Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt
1782462_0001.png
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 742: Spm. om, hvordan tvister blandt arvingerne løses, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 742 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Mener
ministeren, at dødsboskiftelovens § 53 i tilstrækkelig
grad tager højde for, hvordan tvister blandt arvingerne løses?”
Svar:
1.
Det fremgår af dødsboskiftelovens § 53, stk. 1, at bobestyreren træffer
bestemmelse i boets anliggender, men at væsentlige spørgsmål forinden
skal forelægges for arvingerne. Er arvingerne ikke enige om afgørelsen af
et væsentligt spørgsmål, skal dette efter bestemmelsens stk. 2 drøftes på et
bomøde, hvortil alle arvinger skal indkaldes. Opnås ikke enighed, kan ar-
vingerne forlange afstemning.
De nærmere regler for denne afstemning findes i dødsboskiftelovens § 53,
stk. 2. Det fremgår heraf, at de mødte arvinger stemmer efter deres ret til at
tage arv og boslod. I tvivlstilfælde afgør bobestyreren omfanget af arvin-
gernes stemmeret. Hvis stemmerne står lige, afgøres spørgsmålet af bobe-
styreren.
Bobestyreren kan tilsidesætte arvingernes beslutning og afgøre et spørgs-
mål, såfremt arvingernes beslutning er åbenbart uhensigtsmæssig eller
strider imod nogens ret, jf. dødsboskiftelovens § 53, stk. 3.
Det fremgår af bemærkningerne til § 53 i lovforslag nr. L 120 af 8. decem-
ber 1995 om skifte af dødsboer. at såfremt alle arvinger ikke er repræsen-
teret, når en beslutning skal tages, kan der kun ses bort fra de ikke repræ-
senteredes stemmer, såfremt de er indkaldt til bomøde efter reglerne i
dødsboskiftelovens § 55, stk. 2, og ikke har oplyst, at de har lovligt forfald.
Endvidere fremgår det af bemærkningerne til § 53, at bobestyrerens afgø-
relser i forbindelse med afstemning kan påklages til skifteretten.
2.
Desuden indeholder dødsboskiftelovens § 53, stk. 4, en pligt for bobe-
styreren til at vejlede arvingerne om deres retsstilling i henhold til klage-
adgang efter dødsboskiftelovens §§ 96 og 97. Bemærkningerne til § 53 i
lovforslag nr. L 120 af 8. december 1995 om skifte af dødsboer uddyber, at
bobestyreren ikke blot har pligt til at give en sådan klagevejledning, hvor
han tilsidesætter arvingernes beslutning, men i tilfælde, hvor en enkelt
eller enkelte arvinger ikke er enige i den beslutning, der træffes. Det frem-
går endvidere af forarbejderne, at bestemmelsen ikke tillægger bobestyre-
ren dømmende myndighed, og hvis arvingerne fortsat ikke ønsker at re-
2
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 742: Spm. om, hvordan tvister blandt arvingerne løses, til justitsministeren
spektere bobestyrerens bestemmelse, foreligger der en tvist, som må ind-
bringes for skifteretten.
3.
Dødsboskiftelovens § 53 indeholder efter min opfattelse regler, der på
afbalanceret vis tager højde for, hvordan tvister blandt arvingerne skal
løses.
3