REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 625: Spm. om, hvad regeringen vil gøre for at forhindre overgreb på ansatte på Udrejsecenter Kærshovedgård, som ifølge tillidsmanden på stedet bl.a. udsættes for "verbale trusler om overfald og andre krænkelser af seksuel karakter", til udlændinge- og integrationsministeren

Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt

Ministeren

Retsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Retsudvalget har den 23. maj 2017 stillet følgende spørgsmål nr. 625 (alm. del)

efter ønske fra Mogens Jensen (S) til udlændinge- og integrationsministeren, som

hermed besvares.

Spørgsmål nr. 625:

Vil i istere , bl.a. på baggru d af o tale på tv idvest.dk ”Chika e på

Kærshovedgård:

Politikere kræver ha dli g”” de

. aj

7, redegøre for,

hvad regeringen vil gøre for at forhindre overgreb på ansatte på Udrejsecenter

Kærshovedgård, som ifølge tillidsmanden på stedet bl.a. udsættes for

"verbale trusler om overfald og andre krænkelser af seksuel karakter", og vil

ministeren endvidere redegøre for omfanget af tilsvarende overgreb på landets

asylcentre, og for hvilke initiativer ministeren vil tage for at forhindre overgrebe-

ne?

Svar:

Indledningsvis vil jeg gerne understrege, at det på ingen måde er acceptabelt, at

beboere på landets asylcentre udøver chikane eller andre former for overgreb

over for personalet eller de øvrige beboere. Alle kriminelle handlinger skal derfor

straks anmeldes til politiet.

Derudover har Udlændinge- og Integrationsministeriet til besvarelsen af spørgs-

målet indhentet bidrag fra Udlændingestyrelsen, som jeg kan henholde mig til:

”1.

Udlændingestyrelsen er ansvarlig for at tilvejebringe og drive ind-

kvarteringssteder for asylansøgere (asylcentre). I praksis driver en

række indkvarteringsoperatører asylcentrene på vegne af Udlændin-

gestyrelsen. Driften er reguleret i årlige operatørkontrakter mellem

Udlændingestyrelsen og indkvarteringsoperatørerne, hvoraf det frem-

går, hvilke opgaver operatørerne skal udføre.

Det fremgår bl.a. af operatørkontrakterne, at der skal udvises nultole-

rance over for enhver form for kriminalitet og uhensigtsmæssig ad-

færd på asylcentrene. Operatørerne skal således anmelde alle former

for kriminalitet, mistanke om kriminelle forhold og mistanke om radi-

kalisering m.v. til det lokale politi. Operatørerne har endvidere pligt til

hurtigst muligt og uden ugrundet forsinkelse at indberette alle former

5. juli 2017

Koncernøkonomi

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2017 - 8838

246205

Side

1/5

REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 625: Spm. om, hvad regeringen vil gøre for at forhindre overgreb på ansatte på Udrejsecenter Kærshovedgård, som ifølge tillidsmanden på stedet bl.a. udsættes for "verbale trusler om overfald og andre krænkelser af seksuel karakter", til udlændinge- og integrationsministeren

for kriminalitet og alvorlige hændelser på asylcentrene til Udlændinge-

styrelsen.

For så vidt angår operatørernes politianmeldelser bemærker Udlæn-

dingestyrelsen, at det er op til den lokale politikreds at vurdere, om og

i givet fald hvordan der skal ske politimæssig opfølgning.

Det bemærkes i den forbindelse, at det fremgår af udlændingelovens §

42 a, stk. 7, 4. pkt., at asylansøgere, der er indkvarteret på et asylcen-

ter, ikke gennem voldelig eller truende adfærd over for personalet må

lægge hindringer i vejen for udførelsen af personalets opgaver med

driften af indkvarteringsstedet eller for opretholdelsen af ro og orden.

En overtrædelse af denne bestemmelse, som er subsidiær i forhold til

bl.a. straffelovens § 266 om trusler, kan straffes med bøde eller under

skærpende omstændigheder med fængsel indtil 1 år, jf. udlændingelo-

vens § 60, stk. 1.

For så vidt angår operatørernes indberetninger til Udlændingestyrel-

sen bemærker styrelsen, at indberetningerne har til formål at sikre, at

styrelsen i hvert enkelt tilfælde kan træffe de forholdsregler, der vur-

deres at være nødvendige. Udlændingestyrelsen vil f.eks. kunne på-

lægge en beboer et påbud om at flytte til et andet asylcenter, hvis det

vurderes nødvendigt og hensigtsmæssigt.

