REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 638: Spm. om talepapir fra samrådet den 30/5-17 om udlændinge, der har fået endeligt afslag på ophold i Danmark, til udlændinge- og integrationsministeren

Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt

Talepapir

Arrangement:

Samrådsspørgsmål BC og BD stillet ef-

ter ønske fra Dan Jørgensen (S) og Tri-

ne Bramsen (S)

30. maj 2017

Hvornår:

12. april 2017

Sags nr.

Akt-id

2017 - 6085

223810

DET TALTE ORD GÆLDER

Spørgsmål:

”

Ministeren bedes redegøre for den proces, der iværk-

sættes, når en person har fået endeligt afslag på ophold i

Danmark, herunder myndighedernes opsyn med den på-

gældende frem til vedkommende er udrejst frivilligt eller

tvangsmæssigt udsendt. Ministeren bedes endvidere re-

degøre for, hvordan ministeren vil sikre, at udlændinge,

der har fået afslag på ophold i Danmark, ikke forsvinder

fra myndighedernes søgelys.

”

Svar

[Indledning]

Tak for ordet. Og tak til justitsministeren for redegørel-

sen for politiets indsats i forbindelse med udsendelses-

processen.

Jeg vil gerne sige et par ord om, hvordan vi fra udlæn-

dingemyndighedernes side arbejder på at holde kontrol

REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 638: Spm. om talepapir fra samrådet den 30/5-17 om udlændinge, der har fået endeligt afslag på ophold i Danmark, til udlændinge- og integrationsministeren

med de afviste asylansøgere, så længe de opholder sig i

Danmark. Jeg vil sige noget om, hvilke redskaber vi har

til at sikre, at de ikke forsvinder. Men jeg skal allerede

nu minde om, at afviste asylansøgere er her ulovligt og

skal udrejse. De skal altså sådan set forsvinde, men det

skal naturligvis være ud af landet.

Som justitsministeren allerede har fortalt, så besvarede vi

i slutningen af marts måned et spørgsmål fra spørgeren i

Udlændinge- og Integrationsudvalget som i et vist om-

fang berørte det samme tema som dagens samråds-

spørgsmål

–

nemlig afviste asylansøgere som forsvinder.

Derfor vil dele af min tale også være kendt stof.

[De forsvundne afviste asylansøgere]

Jeg vil gerne starte med endnu engang at slå fast: afviste

asylansøgere og udlændinge uden lovligt ophold har ikke

ret til at opholde sig her i Danmark.

Disse udlændinge har derfor pligt til at rejse ud af Dan-

mark. Hvis de ikke udrejser frivilligt, så vil politiet sørge

for, at de bliver sendt ud af landet

–

om nødvendigt med

tvang.

Hr. Dan Jørgensen har spurgt til, hvordan jeg vil sikre, at

udlændinge, som har fået afslag på opholdstilladelse, ik-

ke forsvinder.

Jeg vil gerne lige indledningsvist minde om, at det for-

hold, at en udlænding forsvinder, ikke nødvendigvis er

en dårlig ting.

Vi har jo en interesse i, at de pågældende udlændinge ud-

rejser af Danmark. Og heldigvis er der faktisk en stor del

af de udlændinge, som forsvinder, som formentlig er ud-

rejst af Danmark.

I den forbindelse skal man huske på, at udlændingen jo

ikke er forpligtet til at henvende sig til de danske myn-

digheder og sige farvel og tak, inden de forlader Dan-

mark. De kan sådan set bare udrejse.

Som justitsministeren har redegjort for, så udrejser eller

udsendes der hvert år et stort antal afviste asylansøgere.

Realiteten er dog, at der er en gruppe afviste asylansøge-

re her i landet, som vi af forskellige grunde for tiden ikke

kan udsende. Det skyldes grundlæggende, at de pågæl-

dende nægter at udrejse frivilligt, og at hjemlandet afvi-

ser at samarbejde om at få de pågældende sendt hjem

med tvang.

