REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 653: Spm. om Justitsministeriet var ikke klar over, at der kunne være en risiko for, at de rumænske åbne og halvåbne fængsler efter Højesterets opfattelse ikke lever op til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, til justitsministeren

Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

29. juni 2017

Straffuldbyrdelseskontoret

Jørgen Jørgensen

2017-0030-5617

2334181

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 653 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 7. juni 2017. Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Søren Pape Poulsen

Lene Steen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 653: Spm. om Justitsministeriet var ikke klar over, at der kunne være en risiko for, at de rumænske åbne og halvåbne fængsler efter Højesterets opfattelse ikke lever op til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 653 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Var

Justitsministeriet ikke klar over, at der kunne være en ri-

siko for, at de rumænske åbne og halvåbne fængsler efter Hø-

jesterets opfattelse ikke lever op til Den Europæiske Menne-

skerettighedskonventions artikel 3, og at Danmark dermed ikke

kan udlevere personer til strafforfølgelse og hvilke overvejel-

ser indgik der i vurderingen af sagen, da Justitsministeriet be-

sluttede at undlade betingelser i udleveringssagen?”

Svar:

Justitsministeriet traf den 5. april 2016 afgørelse om udlevering af én

person til straffuldbyrdelse i Rumænien, ligesom ministeriet den 27. maj

2016 traf afgørelse om udlevering af tre personer til strafforfølgning i Ru-

mænien.

Justitsministeriets afgørelser blev efterfølgende indbragt for domstolene,

idet det blev gjort gældende, at fængselsforholdene i Rumænien ikke leve-

de op til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Efter

denne bestemmelse må ingen underkastes tortur eller umenneskelig eller

nedværdigende behandling eller straf.

Justitsministeriet modtog henholdsvis den 27. juni og 29. juli 2016 samt

den 23. marts 2017 udtalelser fra de rumænske myndigheder om de for-

hold, der kunne påregnes under frihedsberøvelse af de pågældende perso-

ner, såfremt de blev udleveret til Rumænien.

Udtalelserne indeholder oplysninger om fængselsforholdene i Rumænien,

herunder oplysninger om belysning og ventilation i cellerne, sanitære for-

hold, muligheder for gåture og andre aktiviteter mv. Det fremgår endvidere

af udtalelserne, at de rumænske myndigheder kunne garantere de pågæl-

dende et personligt rum på ikke under 3 m2 i flerpersoners celler under

varetægtsfængsling og afsoning af fængselsstraf under den rumænske ord-

ning med lukket fængsel.

Ved afsoning af fængselsstraf under den rumænske ordning med halvåbent

eller åbent fængsel kunne de rumænske myndigheder derimod ikke garan-

tere de pågældende et personligt rum på mere end 2 m2 i flerpersoners

celle. Imidlertid var de indsatte

–

i den periode af døgnet hvor de var våg-

–

alene forpligtede til at opholde sig på cellen i kortere tid.

Østre Landsret traf henholdsvis den 30. juni og 19. august 2016 afgørel-

se i sagerne. Det fremgår af afgørelserne, at landsretten på baggrund af

oplysningerne fra de rumænske myndigheder ikke fandt grundlag for at

antage, at der ved udlevering af de pågældende til Rumænien var en reel

fare for, at de ville blive udsat for umenneskelig eller nedværdigende be-

handling i strid med udleveringslovens § 10 h, stk. 2. Efter denne bestem-

melse må udlevering ikke finde sted, hvis der er fare for, at den pågælden-

de efter udleveringen vil blive udsat for tortur eller anden umenneskelig

eller nedværdigende behandling eller straf.

Procesbevillingsnævnet meddelte den 7. oktober 2016 tilladelse til, at

Østre Landsrets afgørelser blev indbragt for Højesteret.

Højesteret traf den 31. maj 2017 afgørelse i sagerne. Højesteret henviste

i sine afgørelser til en dom afsagt af Den Europæiske Menneskerettigheds-

domstol den 20. oktober 2016 i sagen

Muršić

mod Kroatien

(nr. 7334/13),

hvor Domstolen har opsummeret sin praksis vedrørende kravene til plads-

forhold i fængsler.

I dommen udtalte Menneskerettighedsdomstolen bl.a., at der er en stærk

formodning for krænkelse af artikel 3, hvis en indsat har mindre end 3 m2

personligt rum til rådighed, og at denne stærke formodning normalt kun

kan afkræftes, hvis en række betingelser er opfyldt, herunder at begræns-

ningerne i forhold til det krævede minimumsareal er kortvarig, lejligheds-

vis og mindre (”short, occasional and minor”), og der samtidig er tilstræk-

kelig mulighed for at opholde sig og deltage i aktiviteter uden for cellen,

jf. dommens præmis nr. 137 og 138.

