Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt
1756265_0001.png
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 597: MFU spm. om ministeren kan indhente svar fra skifteretterne på den førte statistik over bobestyrernes salærer i de enkelte sager, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 507 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for hvilke tiltag der er sket siden
2012, jf. artiklen ”Bobestyrere ribber arvinger for en fjerdedel
af arven” fra Politken.dk den 7. juni 2012, og vil ministeren
oplyse, om ministeren har fået henvendelser om, at der stadig
er udfordringer på området?”
Svar:
1.
Justitsministeriet kan oplyse, at ministeriet – bl.a. i forlængelse af en
ændring af dødsboskifteloven i 2011 (lov nr. 221 af 21. marts 2011) – an-
modede Domstolsstyrelsen om at sikre, at retterne var fuldt ud opmærk-
somme på tilsyns- og vejledningsforpligtelsen vedrørende f.eks. salærer til
bobestyrere samt reglerne om, at en bobestyrer skal oplyse arvingerne om
den forventede størrelse af salæret mv. Der henvises i den forbindelse til
den samtidige besvarelse af Folketingets Retsudvalgs spørgsmål nr. 506
(Alm. del), hvori de nævnte regler er omtalt nærmere.
Til brug for besvarelsen har Justitsministeriet indhentet bidrag fra Dom-
stolsstyrelsen, der bl.a. har oplyst, at styrelsen – som opfølgning på den
nævnte anmodning fra Justitsministeriet – i juni 2013 udsendte en oriente-
ring til skifteretterne om bl.a. bobestyreres oplysningspligt vedrørende
fastsættelse af salær. Domstolsstyrelsen har supplerende bl.a. oplyst føl-
gende:
”[Den nævnte orientering] henledte retternes opmærksomhed
på prisoplysningsreglerne i dødsboskiftelovens § 47, stk. 2. I
orienteringen blev det endvidere anført, at det er forudsat, at
skifteretterne skal vejlede arvinger m.fl. om reglerne, således at
deres kendskab dertil kan indgå i vurderingen af, om der efter-
følgende bør klages over bobestyrerens beregning af salær, jf.
dødsboskiftelovens § 68, stk. 2. Endelig blev skifteretternes op-
mærksomhed henledt på, at de af egen drift kan ændre bobesty-
rerens salær, hvis salæret findes åbenbart urimeligt, jf. døds-
boskiftelovens § 79, stk. 5.
Domstolsstyrelsen har
udarbejdet en vejledning om klage over
bobestyrer.
Den 1. januar 2016 trådte en ny bekendtgørelse nr. 1415 af 1.
december 2015 om klage over bobestyrere i kraft. Bekendtgørel-
sen regulerer anvendelsen af Domstolsstyrelsens klageblanket
ved indgivelse af klager over bobestyrerens dispositioner foreta-
get som led i hvervet som bobestyrer og afgørelser, som bobe-
2
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 597: MFU spm. om ministeren kan indhente svar fra skifteretterne på den førte statistik over bobestyrernes salærer i de enkelte sager, til justitsministeren
1756265_0003.png
styrer har truffet. Blanketten vil dog også kunne anvendes i for-
bindelse med en klage over opgørelse af salær.
Vejledningen og blanketten kan findes på
www.dom-
stol.dk/selvbetjening/blanketter/dodsfald/bobestyrer.”
2.
Justitsministeriet modtager fra tid til anden henvendelser fra borgere,
der er utilfredse med en advokats sagsbehandling, f.eks. i forbindelse med
advokatens varetagelse af hvervet som bobestyrer for et dødsbo. Der vil
desværre nok altid være dem, der af den ene eller anden årsag føler sig
forfordelt eller urimeligt behandlet i forbindelse med skiftet af et dødsbo
og fordelingen af arv blandt de efterladte.
For så vidt angår niveauet for bobestyreres salærer er jeg meget opmærk-
som på spørgsmålet og vil også fremover følge det tæt. Justitsministeriet
har derfor anmodet Domstolsstyrelsen om at foranledige, at skifteretterne –
ligesom det de seneste år har været tilfældet for bobehandlere i ægtefæl-
leskifter – fører statistik over bobestyrernes salærer i de enkelte sager, an-
tallet af klager over bobestyrersalærer, herunder resultatet af disse klager,
samt antallet af bobestyrersalærer, som retten ændrer af egen drift.
Der henvises i øvrigt til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 506
(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
3