Folketingets Retsudvalg
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
29. juni 2017
Retsudvalget har i brev af 23. maj 2017 stillet følgende spørgsmål nr. 628 (alm.
del), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 628:
J.nr. 2017-3926
”Vil
ministeren oplyse, om det er korrekt og i givet fald redegøre for hvorfor,
man som nævning bliver trukket for vederlag, hvis man modtager kontanthjælp,
men ikke som valgtilforordnet?”
Svar:
I kontanthjælpssystemet gælder som hovedregel, at alle indtægter skal fradrages i
kontanthjælpen uanset, om disse stammer fra arbejde eller stammer fra andre ind-
tægtskilder. Der gælder imidlertid en række undtagelser til denne hovedregel, her-
under blandt andet, at vederlag som tilforordnet ved valg ikke medfører fradrag i
kontanthjælpen.
Reglen om, at vederlag som valgtilforordnet ikke medfører fradrag i kontanthjæl-
pen, blev indført ved en ændring af den tidligere bistandslov L 144 (Folketinget
1993-94). Lovændringen blev gennemført som en del af aftalen om satspuljen. Før
lovændringen var retstilstanden, at vederlag fra hvervet som tilforordnet ved valg
medførte fradrag i kontanthjælpen.
I bemærkningerne til lovforslag L 144 er der henvist til, at det findes rimeligt, at
kontanthjælpsmodtagere får mulighed for at varetage hvervet som valgtilforordne-
de, uden at det skulle medføre fradrag i kontanthjælpen.
Der findes ikke en tilsvarende undtagelse for det vederlag, som nævninge modtager
for deres arbejde hos domstolene. I dag fratrækkes således indtægter, der hidrører
fra hverv som domsmand, nævning, lægdommer, vidne, medlem af en kommunal-
bestyrelse mv. i kontanthjælpen, som det også gælder for langt de fleste andre ind-
tægter.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen