REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 745: Spm. om talepapir fra samrådet den 29/6-17 om samarbejdet mellem politiet og SKAT vedrørende inddrivelse af bøder, til justitsministeren

Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

23. juni 2017

Straffuldbyrdelseskontoret

Hanne Louise Jensen

2017-0035-0426

2324801

UDKAST TIL TALE

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål BR og

BS fra Folketingets Retsudvalg den 29. maj 2017

Samrådsspørgsmål BR:

”Ministeren bedes redegøre for, om ministeren mener,

at samarbejdet mellem politiet og SKAT er tilstrækkeligt

velfungerende i forhold til inddrivelse af gæld i form af

bøder udstedt af politiet samt oplyse, hvilke konkrete

initiativer ministeren agter at iværksætte med henblik

på at sikre inddrivelsen af bøder og derigennem sikre

borgernes retsfølelse, og hvornår disse initiativer for-

ventes gennemført?”

Samrådsspørgsmål BS:

”Ministeren bedes redegøre for, om ministeren mener,

at procedurerne ved inddrivelse af bøder er tilstrækkeli-

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 745: Spm. om talepapir fra samrådet den 29/6-17 om samarbejdet mellem politiet og SKAT vedrørende inddrivelse af bøder, til justitsministeren

ge samt oplyse, hvordan ministeren fremadrettet vil sik-

re, at en konkurs ikke kan være vejen frem for at undgå

at betale store bøder, og hvilke konkrete initiativer mi-

nisteren vil iværksætte for fremadrettet at sikre inddri-

velse af politiets bøder?”

Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Trine Bramsen

(S).

Svar:

[Indledning]

Tak for ordet. Samrådet i dag handler om inddrivelse af

bøder. Jeg er i samrådsspørgsmål BR blevet bedt om at

redegøre for politiets inddrivelse af bøder og samarbej-

det mellem politiet og SKAT herom.

Når jeg har redegjort for politiets indsats og samarbejde

med SKAT, vil jeg besvare den del af samrådsspørgs-

mål BS, som handler om konkursreglerne, da denne

lovgivning ligger inden for mit ministerområde. Deref-

ter vil skatteministeren besvare spørgsmålene for så vidt

angår hans ansvarsområde.

Jeg vil først og fremmest gerne sige, at det et kerneele-

ment i vores straffesystem, at straffe fuldbyrdes. Det er

REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 745: Spm. om talepapir fra samrådet den 29/6-17 om samarbejdet mellem politiet og SKAT vedrørende inddrivelse af bøder, til justitsministeren

stødende for retsfølelsen, hvis der ikke sker effektiv

opkrævning eller inddrivelse af bøder, som er pålagt for

en kriminel handling. Får man en bøde, skal den selv-

følgelig betales. Det adskiller sig sådan set ikke grund-

læggende fra, at man også på andre områder skal betale

det man skylder.

Det er derfor afgørende, at vi har et effektivt system for

betaling af bøder og et godt myndighedssamarbejde.

Politiet skal som opkrævningsmyndighed opkræve bø-

der og sikre, at så mange som muligt betaler frivilligt.

Hvis det ikke lykkes, er det SKAT, der som den centra-

le inddrivelsesmyndighed for det offentliges krav står

for inddrivelse gennem f.eks. lønindeholdelse.

Jeg vil i min besvarelse fokusere på, hvad politiet gør

for at opkræve bøder, og derefter overlade spørgsmålet

om den efterfølgende inddrivelse til skatteministeren.

[Politiets opgaver som opkrævningsmyndighed]

Når en bøde er idømt ved domstolene eller endeligt ved-

taget, sender politikredsen en opkrævning til den pågæl-

dende.

REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 745: Spm. om talepapir fra samrådet den 29/6-17 om samarbejdet mellem politiet og SKAT vedrørende inddrivelse af bøder, til justitsministeren

Hvis bøden ikke indbetales inden udløbet af en frist på

20 dage, eller hvis der ikke inden 20 dage anmodes om

henstand eller afdragsvis betaling, fremsender politiet et

rykkerbrev.

I brevet anmodes den pågældende person om at indbeta-

le det skyldige beløb inden 10 dage.

Hvis den pågældende fortsat ikke indbetaler det skyldi-

ge beløb eller anmoder om henstand med betaling eller

afdragsvis betaling, fremsendes sagen til SKAT med

henblik på inddrivelse.

Politiet får opkrævet langt størstedelen af de bøder, som

pålægges. I årene 2012-2015 lykkedes det politiet at

opkræve bøder eller indgå afdragsordninger i cirka 80-

85 procent af sagerne. Et lignende billede tegner sig for

2016.

[Samarbejdet med SKAT]

I de tilfælde, hvor det ikke har været muligt for politiet

at opkræve bøder, fremsender politiet løbende sagerne

til SKAT med henblik på inddrivelse.

Når kravet er oversendt til SKAT, overgår politiets

opkrævningsopgave til SKAT.

REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 745: Spm. om talepapir fra samrådet den 29/6-17 om samarbejdet mellem politiet og SKAT vedrørende inddrivelse af bøder, til justitsministeren

Fremsendelse sker elektronisk til SKATs elektroniske

inddrivelsessystem.

Den gæld, som SKAT efterfølgende inddriver, bliver

overført direkte til statskassen. Politiet er altså ikke i

berøring med sagerne, når de er sendt til SKAT med

henblik på inddrivelse.

Det er Rigspolitiet vurdering, at den administrative og

elektroniske proces for fremsendelse af politiets bøde-

krav til SKAT er velfungerende.

Bødeforvandlingsstraf

I visse sjældne tilfælde, hvor det ikke har været muligt

for politiet at opkræve en bøde, og hvor det efterfølgen-

de heller ikke har været muligt for SKAT at inddrive

bøden, kan man anvende bødeforvandlingsstraf. Det in-

debærer, at bødestraffen så at sige ”forvandles” til en

fængselsstraf, så man afsoner bøden.

Afgørelse om udståelse af en bødeforvandlingsstraf

træffes af politiet og kan alene anvendes i de tilfælde,

hvor skyldneren har betalingsevne, men savner viljen til

at betale.

REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 745: Spm. om talepapir fra samrådet den 29/6-17 om samarbejdet mellem politiet og SKAT vedrørende inddrivelse af bøder, til justitsministeren

Udståelse af bødeforvandlingsstraf kommer altså kun på

tale i de få tilfælde, hvor SKAT skønner, at den pågæl-

dende er i stand til at betale bøden, selvom der ikke er

mulighed for at foretage inddrivelse. Det kan f.eks. væ-

re tilfældet, hvis skyldneren undlader at give SKAT op-

lysninger om økonomiske forhold, som er påkrævet for

at vurdere betalingsevnen.

[Initiativer på opkrævningsområdet]

Nogle politikredse oplever, at der er lovovertrædere,

som ignorerer bødestraffe og nægter at betale, selvom

de er i besiddelse af store pengebeløb eller værdifulde

genstande.

Der er eksempler på, at lovovertrædere f.eks. smider en

netop udstedt bøde væk i politiets påsyn eller i hånende

vendinger gør opmærksom på, at de allerede har gæld

til det offentlige, som ikke inddrives på grund af mang-

lende betalingsevne.

Det er en fuldstændig uacceptabel adfærd. Derfor inde-

holder Respektpakke I fra maj 2016 et initiativ om en

særlig operativ indsats mod såkaldt bødehåneri.

Initiativet skal styrke politiets fokus på mulighederne

for at beslaglægge værdier til sikring af bl.a. bødekrav i

REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 745: Spm. om talepapir fra samrådet den 29/6-17 om samarbejdet mellem politiet og SKAT vedrørende inddrivelse af bøder, til justitsministeren

tilfælde, hvor en person tilsyneladende er i stand til at

opretholde en tilværelse, som ikke afspejler, at han eller

hun ikke kan betale sin gæld til det offentlige.

Den 1. marts 2017 er der således iværksat en forsøgs-

ordning i tre politikredse. Det drejer sig om Fyns Politi,

Østjyllands Politi og Midt- og Vestjyllands Politi.

Politiindsatsen er særligt rettet mod lovovertrædere,

herunder rocker- og bandemedlemmer, som over for po-

litiet tydeligt signalerer, at de ikke har til hensigt at be-

tale og ikke tager bødestraffen alvorligt. Og indsatsen

fokuserer i særlig grad på de områder i kredsene, hvor

der begås utryghedsskabende kriminalitet.

Hvis politiet ved kontrol, ransagning, visitation eller lig-

nende finder større pengebeløb eller værdifulde gen-

stande hos en person, skal det undersøges, om pågæl-

dende skylder penge til det offentlige som følge af en

straffedom. Er det tilfældet, vurderer politiet, om der

skal ske en umiddelbar beslaglæggelse af penge eller

værdifulde genstande.

I forsøgsperioden gennemføres der sammen med SKAT

mindst 5 bødeinddrivelsesaktioner i hver af de tre kred-

se, der er med i forsøgsordningen. Aktionerne retter

REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 745: Spm. om talepapir fra samrådet den 29/6-17 om samarbejdet mellem politiet og SKAT vedrørende inddrivelse af bøder, til justitsministeren

sig mod personer, der efter politiets eller SKATs oplys-

ninger tilsyneladende er i stand til at opretholde en til-

værelse, som ikke afspejler, at de pågældende har gæld

til det offentlige.

Derudover er der som led i forsøget oprettet en særlig

hotline til SKAT, så de tre politikredse hurtigt og smi-

digt kan få oplyst, om en antruffet person har gæld til

det offentlige som følge af en straffedom, og om der er

grundlag for at foretage beslaglæggelse af den pågæl-

dendes værdier.

Forsøgsordningen løber indtil udgangen af august 2017.

Justitsministeriet vil herefter i samarbejde med Rigspo-

litiet vurdere, om tiltaget har haft den ønskede virkning,

og om ordningen skal udbredes til hele landet.

