Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt
1697867_0001.png
Ministeren
Retsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Retsudvalget har den 1. november 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 62 (Alm.
del) efter ønske fra Peter Skaarup (DF) til udlændinge-, integrations- og
boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 62:
Vil ministeren redegøre for, hvordan det kan lade sig gøre, at kriminelle
udlændinge med en betinget udvisningsdom ikke får en ubetinget udvisningsdom
ved begåelse af ny ligeartet kriminalitet, og vil ministeren oplyse, om ministeren
påtænker at tage initiativ til at ændre det forhold?
Svar:
Regeringen ønsker, at kriminelle udlændinge skal udvises i videst muligt omfang.
Ordningen om betinget udvisning styrker dette grundsynspunkt. Betinget
udvisning er en advarsel om konsekvenserne af ny kriminalitet.
Hvis en udlænding er betinget udvist, har domstolene vurderet, at den
pågældende som følge af internationale forpligtelser ikke kan udvises af Danmark.
Begår udlændingen, der er udvist betinget, ny kriminalitet i prøveperioden, vil den
nye kriminalitet indgå ved en ny vurdering af, om det fortsat (med sikkerhed) vil
stride mod Danmarks internationale forpligtelser at udvise. I gentagelsestilfælde
vil det kunne få en betydning, om der tidligere er påstået udvisning, og om
udlændingen er udvist betinget.
Uagtet at en kriminel udlænding tidligere er dømt for ligeartet kriminalitet og
udvist betinget, kan vedkommende ikke udvises af Danmark grundet ny
kriminalitet i prøveperioden, hvis domstolene fortsat vurderer, at en udvisning vil
være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.
Med lovforslag nr. L 49 har regeringen ønsket at understrege, at hvis der er den
mindste tvivl om omfanget af Danmark internationale forpligtelser, skal udfaldet
falde ud til Danmarks fordel. Kun i tilfælde, hvor det
med sikkerhed
vil være i strid
med Danmarks internationale forpligtelser, skal udvisning undlades. Og her vil der
i stedet blive tale om betinget udvisning.
5. december 2016
Udlændingeafdeling
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uibm.dk
36977191
2016 - 13175
150532
Side
1/2
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 63: Spm. om ministerens kommentar til Rigspolitiets opgørelse for årene 2010-2012, hvor det fremgår, at antallet af betingede udvisningsdomme er steget, men at den ligeledes viser, at antallet af udlændige med en betinget, til udlændinge-, integrations- og boligministeren
En ændring af reglerne i form af eksempelvis en afskaffelse af betinget udvisning,
vil være en lempelse af reglerne. Det er ikke regeringens politik.
Inger Støjberg
/
Jesper Gori
Side
2/2