Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt
1703055_0001.png
Administrationsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
31. august 2016
Økonomikontoret
Andreas Højmark Ander-
sen
2016-0030-4644
2002100
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 731 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 21. juni 2016.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikke-medlem af udvalget (MFU) An-
nette Lind (S).
Søren Pind
/
Jesper Roest Pedersen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 77: Spm. om ministeren kan redegøre for det hensigtsmæssige i at en række kommuner, der end ikke opfylder kravet, er blevet opfordret til at byde ind med bygninger og muligheder for placering af den nye politiskole, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 731 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, i hvilke situationer politiskolens
elever har indgået i beredskabet, dvs. i hvor stort omfang og i
forhold og til hvilke konkrete opgaver, og i hvilke situationer
politiskolens elever påtænkes at indgå i beredskabet i fremti-
den, idet der henvises til ministerens svar på REU alm. del -
spørgsmål nr. 98: "Der er i notitsen ["Proces for ny politiud-
dannelse i det vestlige Danmark",] nævnt en række af de rele-
vante krav, som bl.a. forventes at indgå i specifikationen af de
bygningsmæssige faciliteter, herunder ”kortest mulig transport
til København (helst ikke over 2 timers udrykningskørsel, da
en del af de studerende i beredskabssituationer skal kunne ind-
gå i beredskabet med kort varsel)”. Rigspolitiet har over for Ju-
stitsministeriet supplerende oplyst, at formuleringen ”helst ik-
ke” indbefatter, at det er muligt at placere skolen mere end 2 ti-
mers udrykningskørsel fra København, men at det i givet fald
vil skulle sammentænkes med planlægningen af politiskolens
rolle i beredskabet, særligt i og omkring hovedstadsområdet.?"
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet ansætter de politistuderende som tjenestemænd
på prøve. De politistuderende er fra ansættelsens start omfattet
af de rettigheder og pligter, der gælder for polititjenestemænd i
øvrigt. De politistuderende på politiets professionsbachelorud-
dannelse (udfases i 2018) og på politiets nye basisuddannelse
gennemgår en uddannelse, der består af skoleperioder og prak-
tikperioder. I skoleperioderne får de politistuderende som ud-
gangspunkt SU, og i praktikperioderne modtager de politistu-
derende løn.
Det er aftalt med Centralorganisationen 2010, at de politistude-
rende under skoleperioderne må anvendes til ”særlige politiop-
gaver” – herved forstås politiopgaver med særlige mandskabs-
mæssige behov, f.eks. topmøder og katastrofesituationer.
Undervisere og de studerende på Politiskolen beliggende i
Brøndby har traditionelt været anset som en del af politiets
strategiske reserve og har derfor også tidligere været anvendt
til egentlig operativ indsats i en række forskellige større varsle-
de og uvarslede indsatser.
Hensynet til Politiskolens beredskabsmæssige forpligtigelser
som en del af den strategiske reserve, indgår i overvejelserne
om lokaliteten for en ny politiskole i det vestlige Danmark
2
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 77: Spm. om ministeren kan redegøre for det hensigtsmæssige i at en række kommuner, der end ikke opfylder kravet, er blevet opfordret til at byde ind med bygninger og muligheder for placering af den nye politiskole, til justitsministeren
(Uddannelsescenter Vest – UCV), hvilket bl.a. har givet sig
udtryk i overvejelser om, hvorvidt UCV bør eller ikke bør pla-
ceres i en afstand, der kræver mere end 2 timers udryknings-
kørsel for at nå til København.
Rigspolitiet har i denne forbindelse vurderet, at en sådan skarp
tidsmæssig grænse ikke er kritisk for beslutningen om den
fremtidige placering af UCV. Rigspolitiet har i den forbindelse
lagt særligt vægt på, at der også efter etableringen af UCV vil
være studerende og undervisere på Politiskolen i Brøndby, der
med tilpas kort varsel kan indgå i de nødvendige indsatser i
København, at responstiden styrkes ved at samle deltagere i
politiets efter- og videreuddannelses-aktiviteter på UCV, og
endelig at der er iværksat flere initiativer med henblik på at
styrke beredskabet i København.”
3