REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 733: Spm. om, hvem der anses for at have en retlig interesse i en mulig straffesag om muligt svindel med borgernes penge i en kommune, til justitsministeren

Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

24. august 2017

Strafferetskontoret

Mark Ørberg

2017-0030-5705

2353967

Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 733 (Alm. del), som

Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 26. juni 2017.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).

Søren Pape Poulsen

Thomas Tordal-Mortensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 733: Spm. om, hvem der anses for at have en retlig interesse i en mulig straffesag om muligt svindel med borgernes penge i en kommune, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 733 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren

bedes redegøre for, hvem der anses for at have en

retlig interesse i en mulig straffesag om muligt svindel med

borgernes penge i en kommune?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”

Politiet iværksætter efter retsplejelovens § 742, stk. 2, en efter-

forskning, når der er rimelig formodning for, at der er begået et

strafbart forhold, som forfølges af det offentlige. En efterforsk-

ning kan iværksættes på baggrund af en anmeldelse eller af egen

drift. Enhver kan indgive en anmeldelse til politiet om et muligt

strafbart forhold.

Politiet kan afvise en anmeldelse, hvis der ikke findes grundlag

for at indlede efterforskning. Endvidere kan politiet standse en

påbegyndt efterforskning, hvis der ikke er grundlag for at fortsæt-

te efterforskningen, og der ikke har været rejst sigtelse i sagen.

Det fremgår af retsplejelovens § 749. Hvis en person er blevet

sigtet i sagen, kan anklagemyndigheden opgive påtale, f.eks. når

videre forfølgning ikke kan ventes at føre til, at sigtede findes

skyldig. Det fremgår af retsplejelovens § 721.

Hvis politiet afviser en anmeldelse eller indstiller efterforsknin-

gen, eller hvis anklagemyndigheden opgiver påtale i sagen, skal

blandt andet den forurettede underrettes om afgørelsen, ligesom

den forurettede kan klage over afgørelsen til den overordnede an-

klagemyndighed (normalt den regionale statsadvokat). Reglerne

om underretning og klageadgang findes i retsplejelovens § 749,

stk. 3, og § 724, stk. 1. Det fremgår af bestemmelserne, at der

desuden skal ske underretning af andre, der må antages at have en

rimelig interesse heri.

Underretningspligten og klageadgangen omfatter således, ud over

blandt andet den forurettede, andre personer, virksomheder mv.,

der efter almindelige forvaltningsretlige regler kan anses for at

være part i sagen. Det vil sige personer, som har en væsentlig og

individuel interesse i sagen, f.eks. fordi de har et muligt erstat-

ningskrav i anledning af lovovertrædelsen. Det vil afhænge af en

konkret vurdering af den enkelte sag, hvem der kan anses for at

have en sådan væsentlig og individuel interesse. Det forhold, at

en person anmelder et muligt strafbart forhold til politiet, gør ikke

i sig selv, at han eller hun er klageberettiget. Anmelderen vil kun-

ne klage over en afgørelse i sagen, hvis han eller hun er forurettet

eller i øvrigt har en væsentlig og individuel interesse i sagen (og

dermed er part i sagen).

I sager, hvor der er tale om et muligt strafbart forhold vedrørende

en kommunes midler, og hvor kommunen f.eks. må anses for for-

urettet, vil kommunen således være klageberettiget i overens-

stemmelse med det, der er anført ovenfor. Om andre kan anses for

klageberettiget, herunder f.eks. et kommunalbestyrelsesmedlem,

afhænger af, om den pågældende i den konkrete sag må anses for

at have en væsentlig og individuel interesse i sagen.

Jeg kan tilføje, at Rigsadvokaten umiddelbart er bekendt med en

enkelt konkret sag, hvor den regionale statsadvokat vurderede, at

et kommunalbestyrelsesmedlem ikke var klageberettiget. I denne

sag havde politikredsen besluttet ikke at indlede efterforskning på

baggrund af en anmeldelse om muligt misbrug af kommunale

midler.”