Højesteret fandt, at de rumænske myndigheders oplysninger om de for-

hold, der efter udlevering af de pågældende ville gælde for dem under va-

retægtsfængsling og afsoning i lukket fængsel, ikke gav grundlag for at

fastslå, at der var en reel risiko for, at de vil blive udsat for umenneskelig

eller nedværdigende behandling i strid med artikel 3.

Efter oplysningerne fra de rumænske myndigheder lagde Højesteret imid-

lertid til grund, at der var en nærliggende mulighed for, at de pågældende

personer ville komme til at afsone i et halvåbent eller åbent fængsel, hvor

de alene ville være garanteret et personligt rum på 2 m2.

Efter oplysningerne fra de rumænske myndigheder om de forventede afso-

ningsforhold fandt Højesteret, at begrænsningen af det personlige rum til

mindre end 3 m2 ikke kunne

anses for ”short, occasional and minor”, idet

den ville være et vilkår, der ville gælde for hele den del af afsoningen, der

måtte ske under ordningen med halvåbent eller åbent fængsel.

Højesteret fandt i den forbindelse, at det forhold, at de indsatte efter det

oplyste ville have mulighed for at opholde sig uden for cellerne det meste

af dagen

–

således at denne del af kravene i præmis 138 ville være opfyldt

–

ikke var tilstrækkeligt til at afkræfte den stærke formodning for konven-

tionsstridig behandling, som det begrænsede areal til personligt rum i sig

selv skabte.

Højesteret bemærkede i den forbindelse, at Den Europæiske Menneskeret-

tighedsdomstol således udtrykkeligt har anført, at der er tale om betingel-

ser, som alle skal være opfyldt for at afkræfte formodningen. De friheds-

grader, der gælder ved afsoning under ordningen med halvåbent eller åbent

fængsel, kunne således ikke kompensere for en begrænsning i forhold til et

minimumsareal på 3 m2, medmindre begrænsningen i sig selv var

”short,

occasional

and minor”.

På den baggrund fandt Højesteret, at der var en reel risiko for, at afsoning i

Rumænien i en del af tiden ville komme til at ske under forhold, der var i

strid med artikel 3. Højesteret fandt derfor, at udlevering af de pågældende

personer til Rumænien ville være i strid med udleveringslovens § 10 h, stk.

2, og ophævede derfor Justitsministeriets afgørelser.

Justitsministeriet var af den opfattelse, at forholdene i det kroatiske

fængsel

–

som den nævnte dom fra Den Europæiske Menneskerettigheds-

domstol drejer sig om

–

ikke umiddelbart var sammenlignelige med for-

holdene i de rumænske halvåbne og åbne fængsler.

I det pågældende lukkede kroatiske fængsel, som Menneskerettigheds-

domstolens dom i sagen

Mur

šić

mod Kroatien

omhandler, var de indsatte

således frihedsberøvede i deres flerpersoners celler langt hovedparten af

døgnets timer, mens de indsatte i de rumænske halvåbne og åbne fængsler

–

i den periode af døgnet hvor de var vågne

–

som nævnt alene var forplig-

tede til at opholde sig på deres flerpersoners celler i kortere tid.

Efter Justitsministeriets opfattelse var begrænsningerne i det krævede mi-

nimumsareal på 3 m2 i de rumænske halvåbne og åbne fængsler derfor

”short, occasional and minor” som fortolket af Menneskerettighedsdom-

stolen i den nævnte sag. Ministeriet vurderede på den baggrund, at der ikke

forelå en reel risiko for, at de pågældende personer ville blive udsat for

umenneskelig eller nedværdigende behandling i strid med Den Europæiske

Menneskerettighedskonventions artikel 3 ved en udlevering til Rumænien.

Det bemærkes i tilknytning hertil, at Justitsministeriet ikke var bekendt

med domme fra Menneskerettighedsdomstolen om spørgsmålet om, hvor-

vidt forholdene i rumænske halvåbne/åbne fængsler lever op til kravene

efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3.

Justitsministeriet overvejede at stille som betingelse over for de rumæn-

ske myndigheder, at de pågældende personer i alle tilfælde skulle garante-

res et personligt rum på 3 m2 i forbindelse med frihedsberøvelsen i Ru-

mænien. Ministeriet vurderede imidlertid som nævnt, at der ikke forelå en

reel risiko for, at de pågældende personer ville blive udsat for umenneske-

lig eller nedværdigende behandling i strid med Den Europæiske Menne-

skerettighedskonventions artikel 3 ved en udlevering til Rumænien.

Det bemærkes, at repræsentanter fra det rumænske justitsministerium på et

møde den 19. juni 2017 med Justitsministeriet oplyste, at de rumænske

myndigheder ikke aktuelt har mulighed for at garantere et personligt rum

på 3 m2. På mødet blev det endvidere oplyst, at Rumænien de sidste år har

oplevet en meget stor mangel på fængselspladser, hvilket har resulteret i

overbelagte fængsler. Derfor har Rumænien allerede for nogle år siden

igangsat et omfattende arbejde med at udbygge fængselskapaciteten be-

tragteligt.