REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 652: Spm. om talepapir fra samrådet den 6/6-17 om dyrepoliti og dyremishandling, til justitsministeren

Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt

Samrådsspørgsmål BQ:

”Mener ministeren, at endnu en sag ud af efterhånden mange

om vanrøgt af dyr bør være startskuddet til at få indført et dy-

repoliti?”

Spørgsmålet BN, BO og BP er stillet efter ønske fra Karina Due

(DF). Spørgsmål BQ er stillet efter ønske fra Peter Kofod Poul-

sen (DF).

Svar:

[Indledning]

Tak for invitationen til at komme her i dag.

Jeg vil gerne starte med at slå fast, at mishandling og vanrøgt af

dyr er dybt forkasteligt. Det er emner, som forståeligt nok væk-

ker stærke følelser hos mange, og som generelt har stor interes-

se. Og det skal det også have, for vi skal naturligvis ikke tolere-

re mishandling af dyr.

[Den konkrete sag]

De fire spørgsmål, som vi skal behandle i dag, er stillet på bag-

grund af en konkret sag om vanrøgt af ponyer.

Jeg har derfor via Rigspolitiet indhentet oplysninger fra

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi om politiets håndtering

af den konkrete sag.

REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 652: Spm. om talepapir fra samrådet den 6/6-17 om dyrepoliti og dyremishandling, til justitsministeren

Rigspolitiet har i den forbindelse oplyst, at den pågældende ejer

af de ponyer, der omtales i artiklen, i 2016 modtog en bøde for

at have forsømt at beskære hove på to ponyer ud af et hestehold

på 20. De resterende 18 ponyer var ikke på daværende tidspunkt

forsømte.

Ejeren sørgede efter det oplyste selv for, at der efterfølgende

skete aflivning af de to ponyer.

Det var første gang, ejeren blev straffet for overtrædelse af dy-

reværnsloven, og det var politikredsens vurdering, at der ikke på

baggrund af sagen var grundlag for at frakende ejeren retten til

at holde dyr. En frakendelse blev heller ikke anbefalet af Føde-

varestyrelsen, som på baggrund af politiets behandling var ind-

draget i sagen.

Den 3. april 2017 modtog Sydsjællands og Lolland-Falsters Po-

liti en anmeldelse fra Dyrenes Beskyttelse om mulig vanrøgt af

15 ponyer på den pågældende persons adresse.

Politikredsen kontaktede på denne baggrund Fødevarestyrelsen

med henblik på at sikre dyrlægeassistance i forbindelse med

politiets tilsyn af ponyerne.

Ved et tilsynsbesøg den 7. april 2017 fandt politiet 15 ponyer

opstaldet i bokse af passende størrelse og med ren og tør strøel-

se. Der var foder og halm til samtlige ponyer og på nær en en-

kelt boks med fem hingste, var der også adgang til vand fra bok-

sene.

REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 652: Spm. om talepapir fra samrådet den 6/6-17 om dyrepoliti og dyremishandling, til justitsministeren

Ved tilsynsbesøget blev det imidlertid konstateret, at flere af

ponyerne var afmagrede og med pels og hud præget af lus, utøj

og mindre ubehandlede sår, ligesom enkelte af ponyerne havde

lange, ubeskårede hove. Den deltagende dyrlæge anbefalede

efter en undersøgelse af ponyerne, at der skete en snarlig afliv-

ning af tre af ponyerne.

Ejeren erkendte ved politiets tilsynsbesøg, at han ikke længere

magtede opgaven med at varetage ponyernes pasning og pleje.

Han indvilligede derfor i at lade de tre ponyer aflive, ligesom

han var indstillet på at afhænde resten af hesteholdet.

Efter tilsynsbesøget har politikredsen løbende været i dialog

med ejeren af hestene, Dyrenes Beskyttelse og Fødevarestyrel-

sen for at følge op på ponyernes tilstand, forløbet omkring afliv-

ning af de tre ponyer og afhændelse af resten af hesteholdet.

Ifølge politikredsen samarbejdede ponyernes ejer gennem hele

forløbet frivilligt med myndighederne i forhold til at få ponyer-

ne aflivet eller afhændet.

Ejeren overgav således 11 ponyer til Dyrenes Beskyttelse, lige-

som han indgik aftaler omkring afhændelse og aflivning af de

resterende ponyer. Hele forløbet strakte sig over ca. en måned,

og de sidste ponyer blev afhændet den 11. maj 2017.

