Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt
1696473_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
2. december 2016
Politikontoret
Mia Schumacher
2016-0030-4973
2129822
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 60 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 31. oktober 2016.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Søren Pape Poulsen
/
Ane Røddik Christensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 60: Spm. om, hvilke foranstaltninger kriminalforsorgen og politiet har truffet for at forhindre, at droner bruges til indsmugling af narko, mobiltelefoner og andet i danske fængsler m.v., til justitsministeren
Spørgsmål nr. 60 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Kan ministeren redegøre for, hvilke foranstaltninger kriminal-
forsorgen og politiet har truffet for at forhindre, at droner bru-
ges til indsmugling af narko, mobiltelefoner og andet i danske
fængsler, og vil ministeren redegøre for omstændighederne
omkring eventuelle vellykkede eller mislykkede forsøg på no-
get sådant i Danmark, jf. artiklen »Zugedrohnt« i Der Spiegel
den 29. oktober 2016, side 46-47, hvoraf det fremgår, at tysk
politi i marts 2016 opdagede en nedstyrtet drone ved Tegel-
fængslets ydermur i Berlin, ligesom der har været forsøg på
indsmugling ved hjælp af droner i fængsler i delstaterne Ba-
den-Württemberg, Bremen og Hamburg?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:
”Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst, at droner po-
tentielt udgør et sikkerhedsproblem i særligt lukkede fængsler
og arresthuse, hvor de vil kunne anvendes til at indsmugle
f.eks. flugtredskaber, narkotika, mobiltelefoner eller i værste
fald våben. Af samme grund er det et område, som Kriminal-
forsorgen ser med stor alvor på.
Kriminalforsorgen har på den baggrund i en årrække fulgt ud-
viklingen inden for droner og har holdt sig opdateret om mu-
lighederne for at imødegå indsmugling af ulovlige effekter ved
brug af droner. Sidstnævnte er blandt andet sket gennem vi-
densdeling med andre relevante myndigheder, ligesom pro-
blemstillingen var genstand for drøftelse ved det seneste møde
i det nordiske fængselssikkerhedssamarbejde ultimo september
2016.
Direktoratet er bekendt med ét dokumenteret tilfælde, hvor det
kan lægges til grund, at en drone har været anvendt til forsøg
på indsmugling af ulovlige effekter. Episoden indtraf natten til
den 23. november 2016 i Nyborg Fængsel. Ved personalets
mellemkomst blev indsmuglingsforsøget afværget, og effek-
terne blev inddraget. Forholdet er politianmeldt.
Direktoratet har herudover tidligere modtaget underretning om
to episoder indtruffet før 2012, hvor det er oplyst, at personalet
havde observeret droner inde på Kriminalforsorgens område. I
den forbindelse blev der imidlertid ikke skrevet rapporter her-
om eller dokumenteret observationer på overvågningsbilleder.
Det bemærkes, at de nævnte to episoder tidligere har været
omtalt i bl.a. pressen.
2
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 60: Spm. om, hvilke foranstaltninger kriminalforsorgen og politiet har truffet for at forhindre, at droner bruges til indsmugling af narko, mobiltelefoner og andet i danske fængsler m.v., til justitsministeren
Direktoratet har endvidere oplyst, at opgaven med at forhindre
indsmugling er en del af det almindelige sikkerhedsarbejde,
uanset om det sker via besøg, indkast, anvendelse af droner el-
ler andet, og det er således allerede en naturlig del af medar-
bejdernes almindelige fokus og indgår i personalets rutiner. At
forhindre indsmugling er ligeledes et fokusområde bygnings-
mæssigt og teknisk.
På baggrund af sagen fra den 23. november 2016 kan det oply-
ses, at direktoratet har taget initiativ til, at der lokalt foretages
en gennemgang af de bygningsmæssige forhold afhængig af
den enkelte institutions sikkerhedsmæssige klassificering med
henblik på at imødegå indsmugling af ulovlige effekter ved
brug af droner. Herudover vil der fra centralt hold blive taget
initiativ til udarbejdelse af en handleplan med mulige tiltag på
kort og på lang sigt.”
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet endvidere
indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan ikke bidrage til besvarelsen og henviser til
Direktoratet for Kriminalforsorgen.”
Det er efter min opfattelse helt uacceptabelt, at der indsmugles ulovlige
genstande i danske fængsler og arresthuse, herunder ved brug af droner.
Jeg forventer derfor også, at kriminalforsorgen følger området tæt, og jeg
har noteret mig kriminalforsorgens initiativ til de nævnte tiltag i forhold til
droner.
3