Resultaterne af forsøgsordningen vil også blive drøftet

indgående med de partier, der er med i aftalen om Ban-

depakke III.

[Bøders dækning ved konkurs]

Jeg vil som nævnt slutte af med at sige et par ord om det

andet samrådsspørgsmål – det, der hedder BS. Det er

som bekendt stilet til skatteministeren – men jeg vil be-

REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 745: Spm. om talepapir fra samrådet den 29/6-17 om samarbejdet mellem politiet og SKAT vedrørende inddrivelse af bøder, til justitsministeren

svare den del, der handler om konkursreglerne, som hø-

rer til Justitsministeriets område.

I den forbindelse er spørgsmålet altså, hvordan regerin-

gen ”vil sikre, at en konkurs ikke kan være vejen frem

for at undgå at betale store bøder.”

Generelt kan man sige, at formålet med en konkurs er at

fordele skyldnerens aktiver blandt kreditorerne på en ri-

melig måde. Til det formål indeholder konkursloven en

prioriteret rækkefølge for, hvordan pengene i et kon-

kursbo skal fordeles – den såkaldte ”konkursorden”.

Reglerne er indrettet sådan, at nogle særlige typer af

krav går forud for andre. Det gælder eksempelvis for

ansatte i skyldnerens virksomhed, der i et vist omfang

får dækket lønkrav forud for andre krav i et konkursbo.

Og så er der andre typer af krav – eksempelvis bøder –

der er såkaldt ”efterstillet”. De betales kun, hvis der er

penge tilbage i konkursboet, når andre krav er dækket.

Så kan man spørge, om det er rimeligt.

Her er det nok vigtigt at huske, at hvis vi stiller bøder

bedre, når pengene i et konkursbo skal fordeles, så vil

der jo ikke af den grund komme flere penge i kon-

REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 745: Spm. om talepapir fra samrådet den 29/6-17 om samarbejdet mellem politiet og SKAT vedrørende inddrivelse af bøder, til justitsministeren

kursboet – de andre kreditorer ville bare få mindre. Man

kan også sige det sådan, at hvis vi stiller bøder bedre, så

tager statskassen i virkeligheden bødebetalingen ud af

lommerne på de andre kreditorer – eksempelvis ansatte,

leverandører og andre, der jo altså ikke har gjort noget

galt, men også bare har penge i klemme.

Det synes jeg ikke ville være rimeligt. I mine øjne er de

gældende regler om, hvordan midlerne skal fordeles ved

en konkurs, udtryk for en rimelig afvejning. Jeg synes

ikke, det ville være rimeligt, hvis det offentlige stiller

sig forrest i køen med bødekrav – på bekostning af alle

de andre, der også har penge i klemme i et konkursbo.

[Udækkede bøder efter konkurs]

Når det er sagt, er det samtidig vigtigt at understrege, at

det ikke bare er ”vejen frem” at lade sig gå konkurs for

at undgå at betale en bøde. Reglerne er nemlig sådan, at

hvis det er en fysisk person, der er gået konkurs, så vil

en bøde leve videre efter konkursen – hvor myndighe-

derne kan søge at inddrive den på ny.

Hvis det er et selskab, hvor ingen hæfter personligt for

selskabets gæld, så bortfalder en udækket bøde ved kon-

kurs – på samme måde som alle andre udækkede krav.

REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 745: Spm. om talepapir fra samrådet den 29/6-17 om samarbejdet mellem politiet og SKAT vedrørende inddrivelse af bøder, til justitsministeren

Det skyldes, at selskabet ophører med at eksistere – og

der er derfor ingen at rette et krav imod.

Det ændrer ikke på, at reglerne om, hvordan pengene

skal fordeles ved en konkurs, i mine øjne er udtryk for

en rimelig afvejning.

Og så er det i øvrigt vigtigt at huske, at ”konkursryttere”

og andre, der har gjort sig skyldige i groft uforsvarlig

forretningsførelse, kan pålægges en såkaldt ”konkurska-

rantæne”. Det går ud på, at man i en periode kan ude-

lukkes fra at deltage i en ny virksomhed.

[Afslutning]

Som justitsminister er det vigtigt for mig, at der sker en

effektiv opkrævning af bøder, og at samarbejdet med

SKAT er velfungerende. Som jeg nævnte, lykkes det

også politiet at få opkrævet en meget stor del af bøder-

ne. Hvis det ikke lykkes, oversendes bødekravene hur-

tigt og smidigt til SKAT med henblik på inddrivelse.

Med initiativet om en særlig operativ indsats overfor

bødehåneri har regeringen yderligere styrket fokus på

området.

REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 745: Spm. om talepapir fra samrådet den 29/6-17 om samarbejdet mellem politiet og SKAT vedrørende inddrivelse af bøder, til justitsministeren

Jeg vil derfor afvente resultaterne af den særlige opera-

tive indsats, før jeg forholder mig til, om der skal iværk-

sættes nye initiativer i forhold til politiets muligheder

for at opkræve bøder.

Jeg vil nu overlade ordet til skatteministeren.

Tak for ordet.