Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt
1773807_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
29. juni 2017
Politikontoret
Christian
Andersen-
Mølgaard
2017-0030-5614
2333058
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 649 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 1. juni 2017. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Mogens Jensen (S).
Søren Pape Poulsen
/
Helga Lund Laursen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 675: Spm. om ministeren kan redegøre for politiets sagsgange, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 649 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Ministeren bedes kommentere henvendelse af 31. maj 2017
fra Ronnie Fridthjof, Fridthjof Film A/S, vedrørende ulovlig
download af film, jf. REU alm. del - bilag 296.”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten har til brug for besvarelsen indhentet en udta-
lelse fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International
Kriminalitet (SØIK). SØIK har oplyst følgende:
”1. SØIK er i medfør af Rigsadvokatens Meddelelse, afsnittet
om immaterielle rettigheder, tillagt en særlig koordinerende
rolle i forbindelse med politiets og anklagemyndighedens be-
handling af alle sager om overtrædelse af immaterielle rettig-
heder, radio- og fjernsynsloven, visse overtrædelser af fødeva-
relovgivningen samt sager vedrørende overtrædelse af straffe-
lovens § 299 b (samlet benævnt som IPR-sager).
SØIK foretager som led i denne særlig koordinerende rolle re-
gistrering af alle politianmeldelser vedrørende IPR-sager og
vurderer, om sagen efter sin karakter og omfang bør efterfor-
skes og retsforfølges af SØIK eller af en politikreds.
I de IPR-sager, som af SØIK visiteres til videre behandling i
politikredsene, yder SØIK bistand til efterforskning og retsfor-
følgning, særligt i de mere komplicerede sager. Under behand-
lingen af konkrete IPR-sager i politikredsene kan der således
søges efterforskningsmæssig og juridisk vejledning og sparring
hos SØIK, herunder om udarbejdelse af efterforskningsoplæg,
indhentelse af kendelser, udarbejdelse af anklageskrifter og as-
sistance i forbindelse med tilrettelæggelse af hovedforhandlin-
ger.
Sager om digitale krænkelser af ophavsret i form af ulovlig
download ved f.eks. streaming og fildeling samt ulovlig upload
behandles af både SØIK og i politikredsene. Disse sager inde-
holder som udgangspunkt en krænkelse af ophavsrettigheder,
idet rettighedshaverne ikke har givet tilladelse til, at en film,
tv-serie eller et musiknummer mv. deles med andre. En anden
kategori af digitale krænkelser er de såkaldte ”cardsharing-sa-
ger”, hvor en indehaver af et enkelt abonnementskort til en ud-
byders tv-pakke ulovligt deler koderne med andre, der så ikke
betaler abonnement til rettighedshaverne. ”Cardsharing” straf-
fes som en overtrædelse af radio- og fjernsynsloven.
2
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 675: Spm. om ministeren kan redegøre for politiets sagsgange, til justitsministeren
2.
Både SØIK og politikredsene har retsforfulgt en række sager
om digitale krænkelser af ophavsrettigheder på internettet og
overtrædelse af radio- og fjernsynsloven. Som eksempler herpå
kan nævnes:
Retten i Esbjergs dom af 22. april 2014, hvor en person
blev straffet med 20 dages betinget fængsel for på en
ulovlig fildelingstjeneste at have uploadet et eksemplar
af filmen ”Drive” forud for DVD-release.
Retten i Viborgs dom af 4. februar 2015, hvor to perso-
ner blev straffet med hver 3 måneders betinget fængsel
for ”cardsharing” til et netværk med mere end 100 bru-
gere.
Retten i Aalborgs dom af 22. april 2015, hvor en person
blev straffet med 60 dages betinget fængsel for på sin
hjemmeside at have gjort en række tv-kanaler tilgænge-
lige for almenheden.
Retten i Hjørrings dom af 15. marts 2016, hvor en per-
son blev straffet med 20 dages betinget fængsel for på
en hjemmeside ulovligt at have stillet filmværker til rå-
dighed.
