Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt
1776236_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
5. juli 2017
Sikkerhedskontoret
Rune Werner Christen-
sen
2017-0030-5695
2350905
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 725 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 23. juni 2017.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Kofod Poulsen (DF).
Søren Pape Poulsen
/
Thomas Klyver
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 726: Spm. om ministeren er tilfreds med dommen der henvises til i artiklen »Vestre Landsret stadfæster byretsafgørelse", til justitsministeren
Spørgsmål nr. 725 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Ministeren bedes kommentere artiklen »Vestre Landsret stad-
fæster byretsafgørelse i sag, hvor esbjergenser mistede pas ef-
ter kamp mod Islamisk Stat.«, JydskeVestkysten den 22. juni
2017.”
Svar:
1.
Efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, der blev indført i foråret 2015, kan po-
litiet nægte udstedelse af pas til en dansk statsborger eller inddrage et alle-
rede udstedt pas, når der er grund til at antage, at den pågældende har til
hensigt i udlandet at deltage i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller
forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væ-
sentlig trussel mod den offentlige orden.
Det afgørende for, om bestemmelsen finder anvendelse, er således, om
aktiviteten vil medføre, at den pågældende efterfølgende må antages at
udgøre en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væ-
sentlig trussel mod den offentlige orden.
Det fremgår af forarbejderne til § 2, stk. 1, nr. 4, i pasloven (bl.a. lovfor-
slag nr. L 99 af 17. december 2014), at formålet med bestemmelsen bl.a. er
at forhindre, at danske statsborgere udrejser til konfliktområder i udlandet
med henblik på at deltage i aktiviteter, hvorigennem deres evne og/eller
vilje til at begå alvorlige strafbare forhold, når de vender tilbage, risikerer
at blive øget.
Det fremgår endvidere af forarbejderne, at personer, der opholder sig i et
konfliktområde med et anerkendelsesværdigt formål, falder uden for be-
stemmelsens anvendelsesområde. Som eksempel herpå nævnes i forarbej-
derne bl.a. deltagelse i væbnede konflikter som led i udsendelse for For-
svaret. Tilsvarende vil personer, der deltager i væbnede konflikter for et
med Danmark allieret lands styrker, i almindelighed falde uden for be-
stemmelsens anvendelsesområde. Dette skyldes, at hverken formålet med
eller karakteren af de aktiviteter, som en person deltager i under sådanne
omstændigheder, i almindelighed vil medføre, at det må antages, at den
pågældende efterfølgende vil kunne udgøre en fare for statens sikkerhed,
andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden.
2.
Vestre Landsret begrunder i den kendelse af 22. juni 2017, som der hen-
vises til i spørgsmålet, at den pågældende persons deltagelse i konflikten i
2
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 726: Spm. om ministeren er tilfreds med dommen der henvises til i artiklen »Vestre Landsret stadfæster byretsafgørelse", til justitsministeren
Irak for Peshmergastyrken havde et anerkendelsesværdigt formål.
Vestre Landsret lægger i den forbindelse vægt på bl.a. forklaringer om, at
Peshmergastyrken er en officiel sikkerhedsstyrke i Irak, som er vestens og
dermed Danmarks allierede i kampen mod Islamisk Stat, og at der ikke un-
der bevisførelsen er fremkommet oplysninger om, at fremmedkrigere, som
har kæmpet på kurdisk side i Irak, efter hjemkomsten har begået terror-
handlinger eller anden alvorlig kriminalitet.
Vestre Landsret har således vurderet, at den pågældende persons deltagelse
i konflikten i Irak falder uden for anvendelsesområdet for paslovens regler
om inddragelse af pas mv.
3.
Ved ændringen af pasloven i 2015, hvor den omtalte ordning om inddra-
gelse af pas mv. blev indført, blev der også indført en såkaldt solnedgangs-
klausul. Det betyder, at ordningen automatisk ophæves den 1. marts 2020.
Justitsministeriet vil op til folketingssamlingen 2019-20 vurdere, om reg-
lerne om inddragelse af pas mv. skal videreføres, og om der i den forbin-
delse er behov for en justering af reglerne på baggrund af de erfaringer,
som myndighederne har gjort sig.
Siden den rejse, som sagen ved Vestre Landsret havde baggrund i, er der i
øvrigt gennemført en række tiltag, som bl.a. har til formål at sætte yderli-
gere ind over for fremmedkrigere og hvervning af disse.
I december 2015 gennemførte den tidligere Venstre-regering med stemmer
fra bl.a. Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti en ændring af
straffeloven, som bl.a. kriminaliserer det at hverve eller offentligt tilskynde
en person med dansk indfødsret eller bopæl i den danske stat til at tilslutte
sig en væbnet styrke for en part, som kæmper mod den danske stat.
I juni 2016 gennemførte den tidligere Venstre-regering endvidere – igen
med stemmer fra Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti – en
ændring af straffeloven, der bl.a. som noget nyt indførte en mulighed for at
forbyde indrejse og ophold i visse konfliktområder uden forudgående tilla-
delse. Indrejse- og opholdsforbuddet er udmøntet ved bekendtgørelse nr.
1200 af 28. september 2016 om forbud mod indrejse eller ophold i visse
konfliktområder.
3