Operatørernes indberetningspligt omfatter f.eks. chikane af beboere

og medarbejdere, mistanke om radikalisering samt tilfælde af hær-

værk, tyveri, brandstiftelse, seksuelle krænkelser, vold og trusler, hvad

enten det er rettet mod beboere på centeret eller mod medarbejdere,

magtanvendelse samt andre alvorlige konflikter m.v.

Det indgår i det asylansøgerkursus, som er obligatorisk for asylansø-

gere over 18 år, og som desuden tilbydes asylansøgere på 17 år, at be-

boerne får et helt indledende kendskab til danske kultur- og samfunds-

forhold, herunder seksualmoral, ligestilling og kvinders samt minorite-

ters rettigheder.

Det er Kriminalforsorgen, der har ansvaret for den daglige drift af

Udrejsecenter Kærshovedgård. Derfor er det også Kriminalforsorgens

personale, som består af fængselsbetjente m.fl., der er til stede på

centeret døgnet rundt.

Midt- og Vestjyllands Politi har ansvaret for sikkerhed og tryghed i og

omkring udrejsecenteret og er ligeledes til stede på centeret døgnet

rundt. Det er en politimæssig opgave at vurdere, om en beboers ad-

færd giver grundlag for at gribe ind over for beboeren, eksempelvis

ved at anholde den pågældende.

Udrejsecentret er hovedsagelig et indkvarteringssted for kriminelle

udviste, personer på tålt ophold samt voksne kvinder og mænd, der

Side

2/5

har fået endeligt afslag på asyl, og som ikke medvirker til deres udrej-

se. Det er på den baggrund sjældent relevant for Udlændingestyrelsen

at overveje at overflytte en beboer fra Udrejsecenter Kærshovedgård

til et andet asylcenter på baggrund af beboerens adfærd.

De indberetninger, som Udlændingestyrelsen modtager fra Udrejse-

center Kærshovedgård, indgår i den løbende dialog mellem Kriminal-

forsorgen og styrelsen om driften af centret, herunder om behovet for

i kortere eller længere perioder at etablere en tryghedsskabende

vagtordning på indkvarteringsstedet.

Udlændingestyrelsen har til brug for besvarelsen via Justitsministe-

riet indhentet en udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, som

har oplyst følgende:

”Direktoratet for Kri i alforsorge har til brug for besvarelse i d-

hentet en udtalelse fra Kriminalforsorgen Midt- og Nordjylland.

Kriminalforsorgen Midt- og Nordjylland har oplyst, at der på Udrejse-

center Kærshovedgård, som i alle Kriminalforsorgens øvrige institutio-

ner, er nul-tolerance over for trusler, vold og andre lovbrud. Nul-

tolerancen gælder både mellem beboere og ansatte og beboerne imel-

lem. Kriminalforsorgen politianmelder derfor tilfælde af trusler, vold

mv., så politi og anklagemyndighed kan vurdere, om der er grundlag

for at rejse sigtelse og tiltale mod den pågældende beboer og indbrin-

ge sagen for domstolene.

Kriminalforsorgen Midt- og Nordjylland har videre oplyst, at alle epi-

soder, som er oplevet som voldsomme eller krænkende, indberettes

via IT-systemet LetAsyl til Udlændingestyrelsen til vurdering og orien-

tering. Det gælder også episoder, der ikke politianmeldes. Det er Ud-

lændingestyrelsen, der har bemyndigelse til at (om)placere beboerne

og træffe afgørelse om deres opholdssted.

På Udrejsecenter Kærshovedgård har personalet fast månedlig super-

vision, og udrejsecenteret har tilknyttet en psykolog, som fast én gang

ugentligt giver personalet mulighed for at vende episoder i et fortroligt

rum.

Hvis en medarbejder

–

uanset køn

–

udsættes for trusler, chikane eller

lignende, går ledelsen på udrejsecenteret i dialog med den pågælden-

de medarbejder for at sikre opfølgning på hændelsen. I den forbindel-

se overvejer ledelsen blandt andet, hvorvidt der er behov for, at med-

arbejderen midlertidigt eller til at gøre tjeneste på andre af Kriminal-

forsorgens institutioner, såfremt dette er muligt. Det er en mulighed,

som er relevant for fængselsbetjente, der har været udsat for trusler

eller anden krænkende adfærd, og som Kriminalforsorgen i øvrigt be-

nytter i alle dele af organisationen. Sådanne overvejelser sker altid i

samarbejde med den pågældende medarbejder.

Side

3/5

Kriminalforsorgen Midt- og Nordjylland har endelig oplyst, at alt per-

sonale på Udrejsecenter Kærshovedgård i dagligdagen bærer over-

faldsalarmer. Personalet har således mulighed for hurtigt at tilkalde

hjælp ved tilspidsede eller utrygge episoder. Det tilstedeværende politi

på udrejsecentret bærer også alarmen og deltager ved alle aktiverin-

ger af alarmsystemet. Det er politiet, som har magtbeføjelsen på ud-

rejsecentret, da beboerne ikke er frihedsberøvede.

