Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt
1774472_0001.png
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 693: Spm. om regeringen mener, at det er hensigtsmæssigt for den frie debat at have så vidtgående muligheder for at retsforfølge holdninger, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 692 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Hvad er regeringens holdning til straffelovens § 266 b (racis-
meparagraffen)? Og vil regeringen i den kommende folke-
tingssamling (2017-18) tage initiativ til at afskaffe den omtalte
paragraf?”
Svar:
1.
Ytringsfriheden er en grundlæggende forudsætning for et velfungerende
demokrati og for udviklingen af samfundet og det enkelte individ. Derfor
er det også vigtigt løbende at være opmærksom på forholdet mellem yt-
ringsfriheden og de hensyn, som kan danne grundlag for begrænsninger i
denne.
I den sammenhæng er også spørgsmålet om forholdet mellem ytringsfrihe-
den og straffelovens § 266 b om visse forhånende og nedværdigende ytrin-
ger væsentligt.
2.
Det fremgår af regeringsgrundlaget ’For et friere, rigere og mere trygt
Danmark’ (november 2016), at regeringen ønsker en ny og mere tidssva-
rende straffelov, som i højere grad er i overensstemmelse med danskernes
retsfølelse med større fokus på personfarlig kriminalitet. Regeringen vil
derfor nedsætte en straffelovskommission.
Justitsministeriet er ved at forberede nedsættelsen af den nævnte straffe-
lovskommission. Der skal i den forbindelse tages stilling til det samlede
arbejde på det strafferetlige område i den kommende tid. Det gælder også
en vurdering af mulighederne for inden for vores internationale forpligtel-
ser at ændre bestemmelsen i straffelovens § 266 b.
Jeg vil orientere Retsudvalget om det videre arbejde med nedsættelsen af
en straffelovskommission – herunder overvejelserne vedrørende straffe-
lovens § 266 b – når kommissoriet for kommissionens arbejde foreligger.
2