REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 683: Spm. om ministeren kan redegøre for kriterierne for at få bevilget udgang fra afsoning i et lukket fængse, til justitsministeren

Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

4. april 2017

Straffuldbyrdelseskontoret

Pernille Bjørnholk

2017-0030-5387

2247280

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 443 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 8. marts 2017. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).

Søren Pape Poulsen

Casper Grue Jensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 683: Spm. om ministeren kan redegøre for kriterierne for at få bevilget udgang fra afsoning i et lukket fængse, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 443 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren i forlængelse af svaret på REU alm. del

spørgsmål 332 redegøre for, om der gælder en særligt restriktiv

praksis, evt. på linje med den, der gælder for personer med ro-

cker- eller bandetilknytning, med hensyn til ledsaget og

uledsaget udgang for personer, der er dømt efter straffelovens

kapitel 12 eller 13?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der bl.a. har oplyst føl-

gende:

”Direktoratet for Kriminalforsorgen kan oplyse, at der som ud-

gangspunkt gælder en særligt restriktiv praksis for udgang til

indsatte, der er dømt for overtrædelse af straffelovens kapitel

12 eller 13. Dette skyldes, at der foreligger særlige retshånd-

hævelseshensyn i disse sager på grund af kriminalitetens meget

alvorlige karakter. Desuden foretages der en særligt skærpet

misbrugsvurdering, herunder især af risikoen for ny ligeartet

kriminalitet. Endvidere kan det oplyses, at kompetencen til at

give tilladelse til udgang til indsatte, der er dømt for overtræ-

delse af straffelovens kapitel 12 eller 13, i alle tilfælde ligger i

Direktoratet for Kriminalforsorgen og ikke i kriminalforsorgs-

områderne.

Inden der gives tilladelse til udgang, skal der i disse sager altid

indhentes en udtalelse fra den politidirektør, der har behandlet

straffesagen. Udtalelsen har til formål at sikre, at kriminal-

forsorgen får kendskab til eventuelle oplysninger om, at der fo-

religger en særlig risiko for misbrug af udgang og/eller, at ud-

gang vil stride mod hensynet til retshåndhævelsen.

Derudover gælder det særlige i disse sager, at politidirektøren i

forbindelse med ovennævnte høring skal indhente en udtalelse

fra Politiets Efterretningstjeneste (PET). Formålet med denne

høring er ligeledes at indhente oplysninger om en eventuel

misbrugsrisiko og om, hvorvidt hensynet til retshåndhævelsen

taler imod udgang.

Afgørelsen om udgang træffes efter en samlet konkret og indi-

viduel vurdering af alle sagens momenter, herunder formålet

med udgangen, risikoen for misbrug, hensynet til retshåndhæ-

velsen, udgangsadressens beliggenhed i forhold til gerningsste-

det, om den indsatte tidligere er straffet, hvor langt den indsatte

er i sit afsoningsforløb, hvordan afsoningen er forløbet, om den

indsatte deltager aktivt i et forløb, der skal modvirke tilbage-

REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 683: Spm. om ministeren kan redegøre for kriterierne for at få bevilget udgang fra afsoning i et lukket fængse, til justitsministeren

fald til ligeartet kriminalitet, samt politidirektørens og PETs

udtalelse i sagen.

I de få sager, der har været om udgang til indsatte, som er dømt

for overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13, har direk-

toratet ikke givet tilladelse til udgang, hvis politiet og/eller

PET har udtalt sig herimod.

Indsatte, der er dømt for overtrædelse af straffelovens kapitel

12 eller 13, vil som en konsekvens af den mere restriktive

praksis typisk først kunne påbegynde et udgangsforløb på et

noget senere tidspunkt end normalt.

Det bemærkes herudover, at den beskrevne praksis er baseret

på ganske få sager. Endvidere bemærkes, at besvarelsen ikke

omfatter udvisningsdømte, der kan udsendes, idet disse er om-

fattet af særlige regler.