Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt
1768353_0001.png
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 643: Spm. om talepapir fra samrådet den 1/6-17 om videoovervågning af det offentlige rum, til justitsministeren
Svar:
[Indledning]
1.
Tak for invitationen til at komme her i udvalget i dag.
Dagens tema er tv-overvågning af det offentlige rum, særligt
reglerne om kommunernes og privates muligheder for at foreta-
ge tv-overvågning.
Jeg er blevet bedt om at redegøre for min holdning til tv-over-
vågning af det offentlige rum.
Jeg er også blevet bedt om at oplyse, om jeg er tilfreds med de
gældende regler for kommunernes og private virksomheders tv-
overvågning, og om jeg vil sikre kommunerne bedre muligheder
for at foretage tv-overvågning af det offentlige rum.
[Generelt om holdning til tv-overvågning]
2.
Når det kommer til min holdning til tv-overvågning i det of-
fentlige rum, kan det egentlig siges ganske klart:
Borgerne i Danmark skal kunne gå trygt og frit på gaden. Der-
for synes jeg også, at det giver særdeles god mening med tv-
overvågning på steder, hvor der er meget kriminalitet – fx over-
fald og tyverier.
2
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 643: Spm. om talepapir fra samrådet den 1/6-17 om videoovervågning af det offentlige rum, til justitsministeren
Samtidig tror jeg på, at man finder de bedste løsninger lokalt.
Altså i en dialog mellem fx kommuner, politi, erhvervsdrivende,
og boligforeninger. Det, der kan være den bedste løsning et
sted, kan være en mindre god løsning et andet sted.
Jeg har altså ingen berøringsangst, når det kommer til tv-over-
vågning i det offentlige rum. Derfor er det også min holdning, at
vi skal have kigget på de gældende regler på området, men det
vender jeg tilbage til.
[Om tilfredshed med de gældende regler]
3.
Så er jeg blevet spurgt, om jeg er tilfreds med de gældende
regler.
[Kommunernes og politiets muligheder for at foretage tv-
overvågning]
3.1.
Både kommunernes og politiets adgang til at foretage tv-
overvågning er først og fremmest reguleret af persondatalovens
regler.
Det indebærer, at tv-overvågningen bl.a. skal være saglig, nød-
vendig og proportional.
Politiet kan foretage tv-overvågning på offentlige steder, når tv-
overvågningen vurderes at være saglig og proportional i forhold
til den opgave, som politiet skal løse. Der er således gode mu-
3
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 643: Spm. om talepapir fra samrådet den 1/6-17 om videoovervågning af det offentlige rum, til justitsministeren
ligheder for, at politiet ud fra et politifagligt skøn kan foretage
tv-overvågning.
Ønsker en kommune at foretage tv-overvågning på offentlige
steder med henblik på at bekæmpe kriminalitet rettet mod kom-
munens ejendom, vil dette som udgangspunkt kunne ske inden
for rammerne af persondataloven. Det kan f.eks. være tv-over-
vågning af skoler, daginstitutioner, rådhuse og biblioteker.
Desuden har kommunerne efter tv-overvågningsloven udtrykke-
lig adgang til efter visse nærmere betingelser at foretage tv-
overvågning af offentlige steder omkring boligområder med kri-
minalitetsproblemer. Det er en forudsætning for kommunernes
adgang til at foretage tv-overvågning, at de forinden drøfter be-
hovet for tv-overvågning med politiet.
Tv-overvågning af det offentlige rum, f.eks. en gade eller et
torv, med henblik på at øge trygheden ved generelt at forebygge
overfald vil imidlertid have karakter af generel kriminalitetsbe-
kæmpelse.
Generel kriminalitetsbekæmpelse er en politimæssig opgave, og
en kommune vil derfor efter de gældende regler som udgangs-
punkt ikke kunne foretage tv-overvågning af sådanne steder
med henblik på generel kriminalitetsbekæmpelse.
4
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 643: Spm. om talepapir fra samrådet den 1/6-17 om videoovervågning af det offentlige rum, til justitsministeren
[Nærmere
om politiets muligheder og situationen i dag]
3.2.
Som nævnt har politiet i dag gode muligheder for at sætte
kameraer op på udvalgte steder, hvis det kan hjælpe til at be-
kæmpe kriminalitet.
Det har man f.eks. gjort i Jomfru Ane Gade i Aalborg, hvor po-
litiet har vurderet, at der var gode grunde til at opsætte tv-over-
vågning, og hvor politiet har positive erfaringer med tv-over-
vågning.
