REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 683: Spm. om ministeren kan redegøre for kriterierne for at få bevilget udgang fra afsoning i et lukket fængse, til justitsministeren

Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

29. juni 2017

Straffuldbyrdelseskontoret

Mia Schumacher

2017-0030-5649

2342683

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 683 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 15. juni 2017. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Peter Kofod Poulsen (DF).

Søren Pape Poulsen

Lene Steen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 683: Spm. om ministeren kan redegøre for kriterierne for at få bevilget udgang fra afsoning i et lukket fængse, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 683 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren redegøre for kriterierne for at få bevilget ud-

gang fra afsoning i et lukket fængsel?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:

”1.

Nedenfor er redegjort for de generelle kriterier for udgang

til besøg hos bestemte personer for indsatte i lukkede fængsler,

der ikke tilhører en særlig kategori af indsatte, som f.eks. døm-

te med rocker- eller bandetilknytning, terrordømte, eller livs-

tids- og forvaringsdømte, hvor der gælder særlige regler og

praksis for udgang.

Reglerne om udgang fremgår bl.a. af straffuldbyrdelseslo-

vens §§ 46-50 og af Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 1034

af 23. juni 2016 om udgang til indsatte, der udstår fængsels-

straf eller forvaring i kriminalforsorgens institutioner (ud-

gangsbekendtgørelsen).

Udgang er forudsat som et regelmæssigt led i fuldbyrdelsen af

fængselsstraf. Der er således en formodning for, at indsatte un-

der afsoning får udgang. Formodningen for udgang er dog ikke

helt så stor for indsatte i lukket fængsel i forhold til indsatte i

åbent fængsel, idet det forhold, der har begrundet anbringelsen

i lukket fængsel, tillige indgår som et skærpende moment i

vurderingen af risikoen for misbrug af udgangstilladelsen.

Det bemærkes i den forbindelse, at anbringelse i lukket fæng-

sel bl.a. vil kunne ske, hvis straffen er på 5 år eller mere, eller

hvis der er bestemte grunde til at antage, at den indsatte vil

undvige fra et åbent fængsel eller vil begå strafbart eller groft

disciplinært forhold eller udvise anden adfærd, der er åbenbart

uforenelig med ophold i åbent fængsel. Dette fremgår af straf-

fuldbyrdelseslovens § 22, stk. 2 og 4.

Ifølge straffuldbyrdelseslovens § 46, stk. 1, kan en indsat få til-

ladelse til udgang, når udgangsformålet er rimeligt begrundet i

uddannelsesmæssige, arbejdsmæssige, behandlingsmæssige,

familiemæssige eller andre personlige hensyn. Tilladelse til

udgang forudsætter, at der ikke er bestemte grunde til at anta-

ge, at den indsatte vil misbruge udgangstilladelsen, og at hen-

synet til retshåndhævelsen ikke taler herimod.

Der kan som udgangspunkt kun gives tilladelse til udgang for

at besøge bestemte nærstående personer. Dette fremgår af ud-

REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 683: Spm. om ministeren kan redegøre for kriterierne for at få bevilget udgang fra afsoning i et lukket fængse, til justitsministeren

gangsbekendtgørelsens § 35, stk. 1. Ved ”nærstående perso-

ner” forstås ægtefælle eller samlever, børn, børnebørn, foræl-

dre, søskende, bedsteforældre, oldeforældre og andre personer,

til hvem den indsatte har en sådan tilknytning, at denne kan

sidestilles med de nævnte familiebånd. En indsat kan således

som udgangspunkt ikke få udgang for at besøge venner og be-

kendte.

Der gælder nogle tidsmæssige betingelser for, hvornår en

indsat kan få den første udgang til at besøge bestemte nærstå-

ende personer. De tidsmæssige betingelser er strengere for ind-

satte i lukkede fængsler i forhold til indsatte i åbne fængsler.