Jeg er enig med spørgeren i, at vi selvfølgelig skal vide

hvor udlændingene er, så længe de opholder sig i Dan-

mark. Det vil jeg komme nærmere ind på.

Og det er naturligvis helt uacceptabelt, hvis udlændingen

forsvinder, og derefter lever illegalt i Danmark.

[Hvilke redskaber har vi til at sikre kendskab til den-

ne gruppes opholdssted?]

Vi har gennem de sidste par år gennemført en række

stramninger for at skærpe kursen over for afviste asylan-

søgere og udlændinge uden lovligt ophold.

Jeg vil ikke slavisk gennemgå alle stramninger, men jeg

vil nævne de vigtigste redskaber, som myndighederne

har, for at undgå, at afviste asylansøgere og udlændinge

uden lovligt ophold forsvinder.

[Frihedsberøvelse]

Der er nok nogen, der vil foreslå, at vi bare frihedsberø-

ver alle udlændinge, der har fået afslag på opholdstilla-

delse, indtil deres udrejse. Så er vi jo helt sikre på, hvor

de er! Desværre er dette ikke bare noget, vi kan gøre

uden videre.

Tilbage i november 2015 strammede vi reglerne om fri-

hedsberøvelse af afviste asylansøgere og udlændinge

uden lovligt ophold.

Politiet har dermed adgang til mere konsekvent at fri-

hedsberøve en udlænding, som ikke har ret til at opholde

sig her i landet, og som skal udsendes, medmindre min-

dre indgribende foranstaltninger kan tages i brug, eks.

deponering af pas.

Som justitsministeren også kort var inde på i sin tale, så

kan politiet dog ikke frihedsberøve en udlænding, hvis

det er i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Det betyder mere specifikt, at der ikke kan ske frihedsbe-

røvelse af en afvist asylansøger eller udlænding uden

lovligt ophold, hvis der ikke er udsigt til, at den pågæl-

dende udlænding rent faktisk kan udsendes.

Der vil derfor være en gruppe udlændinge, der ikke kan

frihedsberøves, eksempelvis fordi deres hjemlande ikke

vil tage imod, hvis der ikke er tale om en frivillig udrej-

se.

Jeg mener bestemt, at vi skal frihedsberøve så mange

som muligt, men der vil altså stadig være en gruppe, som

ikke kan frihedsberøves.

[Opholdspligt og meldepligt]

Når nu frihedsberøvelse ikke kan ske i alle situationer, så

har vi andre redskaber, der kan tages i brug for at forhin-

dre, at udlændinge, der ikke har ret til at være her, for-

svinder.

Jeg tænker særligt på opholdspligten og meldepligten.

Det er det klare udgangspunkt, at afviste asylansøgere og

udlændinge uden lovligt ophold, der ikke medvirker til

deres udrejse, skal pålægges opholds- og meldepligt.

Vi har oprettet to udrejsecentre

–

Kærshovedgård og

Sjælsmark. Opholdspligten indebærer, at udlændingene

skal opholde sig på udrejsecentret

–

enten Kærshoved-

gård eller Sjælsmark afhængig af, hvilken persongruppe,

der er tale om.

Når en udlænding er pålagt opholdspligt på et udrejse-

center, skal udlændingen bo på stedet og som udgangs-

punkt overnatte der hver nat. Udlændingen er ikke fri-

hedsberøvet og må gerne opholde sig uden for centeret i

aften- eller nattetimerne. Udlændingen skal dog have

centeret som sit reelle indkvarteringssted.

På centeret vil den pågældende også blive pålagt melde-

pligt. Det betyder, at den pågældende udlænding skal gi-

ve møde hos politiet på nærmere angivne tidspunkter.

Afviste asylansøgere pålægges som udgangspunkt mel-

depligt tre gange om ugen.

Formålet med opholds- og meldepligten er at sikre, at

myndighederne løbende har kendskab til de pågældendes

opholdssted, så der kan ske udsendelse, når muligheden

for dette opstår.

