REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 677: Spm. om ministeren kan redegøre for sagen, der omtales i artiklen Landsretten frifinder to syrere for voldtægt af 16-årig: "Hun kunne bare have sagt fra" fra Lokalavisen.dk den 17/5-17, til justitsministeren

Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

29. juni 2017

Strafferetskontoret

Marie Mølsted

2017-0030-5642

2338110

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 677 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 12. juni 2017. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Søren Pape Poulsen

Nicolai Winther

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 677: Spm. om ministeren kan redegøre for sagen, der omtales i artiklen Landsretten frifinder to syrere for voldtægt af 16-årig: "Hun kunne bare have sagt fra" fra Lokalavisen.dk den 17/5-17, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 677 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Kan ministeren redegøre for sagen, der omtales i artiklen

”Landsretten frifinder to syrere for voldtægt af 16-årig:

"Hun

kunne bare have sagt fra"” fra Lokalavisen.dk den 17. maj

2017, og kan ministeren oplyse, om anklagemyndigheden vil

gå videre med sagen?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”1.1.

Jeg har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra

Statsadvokaten i Viborg, der om den konkrete sag blandt andet

har oplyst, at Midt- og Vestjyllands Politi søndag den 25. sep-

tember 2016 modtog en anmeldelse om, at en kvinde på 16 år

havde været udsat for voldtægt og blufærdighedskrænkelse i en

park i Skive den pågældende nat. Politiet iværksatte straks ef-

terforskning i sagen, herunder afhøring af den forurettede. Ef-

terforskningen førte samme dag til anholdelse af 2 mænd på

henholdsvis 19 og 17 år. De blev begge sigtet for voldtægt ef-

ter straffelovens § 216, stk. 1, nr. 2, 2. led, ved at have skaffet

sig samleje med en person, der befinder sig i en tilstand, i hvil-

ken den pågældende er ude af stand til at modsætte sig hand-

lingen. De nægtede sig begge skyldige. De to sigtede blev da-

gen efter fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet.

De tiltalte var herefter varetægtsfængslet indtil landsrettens

dom i sagen. De sigtede nægtede under afhøring hos politiet og

under grundlovsforhøret at have haft seksuel omgang med for-

urettede. De ændrede senere forklaring, og det kunne under by-

rettens behandling af sagen lægges til grund, at der havde fun-

det samleje og anden kønslig omgang end samleje sted mellem

forurettede og de to nu tiltalte på gerningstidspunktet.

1.2.

Midt- og Vestjyllands Politi rejste ved anklageskrift af 17.

november 2016 tiltale mod de to mænd. I sagens forhold 1 blev

den ældste mand tiltalt for blufærdighedskrænkelse efter straf-

felovens § 232, og i forhold 2 blev de begge tiltalt for voldtægt

og andet seksuelt forhold end voldtægt samt forsøg herpå ved i

forening at have skaffet sig samleje og skaffet sig og forsøgt at

skaffe sig andet seksuelt forhold end samleje med forurettede,

der på grund af træthed og indtagelse af spiritus befandt sig i

en tilstand, hvor hun var ude af stand til at modsætte sig hand-

lingerne og flere gange faldt i søvn. Begge tiltalte er syriske

statsborgere, og anklagemyndigheden nedlagde påstand om

udvisning af Danmark for begges vedkommende. Der blev

endvidere nedlagt påstand om erstatning. Statsadvokaten har

videre oplyst, at de tiltalte ved Retten i Viborgs dom af 25. ja-

nuar 2017 blev dømt i overensstemmelse med den rejste tiltale

i forhold 2 og delvist i forhold 1. Den ældste tiltalte blev idømt

1 år og 4 måneders fængsel og udvist af Danmark med indrej-

seforbud i 12 år. Den yngste tiltalte blev idømt 1 år og 2 måne-

ders fængsel og betinget udvist af Danmark. Byretten fandt, at

det måtte have stået de tiltalte klart, at forurettede ikke ønskede

at have seksuelt samkvem med dem, og at de tiltalte udnyttede,

at hun på grund af alkoholindtagelse, træthed og chok befandt

sig i en tilstand, hvor hun var ude af stand til i videre omfang

at modsætte sig handlingerne. Der fandtes på den baggrund

bevist, at de tiltalte var skyldige i forhold 2. I forhold 1 fandt

byretten det bevist, at den ældste tiltalte én gang havde ført sin

hånd ned i forurettedes bukser, og han blev dømt for blufær-

dighedskrænkelse i dette omfang. Byrettens dom blev anket til

Vestre Landsret af de to tiltalte med påstand om frifindelse.

Anklagemyndighedens påstand under ankesagen var skærpelse

af straffene og ubetinget udvisning i forhold til den yngste til-

talte. Ved landsrettens dom af 16. maj 2017 blev begge tiltalte

frifundet i begge forhold. På baggrund af hændelsesforløbet

om natten fandt landsretten det ikke bevist, at den forurettede

havde befundet sig i en tilstand, hvor hun på grund af træthed

og indtagelse af spiritus var ude af stand til at modsætte sig de

samlejer og den seksuelle omgang, der havde fundet sted. De

tiltalte blev på den baggrund frifundet i forhold 2. Landsretten

fandt det heller ikke bevist, at den tiltalte i forhold 1 havde

krænket forurettedes blufærdighed, og han blev frifundet her-

for. Begge tiltalte blev løsladt i forbindelse med domsafsigel-

sen i Vestre Landsret.

Landsrettens domme i straffesager kan ifølge bestemmelsen

i retsplejelovens § 932 kun ankes med Procesbevillingsnæv-

nets tilladelse. Det er en betingelse for at meddele tilladelse, at

sagen er af principiel karakter, eller at særlige grunde i øvrigt

taler for det. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis sagen rejser

spørgsmål om forståelsen af den straffebestemmelse, der er

rejst tiltale efter. Der er ikke i den foreliggende sag fra ankla-

gemyndighedens side søgt om tilladelse til at anke sagen til

Højesteret. Som det fremgår ovenfor, har landsretten ikke fun-

det det bevist, at de tiltalte havde gjort sig skyldig i den rejste

tiltale. Det følger af retsplejelovens § 933, stk. 2, at Højesteret

ikke under en ankesag kan tage stilling til beviserne for den til-

taltes skyld. Bevisspørgsmålet er således endeligt afgjort ved

landsrettens dom, og Højesteret kan alene vurdere en sag ud

fra det bevisresultat, som landsretten er kommet frem til. An-

klagemyndigheden har således ikke haft mulighed for at ind-

bringe spørgsmålet om de tiltaltes skyld for Højesteret. Hertil

kommer i øvrigt, at sagen efter anklagemyndighedens opfattel-

se ikke er principiel, ligesom der heller ikke foreligger særlige

grunde til, at sagen skal prøves i Højesteret. Sagen rejser såle-

des ikke spørgsmål om forkert anvendelse af reglerne i straffe-

loven eller

lignende.”