REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 679: Spm. om, hvilke garantier har danske borgere for, at ifølge dansk lovgivning, lovlige ytringer, ikke bliver ulovligt censureret af de rammer som EU sætter i deres offensiv imod såkaldt “hadtale, til justitsministeren

Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt

Lovafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

28. juni 2017

Stats- og Menneskerets-

kontoret

Sagsbeh: Lau Franzmann Berthelsen

Sagsnr.: 2017-0030-5643

Dok.:

2338618

Dato:

Kontor:

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 679 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 13. juni 2017. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Søren Pape Poulsen

Caroline Østergaard Nielsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 679: Spm. om, hvilke garantier har danske borgere for, at ifølge dansk lovgivning, lovlige ytringer, ikke bliver ulovligt censureret af de rammer som EU sætter i deres offensiv imod såkaldt “hadtale, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 679 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Hvilke

garantier har danske borgere for, at ifølge dansk lov-

givning, lovlige ytringer, ikke bliver ulovligt censureret af de

rammer som EU sætter i deres offensiv imod

såkaldt “hadta-

le”?

Svar:

Jeg går ud fra, at der med spørgsmålet sigtes til den aftale, som Europa-

Kommissionen indgik den 1. juni 2016 med Facebook, Twitter, YouTube

og Microsoft om et adfærdskodeks med retningslinjer for, hvordan udbre-

delsen af ulovlig hadefuld tale på internettet skal bekæmpes i Europa. I

adfærdskodekset er ulovlig hadefuld tale defineret på baggrund af Rådets

rammeafgørelse 2008/913/RIA af 28. november 2008 om bekæmpelse af

visse former for og tilkendegivelser af racisme og fremmedhad.

Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål 337 (Alm. del) fra Folketin-

gets Retsudvalg, er forholdet mellem sociale medier og deres brugere som

udgangspunkt et privatretligt forhold, hvor det enkelte medie fastsætter

betingelserne for, hvordan brugerne må anvende deres hjemmesider og

platforme. Som bruger accepterer man disse betingelser i forbindelse med,

at man opretter en brugerprofil.

Sociale medier er ikke menneskeretligt (dvs. i henhold til de menneskeret-

lige konventioner) forpligtet til at sikre deres brugere en ret til at ytre sig

ucensureret på deres platforme og hjemmesider, og der er heller ikke en

menneskeretlig pligt for staterne til at sikre en sådan adgang. En sådan

forpligtelse følger heller ikke af dansk lovgivning.