Det er Rigspolitiets vurdering, at politikredsen i samarbejde

med Dyrenes Beskyttelse og Fødevarestyrelsen har håndteret

REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 652: Spm. om talepapir fra samrådet den 6/6-17 om dyrepoliti og dyremishandling, til justitsministeren

den konkrete sag tilfredsstillende og har foretaget den nødven-

dige opfølgning på ponyernes tilstand, så det blev sikret, at po-

nyerne enten blev afhændet eller aflivet i overensstemmelse

med de dyrlægefaglige anbefalinger i den konkrete sag.

Jeg er fuldstændig enig i, at man selvfølgelig altid løbende skal

reflektere over, om sager håndteres hensigtsmæssigt.

Men jeg mener ikke, at der ud fra de oplysninger, jeg har mod-

taget om den konkrete sag, er grundlag for at kritisere politik-

redsens håndtering af sagen.

[Politiets behandling af dyreværnssager]

Det bringer mig videre til samrådsspørgsmål BP, som vedrører

politiets behandling af dyreværnssager – nærmere bestemt

spørgsmålet om blandt andet sagsbehandlingstider.

Jeg vil i den forbindelse indledningsvist oplyse, at der som led i

gennemførelsen af flerårsaftalen om politiet og anklagemyndig-

hedens økonomi for 2016-2019 i 2016 blev nedsat en arbejds-

gruppe med deltagelse af repræsentanter fra Rigspolitiet, Rigs-

advokaten, Fødevarestyrelsen og Justitsministeriet, der skulle se

nærmere på politiets indsats mod dyrevelfærdskrænkelser. Ar-

bejdsgruppen afgav en rapport den 4. november 2016, som in-

deholdt en række anbefalinger på området.

Herudover har jeg for ganske nyligt [den 22. maj 2017] i forbin-

delse med besvarelsen af udvalgets spørgsmål nr. 690 haft lej-

REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 652: Spm. om talepapir fra samrådet den 6/6-17 om dyrepoliti og dyremishandling, til justitsministeren

lighed til at oversende en redegørelse fra Rigsadvokaten og

Rigspolitiet til udvalget vedrørende baggrunden for sagsbehand-

lingstider i dyreværnssager, som jeg gerne vil henvise til.

Det fremgår at redegørelsen, at der – blandt andet som opfølg-

ning på arbejdsgruppens anbefalinger – er iværksat en række

initiativer hos politiet og anklagemyndigheden i forhold til be-

handlingen af dyreværnssager.

Som et af initiativerne er det blandt andet besluttet at styrke bå-

de den overordnede og den lokale koordinering og styring af

dyreværnsområdet.

Rigspolitiet har således etableret et nationalt dyrenetværk med

de ledelsesrepræsentanter, der er ansvarlige for dyreværnsind-

satsen i de enkelte politikredse.

Samtidig er politikredsene af Rigspolitiet blevet bedt om at ud-

pege en faglig koordinator på dyreværnsområdet i hver kreds,

der skal fungere som specialist og faglig sparringspartner for

politikredsens øvrige sagsbehandlere på dyreværnsområdet.

Der er desuden iværksat flere tiltag, som skal styrke fagligheden

for de medarbejdere, der behandler dyreværnssager. Der er såle-

des i samarbejde med Politiskolen igangsat nye uddannelsestil-

tag for at højne niveauet på både grunduddannelsen og efter- og

videreuddannelsen.

REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 652: Spm. om talepapir fra samrådet den 6/6-17 om dyrepoliti og dyremishandling, til justitsministeren

Endelig fremgår det af redegørelsen fra Rigsadvokaten og Rigs-

politiet, at der i politikredsene generelt er fokus på en effektiv

sagsstyring af straffesagerne, så der sikres fremdrift også i de

større og mere komplicerede sager.

Politikredsene er i den forbindelse ved at gennemføre en omor-

ganisering af blandt andet visitationen af straffesager og håndte-

ring af efterforskningsopgaven, som skal bidrage til en styrket

visitation og behandling af straffesager, herunder af sager om

overtrædelse af dyreværnsloven.

Det er min forventning, at disse initiativer vil medvirke til en

styrket indsats på området, ligesom det er min forventning, at de

vil medføre, at sagsbehandlingstiderne bevæger sig i den rigtige

retning.

De iværksatte initiativer skal have en chance for at virke, inden

vi tager stilling til, om de har været tilstrækkelige. Jeg vil i den

forbindelse følge udviklingen på området blandt andet med hen-

blik på at påse, om initiativerne får den ønskede effekt på poli-

tiets og anklagemyndighedens sagsbehandlingstid.