Og overholder udlændingen ikke sin opholds- og melde-

pligt, ja så kan vedkommende straffes.

Hvis udlændinge i øvrigt forsvinder, så vil politiet blive

underrettet herom, så der kan sættes et spærrekort på per-

sonen.

Det er min klare forventning, at den skærpede kurs over

for afviste asylansøgere og udlændinge uden lovligt op-

hold har den naturlige følge, at flere overholder deres

forpligtelser. Vi kan dog ikke fuldstændigt undgå, at

nogle forsvinder. Derfor skal vi sørge for, at de bliver

sendt ud hurtigst muligt efter, at de har fået afslag på op-

holdstilladelse. Det leder mig naturligt videre til næste

punkt.

[Styrkelse af udsendelsesindsatsen]

Ikke alle udlændinge, der har fået endeligt afslag på op-

hold, vil udrejse frivilligt, og tvangsmæssige udsendelser

kan kun gennemføres, hvis modtagerlandet accepterer de

pågældende udlændinge.

Regeringen har iværksat en række initiativer for at styrke

udsendelsesarbejdet.

Allerede i dag arbejder politiet, Udenrigsministeriet og

mit eget ministerium tæt sammen for at få hjemlandene

til at acceptere tvangsudsendelser. Vi har jævnligt møder

med en række forskellige lande, og vi sørger generelt for

at rejse spørgsmålet om tilbagetagelse af egne statsborge-

re ved enhver given lejlighed.

Det er derfor et område, som jeg selv bruger rigtigt me-

get tid på, men jeg vil ikke lægge skjul på, at det ikke er

nemt at få sat gang i udsendelserne.

Vi kan ikke bare sende de afviste asylansøgere hjem. Det

kræver, at vi samarbejder med hjemlandene, men det er

ikke alle hjemlande, der er lige nemme at samarbejde

med.

Det er her den nye Udsendelsesenhed kommer ind i bil-

ledet.

Jeg har pr. 1. april oprettet en udsendelsesenhed i mit

ministerium. Den er dedikeret én opgave: At få sat yder-

ligere gang i udsendelserne.

Enheden består af 7 medarbejdere.

Enheden omfatter bl.a. to udlændingeattachéer, som skal

udsendes til henholdsvis Afghanistan og Kenya. De vil

blive udsendt efter sommerferien.

Det er meningen, at udlændingeattachéerne

–

ud over at

skulle dække de lande, som de bliver udsendt til

–

også

skal dække de omkringliggende lande.

Formålet med at udsende udlændingeattacheerne er at

sikre en tæt og vedvarende kontakt med hjemlandet, så vi

kan opbygge et godt forhold med det pågældende land.

Det er et meget vigtigt led i forhold til at skabe et flow i

de tvangsmæssige udsendelser.

Attachéerne skal f.eks. også hjælpe i forbindelse med

konkrete udsendelser. Der opstår løbende mange

spørgsmål, som bedst løses ved en tæt kontakt mellem

Danmark og modtagerlandet.

De to attacheer kan dog ikke dække alle udsendelseslan-

de. Vi har derfor også ansat en udsendelsesrådgiver.

Udsendelsesrådgiveren er begyndt sit arbejde med base i

mit ministerium i København. Men tanken er, at udsen-

delsesrådgiveren skal kunne sættes ind i de lande, hvor

der er behov for en særlig indsats over for hjemlandets

myndigheder.

Udsendelsesrådgiveren er altså tænkt som en slags fly-

vende udlændingeattaché.

Endelig er der i regi af Udenrigsministeriet udpeget en

udsendelsesambassadør, som tiltræder den 1. august i år.

Ambassadøren skal først og fremmest understøtte vores

indsats på udsendelsesområdet. Ambassadøren skal

–

sammen med navnlig attacheerne og udsendelsesrådgive-

ren

–

hjælpe med at få sat skub i samarbejdet med mod-

tagerlandene.