Ifølge politiet kan tv-overvågning udgøre ét blandt en række
elementer i forhold til den kriminalpræventive og tryghedsska-
bende indsats i nattelivet.
Udover den almindelige politimæssige indsats i nattelivet, her-
under ved patruljering, har politikredsene fokus på at skabe
trygge rammer for gæster og ansatte i nattelivet blandt andet i
forbindelse med forebyggende initiativer som afholdelse af kur-
ser for restauratører og dørmænd vedrørende f.eks. konflikt-
håndtering.
Endvidere kan det nævnes, at politiet har et samarbejde med
Natteravnene og kan benytte såkaldte dialogbetjente, f.eks. i
forbindelse med større begivenheder, hvor mange færdes uden-
for om natten.
5
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 643: Spm. om talepapir fra samrådet den 1/6-17 om videoovervågning af det offentlige rum, til justitsministeren
Ved at inddrage og involvere en række forskellige aktører i for-
hold til håndteringen af nattelivsudfordringerne kan der ifølge
politiet opnås den største tryghedsskabende effekt.
Ifølge politiet spiller kommunerne således også en vigtig rolle i
forhold til f.eks. indretning af byrummet bl.a. ved opsætning af
tryghedsskabende belysning, trafikplanlægning, beskæring af
buske og træer mv.
De kommuner, der oplever problemer med kriminalitet, f.eks.
vold i nattelivet, og som ønsker, at der bliver sat tv-overvågning
op, bør gå i dialog med politiet.
Det er vigtigt, at man lokalt sætter sig sammen og finder de rig-
tige løsninger, hvis der er utryghed i nattelivet.
Der har den seneste tid været en del debat om kommunernes
muligheder for at foretage tv-overvågning bl.a. på grund af nog-
le episoder i Haderslev og Kolding.
Det er nogle triste sager, og jeg var bl.a. meget berørt over over-
faldet på den 39-årige mand i Kolding en tidlig søndag morgen.
Og jeg kan godt forstå, at man på grund af sådanne hændelser
ønsker at styrke indsatsen mod kriminalitet i nattelivet.
6
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 643: Spm. om talepapir fra samrådet den 1/6-17 om videoovervågning af det offentlige rum, til justitsministeren
[Privates muligheder for at foretage tv-overvågning]
3.3.
I forhold til privates muligheder for at foretage tv-overvåg-
ning af tilstødende områder i forlængelse af deres matrikel inde-
holder tv-overvågningsloven et forbud mod, at private foretager
tv-overvågning af områder, som benyttes til almindelig færdsel.
Loven indeholder imidlertid også en række undtagelser til dette
forbud.
Det er således bl.a. tilladt for pengeinstitutter og butikker, når
det klart er nødvendigt af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse at
foretage tv-overvågning af egne indgange og facader samt area-
ler, som ligger i direkte tilknytning hertil, og som naturligt an-
vendes eller kan anvendes som adgangs- eller flugtvej.
[Sammenfattende
om de gældende regler]
3.4.
De gældende regler er samlet set et forsøg på at afveje hen-
synet til beskyttelsen af privatlivets fred over for hensynet til de
kriminalpræventive fordele, der kan være forbundet med tv-
overvågning.
Den slags overvejelser er helt relevante – og bør også indgå, når
vi fremadrettet skal have kigget reglerne og det nuværende sam-
arbejde på området efter i sømmene.
7
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 643: Spm. om talepapir fra samrådet den 1/6-17 om videoovervågning af det offentlige rum, til justitsministeren
For det synes jeg, som sagt, at vi skal. Når jeg kigger på ram-
merne i dag – så er jeg ikke overbevist om, at de nuværende
rammer i tilstrækkeligt omfang lever op til de lokale behov.
Jeg vil derfor tage initiativ til, at der igangsættes et arbejde, som
skal starte med at undersøge kommunernes behov for at foreta-
ge tv-overvågning.
Men jeg mener også, det er relevant generelt at give de lovgiv-
ningsmæssige rammer om tv-overvågning et serviceeftersyn.
Jeg vil derfor efter sommerferien orientere udvalget om det ar-
bejde, som vi igangsætter.
[Afsluttende bemærkninger]
4.
Kort sagt kan tv-overvågning være et nyttigt og effektivt mid-
del til bekæmpelse af kriminalitet.
Jeg har som nævnt ingen berøringsangst, når det kommer til tv-
overvågning i det offentlige rum.
Og jeg synes, at tiden er inde til, at vi nu ser på reglerne og un-
dersøger, om der er behov for ændringer.
Tak for ordet.
8