REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 594: Spm. om ministerens kommentar til præsentationsmaterialet udleveret under foretræde for Retsudvalget d. 27/4-17 fra DIGNITY - Danish Institute Against Torture, til justitsministeren

Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

25. maj 2017

Straffuldbyrdelseskontoret

Pernille Bjørnholk

2017-0030-5544

2297718

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 594 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 28. april 2017.

Søren Pape Poulsen

Lene Steen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 594: Spm. om ministerens kommentar til præsentationsmaterialet udleveret under foretræde for Retsudvalget d. 27/4-17 fra DIGNITY - Danish Institute Against Torture, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 594 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren

bedes kommentere præsentationsmaterialet udle-

veret under foretræde for Retsudvalget den 27. april 2017 fra

DIGNITY - Danish Institute Against Torture, jf. REU alm. del

- bilag 255.”

Svar:

DIGNITY

–

Dansk Institut Mod Tortur afholdt den 3. april 2017 en

konference om brugen af isolationsanbringelse som disciplinærstraf.

I Danmark kan indsatte i kriminalforsorgens institutioner ikendes discipli-

nærstraf i form af advarsel, bøde eller strafcelle. Under anbringelse i straf-

celle er den indsatte udelukket fra fællesskab i institutionen, og der er så-

ledes tale om isolationsanbringelse.

Til brug for konferencen hos DIGNITY blev der udarbejdet et præsentati-

onsmateriale, som bl.a. omfatter et diskussionspapir og et faktaark om

brugen af strafcelle.

Diskussionspapiret indeholder en introduktion til de fire hovedtemaer for

konferencen:

1. Internationale regler om strafcelle

2. Sundhedsmæssige konsekvenser af isolation

3. Brug af strafcelle i Danmark

4. Internationale erfaringer med anvendelse af alternativer og be-

grænsning af brugen af strafcelle

I relation til retsgrundlaget fremgår det af præsentationsmaterialet, at der

ikke findes bindende internationale regler (hard

law),

som forbyder an-

vendelsen af isolation. Dog kan isolation efter omstændighederne anven-

des på en sådan måde, at der er tale om tortur eller umenneskelig eller

nedværdigende behandling eller straf, i hvilket tilfælde anvendelsen vil

indebære en overtrædelse af bl.a. Den Europæiske Menneskerettigheds-

konventions artikel 3.

Der henvises i materialet desuden til en række internationale regelsæt af

vejledende karakter (soft

law),

herunder navnlig

FN’s standardminimums-

regler (the

Mandela Rules),

der specifikt tager sigte på forholdene for ind-

satte i fængsler mv.

I FN’s standardminimumsregler defineres

isolation

som anbringelse uden

meningsfuld menneskelig kontakt i mindst 22 timer pr. døgn, og

langvarig

isolation

defineres som isolation i mere end 15 dage i træk. Regelsættet

indeholder forbud mod tidsubestemt eller langvarig isolation samt forbud

mod anvendelse af isolation i øvrigt over for børn, gravide kvinder, kvin-

der med spædbørn og personer med psykisk eller fysisk handicap, hvis

tilstand kan forventes at blive forværret af en sådan anbringelse.

I forhold til sundhedsmæssige konsekvenser af isolation fremgår det

bl.a. af præsentationsmaterialet, at skadevirkningerne ved isolationsan-

bringelse vil afhænge af en række faktorer, herunder isolationens varighed

og den indsattes adgang til meningsfuld menneskelig kontakt under an-

bringelsen.

Det fremgår endvidere, at isolation kan påvirke den indsattes psykiske

helbred og velbefindende, idet det bl.a. kan føre til tilpasningsforstyrrelser,

angst, depression, stress og højere risiko for selvmord.

Med hensyn til brugen af strafcelle i Danmark fremhæves det i præsen-

tationsmaterialet, at det efter de gældende regler er obligatorisk at anvende

disciplinærstraf ved visse overtrædelser, at brugen af strafcelle næsten er

fordoblet i perioden fra 2001 til 2016, og at der er sket en betydelig stig-

ning i antallet af langvarige strafcelleanbringelser som følge af en skærpel-

se af disciplinærstraffen for overtrædelse af forbuddet mod mobiltelefoner

i fængsler og arresthuse.

For så vidt angår internationale erfaringer med anvendelse af alternati-

ver til strafcelle og/eller begrænsning af brugen af strafcelle omtales i præ-

sentationsmaterialet en række eksempler på andre landes brug af strafcelle.

Der henvises til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 585 (Alm. del)

fra Folketingets Retsudvalg.

Justitsministeriet bemærker, at ministeriet er opmærksom på de interna-

tionale anbefalinger vedrørende anvendelse af strafcelle og andre former

for isolationsanbringelse.

Justitsministeriet er ligeledes opmærksom på de mulige sundhedsmæssige

skadevirkninger, som en isolationsanbringelse kan medføre.

Justitsministeriet bemærker i den forbindelse, at strafcelle alene anvendes

som disciplinærstraf ved visse nærmere opregnede overtrædelser af lov-

givningen eller administrative regler.

Justitsministeriet kan bekræfte, at det efter de gældende regler er obligato-

risk at ikende disciplinærstraf, hvis en indsat overtræder de ovennævnte

regler. Ministeriet bemærker i den forbindelse, at de disciplinære sanktio-

ner spænder over advarsel, bøde og strafcelle, og at der således er mulig-

hed for at tage højde for formildende og skærpende omstændigheder og

tilpasse sanktionen til de konkrete omstændigheder.

I langt de fleste tilfælde straffes disciplinære forseelser med advarsel, bøde

eller betinget strafcelle (udløsning af disciplinærstraffen i tilfælde af en ny

lovovertrædelse eller forseelse).

Justitsministeriet bemærker i øvrigt, at udståelse af strafcelle som ud-

gangspunkt finder sted i almindeligt indrettede celler med adgang til bøger

og andre aktiviteter, ligesom kriminalforsorgens personale også har fokus

på at minimere de mulige skadevirkninger ved isolation.

Herudover har den

indsatte mulighed for at opretholde kontakten til familiemedlemmer og andre

nære pårørende gennem besøg i institutionen.

Særligt i forhold til indsatte under 18 år kan Justitsministeriet i øvrigt op-

lyse, at der i efteråret 2015 blev etableret et underpartnerskab i kriminal-

forsorgen, som skulle se på mulighederne for at begrænse anvendelsen af

strafcelle. Justitsministeriet har i januar 2017 modtaget underpartnerska-

bets afsluttende rapport, og ministeriet stiller sig positivt over for de frem-

lagte anbefalinger. Der henvises til den samtidige besvarelse af spørgsmål

nr. 606 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.