REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 595: Spm. om ministeren kan uddybe, om Europa-Kommissionens aftale med en række IT-virksomheder udspringer af en menneskeretlig forpligtelse for EU til at forebygge visse ytringer, til justitsministeren

Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt

Lovafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

2. marts 2017

Stats- og Menneskerets-

kontoret

Lau Franzmann Berthelsen

2017-0030-5267

2213101

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 336 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 7. februar 2017. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Søren Pape Poulsen

Caroline Østergaard Nielsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 595: Spm. om ministeren kan uddybe, om Europa-Kommissionens aftale med en række IT-virksomheder udspringer af en menneskeretlig forpligtelse for EU til at forebygge visse ytringer, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 336 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”I forlængelse af svar på REU alm. del 2016-17 spm. 966, be-

des ministeren svare på, om Danmark har et menneskeretligt

ansvar ift. ytringer på sociale medier eller internettet, f.eks. et

ansvar for at beskytte mod hadefulde ytringer eller at beskytte

mod diskriminerende censur af upopulære holdninger udtrykt

på sociale medier?”

Svar:

Det følger af artikel 1, stk. 1, i Rådets rammeafgørelse 2008/913/RIA af

28. november 2008 om bekæmpelse af visse former for og tilkendegivelser

af racisme og fremmedhad ved hjælp af straffelovgivningen, at medlems-

staterne skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at kriminalisere

”offentlig tilskyndelse til vold eller had rettet mod en gruppe af personer

eller et medlem af en sådan gruppe, der er defineret under henvisning til

race, hudfarve, religion, herkomst eller national eller etnisk oprindelse.”

Rammeafgørelsen gælder også for hadefulde ytringer, der fremsættes på

sociale medier eller internettet.

Som det også fremgår af besvarelsen af spørgsmål nr. 966, som der henvi-

ses til i spørgsmålet, indebærer rammeafgørelsen ikke nogen ændring af

pligten til at respektere de grundlæggende rettigheder og grundlæggende

retsprincipper, herunder ytrings- og foreningsfriheden, således som de er

defineret i artikel 6 i traktaten om Den Europæiske Union, jf. herved ram-

meafgørelsens artikel 7, stk. 1. Det bemærkes i den forbindelse, at det bl.a.

følger af artikel 6, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union, at Unio-

nen anerkender de rettigheder, friheder og principper, der findes i Den

Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder (EU-Chartret).

Det følger endvidere af traktatens artikel 6, stk. 3, at de grundlæggende

rettigheder, som de bl.a. er garanteret ved Den Europæiske Menneskeret-

tighedskonvention (EMRK), udgør generelle principper i EU-retten.

Efter forklaringerne til artikel 11 i EU-Chartret (om ytrings- og informa-

tionsfrihed) svarer bestemmelsen til artikel 10 i EMRK. Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol har i sin praksis fastslået, at det i et demokra-

tisk samfund kan være nødvendigt at sanktionere ytringer, hvis disse op-

fordrer til vold eller er udtryk for hadefuld tale, der opfordrer til intoleran-

ce mv., jf. f.eks. dom af 16. juli 2009 i sagen

Féret mod

Belgien.

Der henvises i øvrigt til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 337

(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.