Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt
1784450_0001.png
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 713: Spm. om ministerens kommentar til artiklen »Øverste halvdel af strafferammen er reelt fiktiv« fra Altinget.dk den 19/6-17, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 713 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Ministeren bedes kommentere artiklen »Øverste halvdel af
strafferammen er reelt fiktiv« fra Altinget.dk den 19. juni
2017”.
Svar:
1.
Valget af strafmaksimum i en strafferamme er i hovedsagen bestemt af
en vurdering af forbrydelsens grovhed, herunder dens farlighed. Denne
vurdering er i vidt omfang bestemt af en lovgivningsmæssig tradition, hvor
der i lovgivningsarbejdet gennemgående har været et ønske om, at straf-
maksima skal afspejle den almindelige vurdering i samfundet af de for-
skellige forbrydelsers grovhed.
Det hører endvidere til den lovgivningsmæssige tradition, at strafmaksi-
mum ofte placeres således, at der kun sjældent ventes at blive tale om at
udmåle straf inden for den øvre del, en tredjedel, halvdelen eller eventuelt
to tredjedele af strafferammen. Det er således hensigten at fastsætte straf-
maksimum sådan, at der er ”luft” mellem normalniveauet for straffe
og
strafferammens maksimum, således at der er en mulighed for at idømme
særligt hårde straffe, hvis domstolene skulle blive præsenteret for ekstra-
ordinært grove sager vedrørende den pågældende straffebestemmelse.
2.
Det, der er afgørende for regeringen, er, at de straffe, der udmåles, er i
overensstemmelse med befolkningens retsfølelse. Det er i den forbindelse
regeringens klare opfattelse, at en række forbrydelser bør straffes hårdere,
end de gør i dag, så strafferammerne udnyttes bedre. Det skal være muligt
at kunne færdes trygt i Danmark, og samfundet skal markere en tydelig
afstandstagen fra kriminelle handlinger ved, at gerningsmændene oplever
mærkbare konsekvenser af deres handlinger i form af strenge straffe.
Regeringen har på den baggrund løbende gennemført strafskærpelser, og
der vil også fremadrettet være fokus på at forhøje strafniveauet på relevan-
te områder. Det kan bl.a. nævnes, at der i regeringens forslag til finanslo-
ven for 2018 vil blive afsat 65 millioner kroner til strafskærpelser, herun-
der til en generel skærpelse af straffen for grov vold med en tredjedel.
Hertil kommer, at regeringen som det fremgår af
regeringsgrundlaget ”For
et friere, rigere og mere
trygt Danmark”
ønsker en ny og mere tidssvaren-
de straffelov, som i højere grad er i overensstemmelse med danskernes
retsfølelse. Regeringen vil derfor nedsætte en straffelovskommission, og
2
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 713: Spm. om ministerens kommentar til artiklen »Øverste halvdel af strafferammen er reelt fiktiv« fra Altinget.dk den 19/6-17, til justitsministeren
en vigtig opgave for denne kommission bliver at se på de generelle prin-
cipper for strafudmåling, herunder anvendelse af kumulation i strafudmå-
lingen (strafferabat) i relation til blandt andet gentagen kriminalitet, samt
forholdet mellem strafferammer og strafniveauer i sager om forskellige
kriminalitetstyper, f.eks. personfarlig kriminalitet og økonomisk kriminali-
tet.
3