REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 613: Spm. om at sende udvalget sit talepapir fra det åbne samråd om det lave antal af kriminelle udlændinge, til justitsministeren

Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt

Svar:

[Indledning]

Samrådet i dag handler om hjemsendelse til afsoning i

udlandet. Jeg er blevet bedt mig om at redegøre for år-

sagen til, at der ikke blev sendt så mange kriminelle ud-

lændinge til afsoning i hjemlandet i 2016. Og til at rede-

gøre for, hvordan dette fald harmonerer med regerin-

gens målsætning om, at flest muligt skal afsone deres

straf i hjemlandet.

Det er en prioritet for regeringen – og for mig som ju-

stitsminister – at udlændinge, der misbruger det danske

samfunds tillid ved at begå kriminalitet skal sendes ud

af landet. Hellere før end siden.

Derfor er det også regeringens målsætning, at så mange

udvisningsdømte udlændinge som muligt overføres til

afsoning i hjemlandet.

Jeg skal derfor være den første til at sige, at det er ær-

gerligt, at det kun lykkes at overføre omkring 30 udviste

udlændinge om året til afsoning i hjemlandet. I 2016

blev 26 udviste kriminelle overført til afsoning i hjem-

landet.

REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 613: Spm. om at sende udvalget sit talepapir fra det åbne samråd om det lave antal af kriminelle udlændinge, til justitsministeren

Det ligger mig meget på sinde, at vi gør, hvad vi kan,

for at flere overføres til afsoning i hjemland. Men vi

må også sande, at de internationale rammer for overfør-

sel til andre lande ikke giver mulighed for at overføre

kriminelle udlændinge til afsoning i hjemlandet i nær

det omfang, som jeg gerne så.

Det er også grunden til, at regeringen har sagt, at vi er

klar til at gå nye veje. Derfor arbejder vi i øjeblikket på

at etablere fængselspladser i udlandet, og vi har netop

skærpet afsoningsforholdene for udvisningsdømte.

[Kriterier for at udvisningsdømte kan afsone i hjem-

landet]

Når jeg siger, at de internationale rammer for overførsel

sætter væsentlige begrænsninger for, hvor mange vi kan

sende til afsoning i hjemlandet, handler det for det før-

ste om, at det langt fra er alle lande, vi overfører dømte

til.

Der findes i dag retsinstrumenter, som giver grundlag

for overførsel til de nordiske lande, EU-landene og de

lande, som har tiltrådt Europarådets overførselskonven-

tion. I alt er der tale om ca. 65 lande. Der er altså en

lang række lande, som vi ikke har et juridisk grundlag

for at overføre til.

REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 613: Spm. om at sende udvalget sit talepapir fra det åbne samråd om det lave antal af kriminelle udlændinge, til justitsministeren

For det andet – og væsentligste – skal den udvisnings-

dømte have en afsoningstid af en vis længde, for at der

kan indledes en sag om overførsel til hjemlandet. Det

skyldes, at det tager noget tid at gennemføre en overfør-

sel.

Straffens længde spiller altså en stor rolle for mulighe-

den for at få gennemført en overførsel.

Hvis straffen er kort, eller hvis hele eller størstedelen på

tidspunktet for dommen er afsonet som følge af vare-

tægtsfængsling – ja, så kan det være meget vanskeligt at

få gennemført overførslen. Det er ganske ofte tilfældet,

når det drejer sig om kriminelle udlændinge. Til gen-

gæld betyder det, at disse udlændinge kan udvises fra

Danmark direkte fra afsoning i fængslet.

Der skal derfor være mindst 4 �½ måned til prøveløsla-

delsestidspunktet, for at vi i dag indleder en sag om

overførsel til afsoning i hjemlandet.

Her er det også vigtigt at huske på, at udvisningsdømte

udlændinge normalt prøveløslades på halv tid, hvis de

kan udsendes til hjemlandet.

REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 613: Spm. om at sende udvalget sit talepapir fra det åbne samråd om det lave antal af kriminelle udlændinge, til justitsministeren

Det betyder med andre ord, at en meget lille andel af de

udvisningsdømte skal afsone længe nok til, at der er

grundlag for at indlede en overførsel.

[Procedure i hjemlandet]

De seneste par år er omkring 1.500 mennesker om året

blevet idømt udvisning ved domstolene. Men det er kun

i størrelsesordenen 65-75 udvisningsdømte om året,

hvor der er grundlag for at indlede en overførselssag til

hjemlandet.

Når Danmark så rejser en sag, skal hjemlandets myn-

digheder behandle sagen og acceptere overførslen, in-

den den kan sættes i værk.

Inden for EU kan hjemlandet kun afslå overførslen, hvis

nogle konkrete afslagsgrunde er til stede, f.eks. hvis der

kun er kort tid tilbage af straffen.

Når det gælder lande uden for EU, er der derimod ikke

regler for, hvornår hjemlandet kan sige nej.