Udpegningen af en udsendelsesambassadør sender et

klart signal til hjemlandene om, at udsendelse er meget

højt prioriteret af den danske regering.

Jeg ser gerne, at flere afviste asylansøgere vælger at ud-

rejse af landet frivilligt. De har ingen fremtid i Danmark

og jo flere, der udrejser frivilligt, jo nemmere og billigere

er det for Danmark. Det er samtidig den mest værdige

måde for udlændingen at vende hjem på.

Udsendelsesenheden arbejder derfor bl.a. sammen med

Udenrigsministeriet om etablering af modtagelses- og

reintegrations-programmer i hjemlandene for at fremme

frivillig hjemrejse.

Endeligt kan jeg oplyse, at mit ministerium i samarbejde

med bl.a. Justitsministeriet, politiet og Udlændingesty-

relsen er i gang med at se nærmere på, om udsendelses-

kæden i højere grad kan effektiviseres.

Som I kan høre, arbejder regeringen hårdt

–

både hvad

angår opsynet med de afviste asylansøgere og udlændin-

ge uden lovligt ophold, og hvad angår udsendelsesmu-

lighederne. Det er derfor ikke nogen hemmelighed, at vi

har meget fokus på denne gruppe udlændinge, og vi gør,

hvad vi kan for at sikre os, at de ikke forsvinder, samti-

dig med, at vi har fokus på at udsende dem.

Det var mit svar på det stillede spørgsmål BC.

[Radikalisering/Afslutning]

[

Spørgsmål BD stillet til justitsministeren: ”

Ministeren

bedes redegøre for politiets indsats i forhold til at holde

opsyn med udlændinge, der har fået endeligt afslag på

ophold i Danmark, og som er indberettet for radikalise-

ring. Endvidere bedes ministeren redegøre for, om mini-

steren vil stramme op på den eksisterende danske pra ksis

set i lyset af angrebet i Stockholm den 7. april 2017?”

]

Det næste samrådsspørgsmål [BD] er stillet til justitsmi-

nisteren, men jeg vil dog lige knytte et par bemærkninger

hertil, inden jeg giver ordet tilbage til justitsministeren.

Først og fremmest vil jeg bemærke, at myndighederne

gør, hvad de kan for at opdage radikaliseringstegn og an-

den farlig adfærd så tidligt som muligt.

Da indkvarteringsoperatørerne har tæt kontakt med be-

boerne på asylcentrene og udrejsecentrene, er det som

udgangspunkt også dem, som foretager indberetninger

om eventuelle mistanker om radikalisering. Indkvarte-

ringsoperatørerne gør et virkelig godt stykke arbejde, og

det skal vi huske på.

Jeg kan oplyse, at de forskellige asylcentre og udrejse-

centre har helt klare retningslinjer for, hvordan der skal

ske indberetninger om mistanke om radikalisering, og

hvad der efterfølgende sker med disse indberetninger.

Udlændingestyrelsen har både udarbejdet en vejledning

og et indberetningsskema, som indkvarteringsoperatører-

ne benytter.

Der foregår et tæt samarbejde med indkvarteringsopera-

tørerne ude på centrene, Udlændingestyrelsen og politiet.

Det er således indkvarteringsoperatørerne, der indberet-

ter til det lokale politi med kopi til Udlændingestyrelsen.

Enhver mistanke om radikalisering skal indberettes. Det

lokale politi vil herefter gå videre med sagen. Dette vil

justitsministeren komme nærmere ind på.

Jeg skal derudover bemærke, at reglerne er indrettet så-

ledes, at en udlænding ikke kan få asyl i Danmark, hvis

udlændingen må anses for en fare for statens sikkerhed

eller for en alvorlig trussel mod den offentlige orden,

sikkerhed eller sundhed.

Jeg vil nu give ordet tilbage til justitsministeren med

henblik på besvarelse af spørgsmål BD.

Tak.