Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt
1763243_0001.png
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 602: MFU spm. om ministeren kan redegøre for muligheden for at afsætte en bobestyrer, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 602 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Ministeren bedes redegøre for muligheden for at afsætte en
bobestyrer herunder om det er nødvendigt at have en bobesty-
rer eller om der er andre muligheder?”
Svar:
1.
Dødsboskifteloven indeholder regler om udpegning af bobestyrere, her-
under om muligheden for at udpege en ny bobestyrer under sagens be-
handling, samt regler om afsættelse af en bobestyrer. Bekendtgørelse nr.
808 af 29. juni 2011 om bobestyrere indeholder supplerende regler om
tilsyn med og afsættelse af en bobestyrer.
Skifteretten udpeger efter reglerne i dødsboskiftelovens § 37 en bobesty-
rer. Hvis arvingerne under boets behandling ønsker boet behandlet af en
anden bobestyrer, kan skifteretten udpege en ny bobestyrer, såfremt væ-
sentlige hensyn taler herfor, jf. § 37, stk. 5. Væsentlige hensyn foreligger
f.eks., hvis der er fejl og forsinkelser ved bobehandlingen, eller hvor der er
opstået så alvorlig uenighed mellem bobestyreren og arvingerne, at der er
nærliggende risiko for, at en forsvarlig behandling af boet ikke vil kunne
gennemføres. Der vil herudover særligt kunne tages hensyn til, om der
foreligger interessekonflikter, om arvingerne er enige om at ønske en an-
den bobestyrer, samt til, hvor langt bobehandlingen er fremskredet, jf. be-
mærkningerne til § 37 i forslag til lov nr. 383 af 22. maj 1996 om skifte af
dødsboer (L 120).
Skifteretten kan herudover, hvor forholdene gør det nødvendigt, pålægge
bobestyreren at indgive løbende indberetninger om bobehandlingens for-
løb og meddele bobestyreren pålæg om at foretage, hvad der findes fornø-
dent, jf. dødsboskiftelovens § 54 a, stk.1. Hvis skifteretten formoder, at der
foreligger uregelmæssigheder, kan skifteretten give bobestyreren et pålæg
efter § 54 a, stk. 1, eller om fornødent tage skridt til at afsætte bobestyre-
ren efter § 54 a, stk. 2, jf. § 26 i bobehandlerbekendtgørelsen, ligesom skif-
teretten kan afsætte en bobestyrer, der ikke behandler boet forsvarligt eller
ikke rettidigt stiller fornøden sikkerhed, jf. § 54 a, stk. 2.
2.
Efter dødsboskiftelovens § 7 indkalder skifteretten snarest muligt efter
modtagelsen af anmeldelsen af dødsfaldet den afdødes nærmeste pårøren-
de til et møde, hvor der tages stilling til boets behandlingsmåde.
2
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 602: MFU spm. om ministeren kan redegøre for muligheden for at afsætte en bobestyrer, til justitsministeren
Et dødsbo kan udlægges uden skiftebehandling (boudlæg eller ægtefælle-
udlæg), til privat skifte eller forenklet privat skifte, hvorefter boet skiftes
uden behandling ved bobestyrer, eller til behandling ved bobestyrer.
Reglerne om
boudlæg uden skiftebehandling
findes i dødsboskiftelovens
kap. 12, hvorefter mindre boer, hvis aktiver ikke overstiger 25.000 kr.,
udlægges uden skiftebehandling. Hvis værdien af boets aktiver overstiger
25.000 kr., skal boet udleveres enten til privat skifte, hvis betingelserne er
opfyldt, eller til behandling ved bobestyrer. Et bo kan endvidere under
visse nærmere betingelser udlægges uden skiftebehandling til den længst-
levende ægtefælle efter reglerne om
ægtefælleudlæg
i dødsboskiftelovens
kap. 13.
Herudover kan et bo udleveres til
privat skifte,
jf. reglerne i lovens kap. 15,
bl.a. hvis alle arvinger anmoder derom, boets aktiver samt eventuel sikker-
hedsstillelse må antages at være tilstrækkelige til at dække boets gæld, og
der ikke er konkret risiko for, at boet under behandlingen bliver insolvent.
Herudover skal mindst en af boets arvinger kunne optræde under skiftet
uden at være repræsenteret af en værge eller skifteværge og være i stand til
at opfylde sine forpligtelser, efterhånden som de forfalder. Endelig må
afdøde ikke ved testamente have udelukket privat skifte.
At boet udleveres til privat skifte indebærer, at arvingerne står for opfyl-
delse af de i dødsboskiftelovens kapitel 15 nævnte forpligtelser om bl.a.
indkaldelse af boets kreditorer efter reglerne om proklama, indgivelse af
opgørelser over boets aktiver og passiver til skifteretten, udarbejdelse af
boopgørelsen mv.
Hvis betingelserne for privat skifte er opfyldt, kan boet efter anmodning
udleveres til såkaldt
forenklet privat skifte,
hvis yderligere betingelser er
opfyldt, herunder om, at der ikke i boet skal svares bo- eller tillægsboaf-
gift, der ikke er arvinger eller legater, som er repræsenteret ved værge eller
skifteværge, og boet ikke er skattepligtigt, jf. § 33, stk. 1.
Forenklet privat skifte indebærer, at arvingerne står for opfyldelse af de
fleste, men ikke alle forpligtelser nævnt i kapitel 15 om privat skifte, jf.
lovens § 33, stk. 2.
Endelig udleverer skifteretten et bo til
behandling ved bobestyrer
, hvis en
af betingelserne i § 36 er opfyldt. Det gælder bl.a., hvis en arving anmoder
derom, boet må antages at være insolvent, alle arvinger er repræsenteret
3
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 602: MFU spm. om ministeren kan redegøre for muligheden for at afsætte en bobestyrer, til justitsministeren
ved værge eller skifteværge, afdøde har bestemt dette i testamente, der
ikke findes arvinger i boet, eller det er usikkert, hvem der er arvinger.
4