Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt
1768729_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
13. juni 2017
Straffuldbyrdelseskontoret
Simon Toft Kristjansen
2017-0030-5576
2314028
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 615 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. maj 2017. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Trine Bramsen (S).
Søren Pape Poulsen
/
Lene Steen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 627: Spm. om ministeren vil oplyse antallet af domfældte udlændinge, der er overført til afsoning i hjemlandet for hvert år de seneste 10 år, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 615 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren i forlængelse af samrådet den 11. maj 2017 om
kriminelle udlændinge sendt til afsoning i hjemlandet og i for-
længelse af REU alm. del – svar på spørgsmål 421 oplyse,
hvor mange udenlandske kriminelle, der er overført til afso-
ning i hjemlandet i 2017?”
Svar:
1.
Justitsministeriet kan oplyse, at der fra den 1. januar til den 1. juni 2017
er overført fem kriminelle udlændinge til fortsat afsoning i hjemlandet.
Det bemærkes, at overførsel af personer til afsoning i et af de nordiske
lande (Finland, Island, Norge og Sverige) ikke indgår i optællingen, da
disse sager ikke behandles af Justitsministeriet, men af Direktoratet for
Kriminalforsorgen, og behandles efter en særlig aftale mellem de nordiske
lande.
2.
Antallet af overførsler af kriminelle udlændinge til afsoning i hjemlan-
det har været faldende de seneste par år. Det skyldes et fald i antallet af
rejste overførselssager, som navnlig er en følge af, at antallet af udvis-
ningsdømte kriminelle udlændinge, der opfylder kriterierne for at kunne
overføres til afsoning i hjemlandet, har været faldende siden 2014.
En række overførselssager har desuden siden efteråret 2016 været sat i
bero, mens Højesteret har behandlet to sager om fængselsforholdene i Ru-
mænien. Herudover har overførselssager til Ungarn og Bulgarien ligeledes
været indstillet, da der er rejst en lignende kritik af fængselsforholdene i
Ungarn og Bulgarien.
Af de i alt 59 verserende overførselssager er en stor del, 14 sager, til et af
de tre nævnte lande. Det bemærkes, at tallene er behæftet med en mindre
usikkerhed, da de er opgjort ved en manuel gennemgang af sager i Justits-
ministeriets sagsbehandlingssystem.
Det bemærkes endvidere, at udvisningsdømte kriminelle udlændinge, der
ikke kan overføres til afsoning i hjemlandet, udvises af Danmark i forbin-
delse med deres prøveløsladelse, og ikke løslades til frihed i Danmark.
3.
Højesteret traf den 31. maj 2017 afgørelse i de nævnte sager og fandt, at
fængselsforholdene i Rumænien var i strid med artikel 3 i Den Europæiske
2
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 627: Spm. om ministeren vil oplyse antallet af domfældte udlændinge, der er overført til afsoning i hjemlandet for hvert år de seneste 10 år, til justitsministeren
Menneskerettighedskonvention. Justitsministeriet er derfor nu ved at vur-
dere, hvilke konsekvenser afgørelserne vil have for de fremtidige mulighe-
der for at overføre kriminelle udlændinge til afsoning i Rumænien, Ungarn
og Bulgarien.
Det er en uholdbar situation, at et EU-land ikke lever op til helt grundlæg-
gende rettigheder. Det skaber problemer for det internationale samarbejde
om at sende kriminelle bag tremmer i deres hjemland. Derfor har jeg også
allerede drøftet sagen med min rumænske kollega i forbindelse med råds-
mødet (retlige og indre anliggender) den 8. juni 2017. Det var et konstruk-
tivt møde, og fra rumænsk side blev det tilkendegivet, at det er en pro-
blemstilling, Rumænien er optaget af, og at man vil se nærmere på de ge-
nerelle fængselsforhold i landet. Det er et arbejde, som Justitsministeriet
vil følge, og vi blev enige om at fortsætte drøftelserne i den nære fremtid.
3.
Det er en klar prioritet for regeringen at sætte ind over for kriminelle ud-
lændinge. Målet er, at udlændinge, der begår kriminalitet i Danmark og
dømmes til udvisning, ikke skal sidde unødigt længe i danske fængsler. I
den forbindelse arbejder regeringen for at oprette eller leje danske afso-
ningspladser i udlandet, hvor udvisningsdømte skal afsone deres straf.
Justitsministeriet har på den baggrund iværksat en nærmere undersøgelse
af mulighederne for at etablere danske afsoningspladser i et andet europæ-
isk land til placering af udvisningsdømte afsonere, som ikke kan overføres
til afsoning i hjemlandet.
3