Indsatte, som i lukkede institutioner udstår fængselsstraf på

mindre end 5 år, kan få første udgang, når en fjerdedel af straf-

fetiden er udstået. Indsatte, som i lukkede institutioner udstår

fængselsstraf på 5 år og indtil 8 år, kan også få første udgang,

når en fjerdedel af straffetiden er udstået. Uledsaget udgang

kan dog normalt ikke gives, før en tredjedel af straffen er ud-

stået. Indsatte, som i lukkede institutioner udstår tidsbestemt

fængselsstraf på 8 år og derover, kan som hovedregel få første

udgang, når en tredjedel af straffetiden er udstået. Uledsaget

udgang kan dog normalt ikke gives, før halvdelen af straffeti-

den er udstået.

Uanset straffens længde er det ifølge udgangsbekendtgørelsens

§ 37 endvidere en betingelse for at udgang kan gives, at der er

forløbet 10 uger fra indsættelsen, og at den pågældende har

opholdt sig 7 uger i institutionen.

Til sammenligning kan en indsat i åbent fængsel typisk få ud-

gang efter 30 dages ophold i fængslet. Dette fremgår af ud-

gangsbekendtgørelsens § 36.

Formodningen for udgang under straffuldbyrdelsen gælder

ikke i samme grad i de tilfælde, hvor der skal udvises særlig

forsigtighed ved misbrugsvurderingen. Det skal der bl.a., hvis

den indsatte er dømt for farlig kriminalitet og ikke har været

løsladt i tiden mellem dom og strafudståelse. Ved ”farlig kri-

minalitet” forstås f.eks. forsætlig brandstiftelse eller anden

al-

menfarlig forbrydelse, grovere volds- eller seksualforbrydelse,

berigelsesforbrydelse forbundet med vold eller trussel om vold

eller i øvrigt lovovertrædelser af særlig grov eller professionel

karakter.

Der skal også udvises særlig forsigtighed ved misbrugsvurde-

ringen, hvis den indsatte under strafudståelsen er undveget el-

ler har forsøgt herpå, eller under strafudståelsen har begået ny

kriminalitet eller er udeblevet fra en tidligere udgang eller i øv-

rigt har misbrugt en tilladelse til udgang. Dette fremgår af

straffuldbyrdelseslovens § 46, stk. 2, nr. 1- 4.

REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 683: Spm. om ministeren kan redegøre for kriterierne for at få bevilget udgang fra afsoning i et lukket fængse, til justitsministeren

Der gælder desuden en skærpet misbrugsvurdering bl.a., hvis

den indsatte er afhængig af euforiserende stoffer. Dette frem-

går af udgangsbekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 2.

Misbrugsvurderingen baseres på den indsattes aktuelle forhold

og forhold under eventuel tidligere afsoning. I denne forbin-

delse indgår der blandt andet oplysninger om disciplinære for-

seelser i institutionen, i det omfang disse kan give anledning til

at formode, at der er risiko for, at den pågældende misbruger

udgangen. Det gælder f.eks. misbrug af stoffer i fængslet.

Der skal i hvert enkelt tilfælde foretages en konkret afvejning

af formålet med den ansøgte udgang overfor den misbrugsrisi-

ko, der må antages at foreligge, herunder også en vurdering af,

hvilken form for kriminalitet risikoen eventuelt omfatter.

Ved denne afvejning skal der tages hensyn til varigheden af

den resterende opholdstid indtil forventet løsladelse. Der skal

tillige tages hensyn til, om den pågældende befinder sig i en

særlig risikosituation for undvigelse eller udeblivelse.

Tilladelse til udgang forudsætter desuden, at hensynet til

retshåndhævelsen ikke taler imod udgangstilladelsen. Dette

kan f.eks. være tilfældet, hvis indsatte, der er dømt for alvorlig

kriminalitet, ønsker udgangstilladelse til en optræden, hvorved

den pågældende i særlig grad kommer i offentlighedens søge-

lys, eller til bestemte steder, hvor hensynet til at beskytte den

forurettede ved lovovertrædelsen klart tilsiger, at den indsatte

ikke bør kunne komme på det pågældende tidspunkt. Hensynet

til retshåndhævelsen kan endvidere isoleret set tale imod, at

indsatte med længere straf for alvorlig kriminalitet får tilladel-

se til udgang før efter udståelse af en vis del af straffen. Afslag

på udgang vil komme på tale i de tilfælde, hvor hensynet til

retshåndhævelsen ikke kan tilgodeses ved anvendelse af særli-

ge vilkår.

Tilladelse til udgang betinges af en række vilkår, bl.a. at den

indsatte ikke begår ny kriminalitet under udgangen eller i øv-

rigt misbruger udgangen. Dette fremgår af straffuldbyrdelses-

lovens § 48, stk. 1.

Der kan herudover fastsættes særlige vilkår, der har til formål

at begrænse misbrugsrisikoen og/eller at tilgodese hensynet til

retshåndhævelsen. Dette kan f.eks. være vilkår om, at den ind-

satte ledsages af personale fra institutionen, at den indsatte ik-

ke opsøger eller kontakter forurettede og/eller gerningsstedet,

at den indsatte tager direkte til og fra udgangsadressen og ikke

under udgangen forlader denne (opholdsvilkår), samt at den

indsatte ikke tager stoffer eller drikker alkohol under udgan-

gen. Der henvises til straffuldbyrdelseslovens § 48, stk. 2, nr. 1

REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 683: Spm. om ministeren kan redegøre for kriterierne for at få bevilget udgang fra afsoning i et lukket fængse, til justitsministeren

og 5 og udgangsbekendtgørelsens § 12, stk. 1, nr. 1 og 4, og

stk. 2.

Der skal i visse sager indhentes en udtalelse fra den politidirek-

tør, der har behandlet straffesagen. Det gælder bl.a. hvis den

indsatte er dømt for farlig kriminalitet og ikke har været løsladt

i tiden mellem dom og strafudståelse. Dette fremgår af ud-

gangsbekendtgørelsens § 15, stk. 1, nr. 1.

Afgørelsen om udgang træffes efter en samlet konkret og

individuel vurdering af alle sagens momenter, herunder formå-

let med udgangen samt risikoen for misbrug og hensynet til

retshåndhævelsen, hvori indgår kriminalitetens art, straffens

længde, udgangsadressens beliggenhed i forhold til gernings-

stedet, om den indsatte tidligere er straffet, om den indsatte tid-

ligere har misbrugt en udgangstilladelse, hvor langt den indsat-

te er i sit afsoningsforløb, hvordan afsoningen er forløbet, om

den indsatte har deltaget i relevant behandling og profiteret

heraf samt politiets udtalelse i sagen.

Hvis politidirektøren fraråder udgang, skal sagen forelægges

for Direktoratet for Kriminalforsorgen, der træffer afgørelse i

sagen. Dette fremgår af udgangsbekendtgørelsens § 8, stk. 1.

Er der enighed mellem kriminalforsorgen og politidirektøren,

er det kriminalforsorgsområdet, der træffer afgørelse om ud-

gang.

Hvis direktoratet

–

på trods af politidirektørens negative udta-

lelse

–

meddeler den indsatte tilladelse til udgang, vil direkto-

ratet typisk træffe afgørelse om, at udgangsforløbet startes for-

sigtigt op, f.eks. først med nogle ledsagede udgange og/eller

uledsagede udgange uden overnatning eller med kun en over-

natning, før den indsatte overgår til regelmæssig weekendud-

gang hver 3. uge.

Drejer det sig om indsatte, der udstår fængsel i 8 år eller læn-

gere tidsbestemt straf, skal der foreligge særlige grunde for at

give udgangstilladelse trods politidirektørens indvendinger.”

Der henvises i øvrigt til Justitsministeriets besvarelse af 2. marts 2017 af

spørgsmål nr. 332 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, hvor de særlige

regler og praksis for udgang til dømte med rocker- eller bandetilknytning

er beskrevet i pkt. 3. Der henvises endvidere til Justitsministeriets besva-

relser af 4. april 2017 af spørgsmål nr. 443 (Alm. del) og nr. 464 (Alm.

del) fra Folketingets Retsudvalg, hvori der er redegjort for henholdsvis

regler og praksis for udgang til terrordømte samt regler og praksis for ud-

gang til forvaringsdømte.