REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 596: Spm. om ministeren kan uddybe, hvad begreberne hadefuld tale og opfordring til intolerance betyder, til justitsministeren

Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt

Lovafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

30. maj 2017

Stats- og Menneskerets-

kontoret

Sagsbeh: Thomas Kyhl Winther

Sagsnr.: 2017-0030-5560

Dok.:

2319458

Dato:

Kontor:

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 596 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 2. maj 2017. Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Søren Pape Poulsen

Caroline Østergaard Nielsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 596: Spm. om ministeren kan uddybe, hvad begreberne hadefuld tale og opfordring til intolerance betyder, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 596 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren i forlængelse af REU alm. del –

spørgsmål 336

uddybe, hvad begreberne ”hadefuld tale” og ”opfordring til in-

tolerance” betyder og give nogle konkrete eksempler

på begge,

herunder bedes ministeren oplyse, om der kan være eksempler

på hadefuld tale og opfordring til intolerance, som ikke udgør

opfordring til vold eller er omfattet af straffelovens § 266 b?”

Svar:

Som anført i besvarelse af 2. marts 2017 af spørgsmål nr. 336 (Alm. del)

fra Folketingets Retsudvalg har Den Europæiske Menneskerettighedsdom-

stol (EMD) i sin praksis fastslået, at det i et demokratisk samfund kan være

nødvendigt at sanktionere ytringer, hvis disse opfordrer til vold eller er

udtryk for hadefuld tale, der opfordrer til intolerance mv., jf. f.eks. dom af

16. juli 2009 i sagen

Féret mod Belgien.

EMD henviser i dommens præmis 44 til Europarådets Ministerkomités

anbefaling nr. R (97) 20 om hadefuld tale (”hate

speech”).

Det fremgår af

et bilag til denne anbefaling,

at begrebet ”hadefuld tale” omfatter enhver

ytring, som spreder, opfordrer til, fremmer eller retfærdiggør racehad,

fremmedhad, antisemitisme eller andre former for had baseret på intole-

rance, herunder intolerance, der er udtryk for aggressiv nationalisme og

etnocentrisme, diskrimination og fjendtlighed over for minoriteter, migran-

ter og personer med indvandrerbaggrund.

Som et eksempel fra EMD’s praksis om hadefuld tale mv. kan der hen-

vises til den ovennævnte dom i sagen

Féret mod Belgien.

I denne sag var

en politiker blevet idømt samfundstjeneste og en betinget fængselsstraf for

under en valgkampagne at have uddelt løbesedler, hvori udlændinge,

fremmede og flygtninge blev latterliggjort og omtalt som kulturelt ander-

ledes, som kriminelle og som personer, der udnyttede Belgiens system og

goder. EMD fandt bl.a., at løbesedlerne var udtryk for tilskyndelse til ad-

skillelse og had på grund af race, hudfarve, national oprindelse og etnicitet.

EMD fandt endvidere, at den idømte straf udgjorde et nødvendigt indgreb i

politikerens ret til ytringsfrihed efter Den Europæiske Menneskerettig-

hedskonventions (EMRK) artikel 10, og underkendte på den baggrund

ikke sanktionen.

Som et yderligere eksempel fra

EMD’s

praksis kan henvises til dom af 9.

februar 2012 i sagen

Vejdeland m.fl. mod Sverige,

hvor klagerne var blevet

REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 596: Spm. om ministeren kan uddybe, hvad begreberne hadefuld tale og opfordring til intolerance betyder, til justitsministeren

idømt bøder og betingede straffe for på et gymnasium at have uddelt løbe-

sedler om homoseksualitet og homoseksuelle som gruppe. I løbesedlerne

blev homoseksualitet beskrevet som en afvigende seksuel tilbøjelighed

med en moralsk nedbrydende effekt på samfundet og som en af hovedår-

sagerne til problemerne med hiv og aids. Det blev desuden anført, at ho-

moseksuelle organisationer forsøgte at bagatellisere pædofili. EMD udtalte

bl.a., at tilskyndelse til had ikke nødvendigvis indebærer en opfordring til

vold eller andre kriminelle handlinger, og konkluderede, at de idømte

straffe var nødvendige i et demokratisk samfund og derfor forenelige med

klagernes ret til ytringsfrihed efter EMRK artikel 10.

Som anført i besvarelse af 17. august 2016 af spørgsmål nr. 800 (Alm.

del) fra Folketingets Retsudvalg defineres begrebet

”ulovlig hadefuld tale”

også på baggrund af Rådets rammeafgørelse 2008/913/RIA af 28. novem-

ber 2008 om bekæmpelse af visse former for og tilkendegivelser af racis-

me og fremmedhad ved hjælp af straffelovgivningen. Ulovlig hadefuld tale

omfatter ifølge dennes artikel

1, stk. 1, litra a, enhver ”offentlig tilskyndel-

se til vold eller had rettet mod en gruppe af personer eller et medlem af en

sådan gruppe, der er defineret under henvisning til race, hudfarve, religion,

herkomst eller national eller etnisk

oprindelse”.

Justitsministeriet vurderede i samlenotat af 6. november 2008, side 14, at

rammeafgørelse 2008/913/RIA ikke medførte et behov for at ændre den

danske straffelov.

I forbindelse med gennemførelsen af rammeafgørelsen i dansk ret vurde-

rede Justitsministeriet således, at rammeafgørelsens krav til kriminalise-

ring af visse former for racistisk adfærd er opfyldt i dansk ret af navnlig

straffelovens §§ 136, stk. 1, og 266 b.

Efter straffelovens § 136, stk. 1, straffes den, som uden derved at have

forskyldt højere straf offentlig tilskynder til forbrydelse, med fængsel ind-

til 4 år.

Efter straffelovens § 266 b, stk. 1, straffes den, der offentligt eller med

forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden

meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller ned-

værdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse,

tro eller seksuelle orientering, med bøde eller fængsel indtil 2 år. Ved

straffens udmåling skal det betragtes som en særligt skærpende omstæn-

dighed, at forholdet har karakter af propagandavirksomhed, jf. stk. 2.

REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 596: Spm. om ministeren kan uddybe, hvad begreberne hadefuld tale og opfordring til intolerance betyder, til justitsministeren

Idet Justitsministeriet som anført vurderede, at gennemførelsen af ramme-

afgørelsen ikke nødvendiggjorde ændringer af den danske straffelov, kan

der ikke peges på eksempler på ulovlig hadefuld tale efter rammeafgørel-

sen, som ikke er omfattet af straffeloven.