøring gjort opmærksom på, at de ikke havde pligt til

at udtale sig.”

REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 777: Spm. om en politiansat har handlet med nazi-effekter fra Rigsarkivet, til justitsministeren

Justitsministeriet har endvidere fra Rigsadvokaten modtaget følgende be-

mærkninger til Rigspolitiets oplysninger:

”Statsadvokaten i København har bemærket, at hvis en an-

meldt polititjenestemand er tjenestegørende i den politikreds,

der som udgangspunkt skal behandle sagen, skal sagen fore-

lægges for statsadvokaten med hensyn til, om sagen skal be-

handles af en anden politikreds. Denne forelæggelse ses ikke at

være sket i den pågældende sag. Ved vurderingen af, om sagen

skal behandles af en anden politikreds, lægger statsadvokatu-

ren som udgangspunkt vægt på, om sagen kan behandles af po-

litikredsen selv i en afdeling, hvor der ikke er direkte relationer

til den anmeldte polititjenestemand, og hvor den pågældende

således ikke gør – eller inden for den seneste tid har gjort – tje-

neste. Københavns politikreds har en sådan størrelse, at det i

almindelighed vil være muligt at overlade behandlingen af sa-

gen til politikredsen selv. På det foreliggende grundlag er det

således statsadvokaturens vurdering, at man ville have beslut-

tet, at Københavns Politi kunne behandle sagen.”

Der henvises i øvrigt til Justitsministeriets besvarelse af 3. februar 2017 af

spørgsmål nr. 83 (Alm. del) fra Folketingets Kulturudvalg og Justitsmini-

steriets besvarelse af 7. april 2017 af spørgsmål nr. 438 fra Folketingets

Retsudvalg. Der henvises endvidere til Justitsministeriets samtidige sup-

plerende besvarelse af spørgsmål nr. 82 (Alm. del) fra Folketingets Kultur-

udvalg.