REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 626: Spm. om ministeren vil redegøre for forskellen på de norske og danske regler for prøveløsladelse af udvisningsdømte, til justitsministeren

Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

13. juni 2017

Straffuldbyrdelseskontoret

Simon Toft Kristjansen

2017-0030-5591

2322003

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 626 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 23. maj 2017. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Søren Pape Poulsen

Lene Steen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 626: Spm. om ministeren vil redegøre for forskellen på de norske og danske regler for prøveløsladelse af udvisningsdømte, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 626 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren, i forlængelse af samrådet den 11. maj 2017

om kriminelle udlændinge sendt til afsoning i hjemlandet, re-

degøre for forskellen på de norske og danske regler for prøve-

løsladelse af udvisningsdømte, der ifølge ministeren har betyd-

ning for antallet af hjemsendte udvisningsdømte i de to lande?”

Svar:

I Danmark er reglerne om prøveløsladelse fastsat i straffelovens kapitel

6 (§§ 38-42) samt i administrative forskrifter.

Efter straffelovens § 38, stk. 1, kan der som udgangspunkt ske prøveløsla-

delse, når to tredjedele af straffetiden, dog mindst 2 måneder, er udstået.

Prøveløsladelse kan dog ske tidligere, når særlige omstændigheder taler

derfor, og den dømte har udstået halvdelen af straffetiden, dog mindst 2

måneder, jf. § 38, stk. 2.

Det følger af praksis, jf. kriminalforsorgens løsladelsesvejledning, at uden-

landske indsatte, der er udvist med et tidsbegrænset indrejseforbud eller er

udvist med indrejseforbud gældende for bestandig, som udgangspunkt

prøveløslades efter halvdelen af straffetiden. Det er en forudsætning for

prøveløsladelse efter afsoning af halvdelen af straffetiden, at den dømtes

forhold ikke gør prøveløsladelsen utilrådelig, og at en udvisning umiddel-

bart kan effektueres.

Prøveløsladelse anses for utilrådeligt, hvis der efter en konkret vurdering

foreligger en væsentlig risiko for, at den dømte vil begå ny ikke-

bagatelagtig kriminalitet. Ved vurderingen heraf lægges vægt på bl.a. tidli-

gere løsladelser, kriminalitetens art og den dømtes forhold under afsonin-

gen.

Reglerne om prøveløsladelse af udvisningsdømte efter afsoning af halv tid

er udtryk for en afvejning af på den ene side hensynet til, at udvisnings-

dømte kriminelle ikke skal sidde unødigt længe i danske fængsler og på

den anden side hensynet til retshåndhævelsen.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet et

bidrag fra det norske Kriminalomsorgsdirektorat vedrørende reglerne om

prøveløsladelse i Norge.

Kriminalomsorgsdirektoratet har i den forbindelse oplyst, at der er fastsat

regler om prøveløsladelse i § 42 i den norske straffegjennomføringslov.

Det følger af denne bestemmelse, at der i Norge kan ske prøveløsladelse,

når to tredjedele af straffetiden, dog mindst 60 dage, er udstået. Der er

endvidere mulighed for prøveløsladelse efter udståelse af halvdelen af

straffetiden, hvis særlige forhold taler for dette. Det er generelt en forud-

sætning, at der ikke kan ske prøveløsladelse, hvis omstændighederne efter

en samlet vurdering gør løsladelse utilrådelig.

Kriminalomsorgsdirektoratet har endvidere oplyst, at der ikke gælder en

særlig praksis for tidlig prøveløsladelse af udenlandske indsatte, der er

udvist, men at disse vurderes på samme måde som andre indsatte og der-

med kun løslades efter halv tid, hvis særlige forhold taler for dette.

Som det fremgår af oplysningerne fra det norske Kriminalomsorgsdirek-

toratet, er der i Norge ikke samme praksis for prøveløsladelse af udvis-

ningsdømte udlændinge efter udståelse af halvdelen af straffetiden.

Denne forskel i løsladelsepraksis mellem Danmark og Norge indebærer, at

udvisningsdømte udlændinge afsoner længere tid i Norge. Dermed har de

norske myndigheder længere tid til rådighed til at gennemføre sager om

overførsel til afsoning i hjemlandet.

Det bemærkes i den forbindelse, at der i en stor del af de sager, hvor

Justitsministeriet anmoder hjemlandet om at overtage fuldbyrdelsen af

straffen, ikke når at ske overførsel af den dømte, fordi sagsbehandlingen i

hjemlandet ikke er afsluttet på tidspunktet for vedkommendes prøveløsla-

delse og udvisning.