Direktoratet kan henholde sig til det af Kriminalforsorgen Midt- og

Nordjylla d oplyste.”

Udlændingestyrelsen har endvidere til brug for besvarelsen indhen-

tet bidrag fra de øvrige indkvarteringsoperatører, dvs. Røde Kors,

Vesthimmerlands Kommune, Jammerbugt Kommune, Thisted Kom-

mune og Tønder Kommune.

Røde Kors har oplyst, at Røde Kors ikke oplever, at det er et generelt

problem, at medarbejderne på de asylcentre, som Røde Kors driver,

chikaneres af beboerne.

Vesthimmerlands Kommune har bl.a. oplyst, at medarbejderne med

mellemrum oplever at blive udsat for verbale trusler. Truslerne, der

yderst sjældent er af seksuel karakter, er altovervejende af meget ge-

nerel karakter, f.eks. generelle trusler om vold eller om hærværk.

Der er iværksat en indsats for at monitorere og imødegå den psykiske

belastning, som trusler kan medføre for medarbejderne. Således skal

en medarbejder, hvis denne udsættes for trusler eller krænkelser, ud-

fylde et skema, hvor episoden beskrives og vurderes. På den baggrund

iværksættes der regelmæssige opfølgningssamtaler med medarbejde-

re, der har været udsat for trusler eller krænkelser.

Hvis det er muligt, flyttes en beboer, der har fremsat trusler, til et an-

det center.

Jammerbugt Kommune har bl.a. oplyst, at nogle beboeres frustratio-

ner udmønter sig i trusler om vold og hærværk. Trusler om vold rettes

kun i sjældne tilfælde mod enkelte medarbejdere, og chikane af sek-

suel karakter forekommer yderst sjældent.

Jammerbugt Kommune har betydelig fokus på at ruste medarbejderne

til at håndtere de beboere, der er frustrerede, og at forebygge eventu-

elle konflikter bl.a. ved, at medarbejdere skal deltage i obligatoriske

kurser i f.eks. kulturforståelse og konflikthåndtering. Forebyggende

indsatser har været drøftet i organisationens MED-udvalg og i forbin-

delse med, at der i efteråret 2016 er blevet gennemført en trivselsmå-

ling og en psykisk APV blandt medarbejderne på de asylcentre, som

drives af Jammerbugt Kommune.

Side

4/5

På alle asylcentre, der drives af Jammerbugt Kommune, er der etable-

ret beboerråd, som medarbejderne har et tæt samarbejde med, og

som medvirker til at nedtrappe konflikter.

Thisted Kommune har bl.a. oplyst, at medarbejderne generelt oplever

at blive behandlet med respekt fra beboerne. Verbale trusler om over-

fald og andre krænkelser af seksuel karakter udgør ikke et problem på

de asylcentre, som drives af kommunen. Der er således ikke eksempler

på, at medarbejdere er blevet udsat for sådanne krænkelser.

Tønder Kommune har bl.a. oplyst, at der ikke er generelle problemer

med, at beboerne udsætter medarbejderne for chikane. Der har dog

været enkelte eksempler på chikane og trusler.

Alle medarbejdere gennemfører et obligatorisk kursus i konflikthånd-

tering, og personalet på børnecentrene og sundhedsområdet har tryg-

hedsalarmer, så de kan tilkalde hjælp efter behov.

Kommunen tager medarbejderenes sikkerhed alvorligt, og der er ud-

arbejdet en fast procedure til løbende vurdering af de forskellige ar-

bejdsfunktioner. I den forbindelse drøftes det også, om der er beboe-

re, som medarbejderne ikke skal opholde sig alene med.

I tilfælde af, at en medarbejder udsættes for chikane eller trusler, kan

der efter omstændighederne ske inddragelse af kommunens kriminal-

præventive koordinator, og det vurderes, om beboeren bør flyttes til

et andet asylcenter, eller om der f.eks. er behov for en tryghedsska-

bende vagt på centeret i en periode.

Endelig drøftes alle episoder i samarbejdsudvalget, og der udarbejdes

en handleplan til forebyggelse af yderligere episoder. Den involverede

medarbejder kommer til samtale med sin afdelingsleder, hvor det vur-

deres, om der er behov for supervision eller en samtale med en psyko-

log. Det bemærkes i den forbindelse, at der er mulighed for at tilkalde

e krisepsykolog ed kort varsel.”

Inger Støjberg

Anette Görtz

Side

5/5