Det er dog samtidig også vigtigt at holde sig for øje, at der i

denne type af sager er en række faktorer, som kan have betyd-

ning for sagens behandling og sagsbehandlingstiden. Der vil

således ofte være behov for, at sagerne skal forelægges for –

eller at der skal indhentes en udtalelse fra – dyrlægefaglige

myndigheder.

REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 652: Spm. om talepapir fra samrådet den 6/6-17 om dyrepoliti og dyremishandling, til justitsministeren

Og i de sager, hvor politiet efter reglerne i dyreværnsloven giver

et pålæg – f.eks. om, at dyret behandles for en sygdom, eller at

dyret skal aflives – vil der ofte være en periode, hvor politiet

skal kontrollere, om den pågældende så også overholder pålæg-

get, ligesom efterfølgende kontrolbesøg kan medføre nye sigtel-

ser. Dette kan medføre en forlængelse af sagsbehandlingstiden

fra de første sigtelser, og indtil politiet kan overgive sagen til

anklagemyndigheden.

Jeg vil ikke udelukke, at man også fremover vil kunne finde en-

keltsager, der kunne eller burde være blevet håndteret hurtigere

eller anderledes, men det er mit indtryk, at der – blandt andet

som led i udmøntningen af anbefalingerne fra justitsministeriets

arbejdsgruppe – nu er fokus på området ude i de enkelte politik-

redse.

Det bringer mig til samrådets fjerde og sidste spørgsmål,

spørgsmål BQ om indførelsen af et dyrepoliti. Det er jo noget,

vi før har drøftet, og noget som jeg ved, at Dansk Folkeparti

føler stærkt for.

Og jeg forstår sådan set godt intentionen bag ønsket om et

egentligt dyrepoliti.

Som jeg har været inde på tidligere, så kan overtrædelser af dy-

reværnsloven i mange tilfælde være vanskelige at vurdere og

kræver derfor en særlig ekspertise hos det politipersonale, der

modtager anmeldelserne og efterforsker sagerne. Det tror jeg, at

spørgeren og jeg er enige om.

REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 652: Spm. om talepapir fra samrådet den 6/6-17 om dyrepoliti og dyremishandling, til justitsministeren

Men det er ikke vejen frem at gå bort fra vores såkaldte enheds-

politi, hvor retshåndhævelsen ikke er opdelt på forskellige poli-

tistyrker. Et opgør med enhedspolitiet vil indskrænke politikred-

senes muligheder for selv at tilrettelægge og prioritere vareta-

gelsen af politiets opgaver ved nærmere at regulere organiserin-

gen og bemandingen af f.eks. dyreværnsområdet i kredsene.

Det er derfor regeringens opfattelse, at vi – frem for at oprette

en særskilt politistyrke, der skal håndhæve dyreværnssager –

skal sikre, at vores eksisterende politiorganisation har de red-

skaber, den skal bruge.

De enkelte kredse har indrettet sig forskelligt i forhold til ind-

satsen på dyrevelfærdsområdet afhængig af størrelsen af den

enkelte kreds samt antallet og typen af sager hos kredsene. Nog-

le kredse har oprettet centrale dyreværnsenheder, andre har for-

ankret sagerne centralt i kredsenes særlovssektioner, mens an-

dre igen har forankret dyreværnssagerne på lokalstationerne.

For mig er det afgørende, at det personale, som har med dyre-

værnssager at gøre, har de nødvendige kompetencer til at be-

handle disse sager, og at de arbejder efter ensartede retnings-

linjer.

Og vi har jo, som jeg netop har været inde på, for nylig taget en

række initiativer for at styrke politiets indsats på området. Initi-

ativerne indebærer blandt andet, at politiets grunduddannelse

styrkes med cases på dyreværnsområdet, og at det eksisterende

REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 652: Spm. om talepapir fra samrådet den 6/6-17 om dyrepoliti og dyremishandling, til justitsministeren

kursus på politiets efter- og videreuddannelse om dyreværnssa-

gers behandling udvides.

Derudover har Rigspolitiet igangsat en række tiltag med henblik

på at sikre et nationalt overblik, ensartethed i politiets sagsbe-

handling og afholdelse af halvårlige nationale erfaringsudveks-

lingsmøder for blandt andet de medarbejdere i politiet, der har

behandling af dyreværnssager som særligt kompetenceområde.

Jeg mener derfor, at en styrkelse af håndhævelsen på dyre-

værnsområdet først og fremmest bør ske gennem initiativer af

den karakter, som jeg har været inde på.

Tak for ordet.