Retten i Sønderborgs dom af 10. maj 2016, hvor to per-
soner blev straffet med henholdsvis 30 og 60 dages be-
tinget fængsel for at have downloadet film- og musikfi-
ler fra ulovlige fildelingshjemmesider.
SØIK har på nuværende tidspunkt 20 verserende IPR-sager. 6
af disse vedrører digitale krænkelser af ophavsrettigheder på
internettet. I politikredsene er der ifølge SØIK’s oplysninger
på nuværende tidspunkt 17 verserende sager vedrørende digita-
le krænkelser på internettet.
3.
For så vidt angår den henvendelse fra Ronnie Fridthjof,
Fridthjof Film A/S, som der henvises til i spørgsmålet, kan
SØIK oplyse, at Ronnie Fridthjof ved e-mail af 25. januar 2017
rettede henvendelse til Rigsadvokaten vedrørende filmen ”Alle
for tre”. Filmen skulle have biografpremiere den 2. februar
2017 og efterfølgende digital premiere den 29. maj 2017. I sin
henvendelse til Rigsadvokaten anmodede Ronnie Fridthjof om,
at der i samarbejde med internetudbyderne dagen efter den di-
gitale premiere blev gennemført en fælles aktion mod et større
antal husstande, hvor der kunne konstateres en ulovlig downlo-
ad af de pågældende film.
Rigsadvokaten videresendte henvendelsen til SØIK, der på
baggrund heraf indkaldte til et møde den 20. februar 2017. På
mødet redegjorde Ronnie Fridthjof og direktør Klaus Hansen
fra Producentforeningen for konsekvenserne af ulovlig bruger-
download. Om den ønskede fælles aktion oplyste Ronnie Fridt-
hjof, at Fridthjof Film A/S og Producentforeningen ville ind-
hente oplysninger om, fra hvilke IP-adresser filmen blev
3
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 675: Spm. om ministeren kan redegøre for politiets sagsgange, til justitsministeren
downloadet, og i forlængelse heraf hvilke fysiske adresser IP-
adresserne var registreret til.
SØIK iværksatte herefter en teknisk vurdering af rammerne for
at udføre en sådan fælles aktion. Vurderingen tog afsæt i, at det
efter SØIK’s opfattelse vil være nødvendigt for at kunne føre
det til domfældelse nødvendige bevis i en straffesag for ulovlig
brugerdownload, at det kan påvises hvilken teknisk enhed,
f.eks. en konkret tablet eller computer, der har været benyttet
hertil. Det vil således ikke nødvendigvis være tilstrækkeligt
alene at kunne dokumentere, hvilken IP-adresse (og dermed
husstand), der har været anvendt, idet almindelige beviskrav i
øvrigt skal være opfyldt i forhold til, at forbrydelsen skal kun-
ne henføres til en eller flere bestemte personer. F.eks. vil et
sikret netværk i hjemmet kunne anvendes af flere medlemmer
af husstanden, ligesom et ikke sikret netværk også vil kunne
anvendes af udenforstående personer.
