REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 597: MFU spm. om ministeren kan indhente svar fra skifteretterne på den førte statistik over bobestyrernes salærer i de enkelte sager, til justitsministeren

Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt

Spørgsmål nr. 506 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for bobestyrernes salærer, herunder

om der er et maximum for dette, og om der er nogen form for

opfølgning på bobestyreres salærer, og vil ministeren samtidig

redegøre for, hvilke muligheder der er for at få afsat en bobe-

styrer?”

Svar:

Dødsboskifteloven indeholder en række regler om bl.a. en bobestyrers

pligter og salær samt rettens tilsyns- og vejledningsforpligtelse.

Dødsboskifteloven indeholder således bl.a. regler om, at bobestyrere skal

oplyse arvinger om, hvordan salæret beregnes, øvrige forventede omkost-

ninger ved bobehandlingen mv., jf. lovens § 47, stk. 2. Hensigten er, at

arvinger tidligt i forløbet får et grundlag for at forholde sig til, om der skal

klages over salæret, anmodes om udpegning af en ny bobestyrer e.l. Døds-

boskifteloven indeholder desuden regler om klage over boopgørelsen, her-

under beregningen af bobestyrerens salær, jf. § 68, stk. 2. Skifteretten kan

også på eget initiativ ændre beregningen af bobestyrerens salær i forbin-

delse med boets afslutning, jf. lovens § 79, stk. 5.

Det fremgår derudover af dødsboskiftelovens § 54, stk. 1, at bobestyreren

fremmer boets behandling mest muligt og efter anmodning orienterer ar-

vingerne om bobehandlingens forløb og forventede afslutning. Skifteretten

kan også pålægge bobestyreren at indgive løbende indberetninger om bo-

behandlingens forløb og meddele bobestyreren pålæg om at foretage, hvad

der findes fornødent, jf. nærmere lovens § 54 a, stk. 1. I yderste konse-

kvens kan skifteretten afsætte en bobestyrer, der f.eks. ikke behandler boet

forsvarligt, jf. § 54 a, stk. 2.

I forbindelse med udstedelsen af den såkaldte bobestyrerbekendtgørelse

(bekendtgørelse nr. 808 af 29. juni 2011 om bobestyrere) overvejede Ju-

stitsministeriet at fastsætte f.eks. en maksimal timesats for bobestyrere, jf.

nærmere besvarelsen af 31. maj 2011 af spørgsmål nr. 864 (Alm. del) fra

Folketingets Retsudvalg.

Som det fremgår af den nævnte besvarelse, var det Justitsministeriets op-

fattelse, at det ikke ville være hensigtsmæssigt at fastsætte f.eks. en maksi-

mal timesats.

Det var således ministeriets opfattelse, at en sådan maksimal timesats ikke

ville kunne tage højde for det enkelte dødsbos særlige forhold mv. Fastsæt-

telse af en maksimal timesats ville således ikke regulere antallet af timer

brugt på boet og dermed det samlede salær. Derudover var der efter mini-

steriets opfattelse en vis risiko for, at en ordning med maksimale timesat-

ser kunne svække konkurrencen på området, hvis størstedelen eller alle bo-

bestyrere fastsætter timeprisen til den maksimale sats.

Til brug for besvarelsen har Justitsministeriet endelig indhentet bidrag fra

Domstolsstyrelsen, der bl.a. har oplyst, at skifteretterne ikke har statistiske

oplysninger om bobestyreres salærer i de enkelte sager.

Der henvises i øvrigt til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 507

(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.