Der er også en del lande uden for EU, hvor overførsel

til hjemlandet kun kan ske med den dømtes accept.

REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 613: Spm. om at sende udvalget sit talepapir fra det åbne samråd om det lave antal af kriminelle udlændinge, til justitsministeren

Selv om vi i flere år har gjort os umage for at rejse alle

sager og følge op på sagerne over for hjemlandene, er

der desværre mange tilfælde, hvor vi ikke modtager ac-

cept fra hjemlandet. Eller også modtages accepten så

sent, at overførslen ikke kan gennemføres inden prøve-

løsladelsen.

Det skyldes blandt andet, at sagerne i mange lande også

skal behandles ved domstolene, inden der kan gives ac-

cept på overførsel.

Som nævnt er det i de seneste år lykkedes at få accept

fra hjemlandet og gennemføre overførsel af ca. 30 ud-

lændinge om året. I 2016 var tallet 26.

[Årsager til faldet i antallet af overførsler]

Jeg tror, at man skal være forsigtig med at forsøge at

give et entydigt svar på årsagen til, at færre udvisnings-

dømte blev overført til hjemlandet i 2016.

Nu er der generelt tale om forholdsvis små tal, og om en

overførsel gennemføres i det ene eller andet kalenderår

afhænger af, hvornår sagen rejses, og hvornår vi hører

fra myndighederne i hjemlandet.

REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 613: Spm. om at sende udvalget sit talepapir fra det åbne samråd om det lave antal af kriminelle udlændinge, til justitsministeren

Vi må også konstatere, at der siden 2014 er sket et fald i

antallet af udvisningsdømte, der opfylder kriterierne for

at kunne overføres. Det har selvfølgelig en virkning på,

hvor mange sager vi kan rejse.

En anden årsag til nedgangen er, at der den seneste tid

er rejst spørgsmål ved, om fængselsforholdene i visse

østeuropæiske lande, bl.a. Rumænien, lever op til krave-

ne efter Den Europæiske Menneskerettighedskonven-

tion.

Der verserer i øjeblikket to sager ved Højesteret, der får

betydning for, hvilke fængselsforhold vi kan overføre

udenlandske afsonere til.

Det har indtil nu betydet, at nogle sager er blevet forsin-

ket, og at der siden efteråret ikke er gennemført over-

førsler til afsoning i Rumænien. Det er ikke en udfor-

dring, vi står alene med i Danmark. Flere europæiske

lande står med samme problem, og vi drøfter på euro-

pæisk plan mulighederne for at finde en fælles løsning.

Disse tendenser skal også ses i forhold til de generelle

udfordringer, der er med blandt andet lang sagsbehand-

ling eller manglende accept fra modtagerlandet.

REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 613: Spm. om at sende udvalget sit talepapir fra det åbne samråd om det lave antal af kriminelle udlændinge, til justitsministeren

Det er altså ikke muligt at pege på en entydig årsag til

faldet i antallet af overførsler. Men det ændrer selvføl-

gelig ikke på, at jeg gerne havde set, at mange flere blev

sendt til afsoning i hjemlandet.

[Initiativer]

Derfor arbejder vi løbende – og i flere forskellige spor –

for at få flere udviste afsonere sendt til hjemlandet.

Vi går faktisk længere end konventionerne om overfør-

sel lægger op til, når vi rejser overførselssager for ud-

visningsdømte, som kun har 4�½ måned til forventet prø-

veløsladelse.

Og når anmodninger er sendt, rykker vi modtagerlan-

dende for svar, inden svarfristerne er udløbet.

Justitsministeriet arbejder kontinuerligt på at optimere

sagsgangene og er i løbende kontakt med myndigheder-

ne i modtagerlandene.

[Afslutning]

Jeg ser gerne, at alle kriminelle i målgruppen bliver

overført. Som I kan forstå, er det ikke altid muligt, da

succesen afhænger af fængselsforhold og sagsbehand-

ling i andre lande.

REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 613: Spm. om at sende udvalget sit talepapir fra det åbne samråd om det lave antal af kriminelle udlændinge, til justitsministeren

Vi gør, hvad vi kan, og er som sagt indstillet på at afsø-

ge alle muligheder for, at så mange som muligt afsoner

udenfor Danmark.

Derfor arbejder regeringen også for at oprette eller leje

danske fængselspladser i udlandet.

Jeg mødtes selv i slutningen af marts med mine rumæn-

ske og litauiske ministerkollegaer, hvor vi havde gode

drøftelser om samarbejdet omkring overførselssager og

mulighederne for etablering af fængselspladser.

Det er et komplekst projekt, og Justitsministeriet arbej-

der i øjeblikket på at afklare de juridiske, økonomiske

og praktiske forhold.

Mit møde med mine kolleger har efterladt det indtryk,

at der også uden for Danmark bliver set positivt på pro-

jektet.

Tak for ordet.