Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt
1774079_0001.png
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 698: Spm. om ministeren kan be- eller afkræfte, om betjente, der udfører grænsekontrol ved de dansk-tyske grænseovergange, har adgang til passcannere, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 698 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Ministeren bedes be-
eller afkræfte, om betjente, der udfører
grænsekontrol ved de dansk-tyske grænseovergange, har ad-
gang til passcannere og om disse passcannere bruges ved samt-
lige af de grænseovergange, hvor der udføres kontrol?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan oplyse, at
de betjente, der udfører grænsekon-
trol ved den dansk-tyske grænse, ikke har adgang til passcan-
nere. Samtlige betjente har derimod adgang til at foretage ma-
nuelle opslag i politiets konsoliderede søgeapplikation POL-
KON. Ved opslag i POLKON foretages der en automatiseret
søgning i Schengen Informationssystem, Interpols databaser,
VIS (i forhold til visumpligtige personer), Kriminalregistret og
Pasregisteret på efterlyste personer og genstande.
Rigspolitiet har i øvrigt udviklet en mobilapplikation
den så-
kaldte søge-app
som gør det muligt for polititjenestemænd i
dansk politi at tilgå operativ information via deres mobiltelefo-
ner under udførelsen af politiopgaver. Mobilapplikationen gø-
res tilgængelig for politikredsene i en trinvis proces, som for-
ventes at være afsluttet i september 2017. Polititjenestemænd i
Syd- og Sønderjyllands Politi og i Sydsjælland og Lolland-
Falsters Politi har netop fået adgang til mobilapplikationen.
Mobilapplikationen gør det muligt at søge information om re-
gistrerede køretøjer, personer og dokumenter fra både politiets
egne og udenlandske databaser. Det vil derfor eksempelvis væ-
re muligt for polititjenestemænd at søge på information om
pas, som forevises i forbindelse med den midlertidige grænse-
kontrol.
Mobilapplikationen fungerer indtil videre ved manuel indtast-
ning af eksempelvis personnummer eller pasnummer. Rigspo-
litiet arbejder dog på at udvide applikationen med funktionali-
teter, som muliggør scanning af den maskinlæsbare kode i pas
samt verifikation af ægtheden og udlæsning af foto fra lag-
ringsmedier i pas. Rigspolitiet påregner at gøre disse ekstra
funktioner tilgængelige for polititjenestemænd i dansk politi i
en trinvis proces, som påbegyndes i september 2017.”
2