REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 713: Spm. om ministerens kommentar til artiklen »Øverste halvdel af strafferammen er reelt fiktiv« fra Altinget.dk den 19/6-17, til justitsministeren

Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt

Spørgsmål nr. 713 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren bedes kommentere artiklen »Øverste halvdel af

strafferammen er reelt fiktiv« fra Altinget.dk den 19. juni

2017”.

Svar:

Valget af strafmaksimum i en strafferamme er i hovedsagen bestemt af

en vurdering af forbrydelsens grovhed, herunder dens farlighed. Denne

vurdering er i vidt omfang bestemt af en lovgivningsmæssig tradition, hvor

der i lovgivningsarbejdet gennemgående har været et ønske om, at straf-

maksima skal afspejle den almindelige vurdering i samfundet af de for-

skellige forbrydelsers grovhed.

Det hører endvidere til den lovgivningsmæssige tradition, at strafmaksi-

mum ofte placeres således, at der kun sjældent ventes at blive tale om at

udmåle straf inden for den øvre del, en tredjedel, halvdelen eller eventuelt

to tredjedele af strafferammen. Det er således hensigten at fastsætte straf-

maksimum sådan, at der er ”luft” mellem normalniveauet for straffe

strafferammens maksimum, således at der er en mulighed for at idømme

særligt hårde straffe, hvis domstolene skulle blive præsenteret for ekstra-

ordinært grove sager vedrørende den pågældende straffebestemmelse.

Det, der er afgørende for regeringen, er, at de straffe, der udmåles, er i

overensstemmelse med befolkningens retsfølelse. Det er i den forbindelse

regeringens klare opfattelse, at en række forbrydelser bør straffes hårdere,

end de gør i dag, så strafferammerne udnyttes bedre. Det skal være muligt

at kunne færdes trygt i Danmark, og samfundet skal markere en tydelig

afstandstagen fra kriminelle handlinger ved, at gerningsmændene oplever

mærkbare konsekvenser af deres handlinger i form af strenge straffe.

Regeringen har på den baggrund løbende gennemført strafskærpelser, og

der vil også fremadrettet være fokus på at forhøje strafniveauet på relevan-

te områder. Det kan bl.a. nævnes, at der i regeringens forslag til finanslo-

ven for 2018 vil blive afsat 65 millioner kroner til strafskærpelser, herun-

der til en generel skærpelse af straffen for grov vold med en tredjedel.

Hertil kommer, at regeringen som det fremgår af

regeringsgrundlaget ”For

et friere, rigere og mere

trygt Danmark”

ønsker en ny og mere tidssvaren-

de straffelov, som i højere grad er i overensstemmelse med danskernes

retsfølelse. Regeringen vil derfor nedsætte en straffelovskommission, og

en vigtig opgave for denne kommission bliver at se på de generelle prin-

cipper for strafudmåling, herunder anvendelse af kumulation i strafudmå-

lingen (strafferabat) i relation til blandt andet gentagen kriminalitet, samt

forholdet mellem strafferammer og strafniveauer i sager om forskellige

kriminalitetstyper, f.eks. personfarlig kriminalitet og økonomisk kriminali-

tet.