Rigspolitiets Nationale Cyber Crime Center (NC3) oplyste
over for SØIK, at det efter NC3’s opfattelse – afhængig af den
valgte downloadmetode – vil være meget tvivlsomt, hvorvidt
der på den anvendte enhed findes digitale spor efter ulovlig
download af en film eller tv-serie. Desuden foretog SØIK en
juridisk vurdering af mulighederne for at gennemføre de
tvangsindgreb, som en efterforskning i forbindelse med en så-
dan fælles aktion imod brugerne ville forudsætte. Adgang til
den pågældende fysiske adresse for at søge efter mulige tekni-
ske enheder, hvorfra den pågældende film skulle være downlo-
adet, ville forudsætte en ransagningskendelse efter reglerne
retsplejelovens kapitel 73. Retsplejelovens § 797 stiller i den
forbindelse bl.a. krav om, at en ransagning ikke må være et
uforholdsmæssigt indgreb henset til undersøgelsens formål, sa-
gens betydning samt den krænkelse og ulempe, som en ransag-
ning må antages at forvolde. Det bemærkes hertil, at det som
anført ovenfor ifølge NC3 måtte anses for meget tvivlsomt,
hvorvidt der ved en ransagning ville kunne sikres de relevante
beviser i form af digitale spor. Hertil kommer, at strafudmålin-
gen ved en domfældelse for ulovlig brugerdownload af den på-
gældende film alene ville kunne forventes at udgøre en bøde-
straf. Desuden ville en ransagning forudsætte, at der blev fore-
taget en efterfølgende beslaglæggelse af alle de tekniske enhe-
der, hvorfra en film muligt kunne være downloadet, med hen-
blik på en teknisk undersøgelse. I en almindelig husstand ville
det således kræve beslaglæggelse af samtlige smartphones, tab-
lets, smart-tv og computere (herunder enheder til erhvervs-
mæssig anvendelse) i husstanden. Det bemærkes i den forbin-
delse, at der ifølge SØIK’s oplysninger må påregnes en gen-
nemsnitlig undersøgelsestid på 1-2 arbejdsdage pr. enhed. Blev
der f.eks. beslaglagt 10 enheder, ville en it-tekniker skulle bru-
ge 10-20 arbejdsdage på at gennemgå dem, hvilket ville med-
føre en betydelig ulempe for den involverede husstand.
4
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 675: Spm. om ministeren kan redegøre for politiets sagsgange, til justitsministeren
På den baggrund vurderede SØIK, at det måtte anses for tvivls-
omt, om der ville være et tilstrækkeligt juridisk grundlag for at
gennemføre de ransagninger, som aktionen ville forudsætte.
SØIK sendte herudover en forespørgsel til internationale sam-
arbejdspartnere, herunder EU’s Intellectual Property Office,
det engelske IPR-politi PIPCO og den hollandske anklagemyn-
dighed, der alle oplyste, at de ikke havde erfaringer med eller
oplysninger om straffesager mod brugere af ulovlige fildeling-
stjenester i hverken Europa eller i USA.
Det var på den baggrund samlet set SØIK’s opfattelse, at der
ikke var grundlag for en sådan fælles aktion, som Fridthjof
Film A/S og Producentforeningen efterspurgte, hvilket SØIK
meddelte Ronnie Fridthjof og Klaus Hansen på et møde den 5.
maj 2017.
Ronnie Fridthjof og Klaus Hansen ønskede herefter på mødet
at få oplyst, om det var muligt at gennemføre en kampagne,
hvor politiet uden ransagningskendelse, men i præventivt øje-
med, tog kontakt til en række husstande og oplyste, at deres IP-
adresse var blevet registreret i forbindelse med ulovlig downlo-
ad af den pågældende film. SØIK oplyste i den forbindelse, at
en sådan kampagne efter SØIK’s opfattelse også ville rejse en
række problemstillinger, herunder med hensyn til det forvalt-
ningsretlige ligebehandlingsprincip i forhold til udvælgelsen af
de brugere, som skulle kontaktes, og ved at favorisere én ret-
tighedshaver frem for andre. Desuden var det SØIK’s opfattel-
se, at en sådan aktion ikke ville have den ønskede præventive
effekt.
Det kan afslutningsvis oplyses, at SØIK, Ronnie Fridthjof og
Klaus Hansen den 13. juni 2017 har afholdt endnu et møde om
sagen. SØIK har på dette møde orienteret Ronnie Fridthjof og
Klaus Hansen om, at SØIK på nuværende tidspunkt undersø-
ger mulighederne for en målrettet efterforskning mod de mere
professionelle aktører, som muliggør ulovlig download af film
som f.eks. ”Alle for tre”.”
5