Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt
1772176_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Retsudvalg
Dato: 23-06-2017
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPTBH
Sagsnr.: 1704657
Dok. nr.: 387913
Folketingets Retsudvalg har den 14. juni 2017 stillet følgende spørgsmål nr. 663 (Alm.
del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Rune Lund (EL).
Spørgsmål nr. 663:
”Kan
ministeren oplyse, hvilke muligheder behandlingsdømte har for at klage over
behandlingen og for at skifte læge?”
Svar:
Behandlingsdømte behandles på psykiatriske sygehuse eller sygehusafdelinger, hvor
de enten er indlagt eller møder op til ambulant behandling.
Idet de behandlingsdømte er patienter på et psykiatrisk sygehus eller sygehusafde-
ling, har de samme mulighed som andre patienter for at klage over den behandling,
som de modtager på det pågældende behandlingssted, eller den behandling de mod-
tager af en konkret autoriseret sundhedsperson, jf. §§ 1 og 2 i lov om klage- og er-
statningsadgang inden for sundhedsvæsenet.
Jeg skal dog gøre opmærksom på, at behandlingsdømte er afskåret fra at benytte den
klageadgang, der følger af psykiatrilovens kapitel 10, hvorefter patienter kan klage
over afgørelser om tvangsindlæggelse, tvangstilbageholdelse, tilbageførsel og tvun-
gen opfølgning efter udskrivning. Det følger af bekendtgørelse om personer indlagt
på psykiatrisk afdeling i henhold til strafferetlig afgørelse.
I forhold til behandlingsdømtes mulighed for at skifte læge forstår jeg spørgsmålet så-
ledes, at der spørges til muligheden for at skifte læge på det psykiatriske sygehus el-
ler sygehusafdeling, som den pågældende behandlingsdømte er tilknyttet. Hertil kan
jeg oplyse, at lovgivningen ikke giver patienter ret til at skifte læge inden for det of-
fentlige sundhedsvæsen. Dette beror på hensynet til arbejdstilrettelæggelsen på de
enkelte afdelinger.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Trine Berner Madsen