Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt
1757513_0001.png
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 590: Spm. om talepapir fra samrådet den 26/4-17 om indsatsen mod krænkelser af ophavsrettigheder på internettet, til justitsministeren
Samrådsspørgsmål AY:
”Hvilke overvejelser gør ministeren sig med hensyn til statens
forpligtelse til at forebygge IP-kriminalitet ved f.eks. oplysning
om lovlig færden på internettet?”
Samrådsspørgsmål AZ:
”På baggrund af den udvikling, der blev belyst på Retsudval-
gets høring den 1. marts 2017 om IP-kriminalitet på internettet
om, at IP-kriminalitet og økonomisk cyberkriminalitet er to si-
der af samme sag, vil ministeren da uddybe, om han anser IP-
kriminalitet som værende et prioriteret indsatsområde under
”økonomisk cyberkriminalitet”?”
Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Svar:
[Indledning]
1.
Tak for invitationen til at komme her i udvalget i dag.
Dagens tema er bekæmpelse af såkaldt IPR-kriminalitet, dvs.
sager om krænkelser af immaterielle rettigheder, f.eks. ophavs-
rettigheder eller patenter. Der er stillet en række spørgsmål, som
jeg vil tillade mig at besvare samlet. Derefter vil jeg give ordet
videre til kulturministeren, som vil redegøre for de temaer, der
hører under hendes ansvarsområde.
2.
Lad mig indledningsvist gøre det klart, at når man taler om
krænkelser af immaterielle rettigheder, kan det vedrøre overtræ-
2
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 590: Spm. om talepapir fra samrådet den 26/4-17 om indsatsen mod krænkelser af ophavsrettigheder på internettet, til justitsministeren
delser af straffeloven eller overtrædelser af et større antal sær-
love.
Der er altså tale om et bredt spektrum af sagstyper, der bl.a.
spænder fra mindre forfalskningssager til de mere omfattende
og organiserede krænkelser, som er omfattet af straffeloven.
[Efterforskning af straffesager]
3.
Når der er mistanke om, at der sker noget strafbart på en
hjemmeside, kan der efter omstændighederne ske beslaglæggel-
se af en sådan hjemmeside efter retsplejelovens regler. Det er
for eksempel tilfældet, når der efterforskes sager, hvor danske
forbrugere bliver narret til at købe kopier af kendte brands via
hjemmesider – såkaldte ”fupbutikker”. Anklagemyndigheden
anvender i stigende grad de muligheder for beslaglæggelse, der
findes i retsplejeloven allerede i dag.
Når politiet har fået en retskendelse til at beslaglægge en hjem-
meside, så sker der rent praktisk det, at rettighederne til hjem-
mesiden overdrages til politiet.
Det giver politiet mulighed for at lægge et banner med oplys-
ning om beslaglæggelsen ud på den pågældende hjemmeside.
Man kan herefter ikke længere tilgå hjemmesiden.
Der er således allerede i dag mulighed for at beslaglægge hjem-
mesider, når betingelserne for beslaglæggelse er opfyldt. Og det
sker som nævnt i stigende grad.
3
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 590: Spm. om talepapir fra samrådet den 26/4-17 om indsatsen mod krænkelser af ophavsrettigheder på internettet, til justitsministeren
1757513_0004.png
I praksis er det Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og Inter-
national Kriminalitet (SØIK), der håndterer disse sager. Organi-
seringen inden for dette område vil jeg komme nærmere ind på
senere.
Jeg vil dog gerne oplyse allerede nu, at SØIK i 2016 beslaglag-
de ca.
700 domæner,
hvor der har været mistanke om bedrageri
efter straffeloven og overtrædelse af varemærkeloven. Indtil
videre er der i 2017 beslaglagt mere end
400 domæner.
[Politiets og anklagemyndighedens organisering]
4.
Politiet og anklagemyndigheden har generelt et stærkt fokus
på behandlingen af sager om økonomisk kriminalitet. Og Rigs-
advokaten har oplyst, at der gennem de seneste år er taget en
række initiativer for at styrke politiets og anklagemyndighedens
behandling af straffesager om økonomisk kriminalitet.
Det gælder også sager om krænkelse af immaterielle rettighe-
der.
Rigsadvokaten har oplyst, at dette vigtige arbejde også vil fort-
sætte i de kommende år.
5.
Bekæmpelse af IPR-kriminalitet er i politi og anklagemyn-
dighed i dag organiseret således, at SØIK har en særlig koordi-
nerende rolle på området.
4
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 590: Spm. om talepapir fra samrådet den 26/4-17 om indsatsen mod krænkelser af ophavsrettigheder på internettet, til justitsministeren
For at styrke politiets og anklagemyndighedens behandling af
disse sager er SØIK i den forbindelse tillagt en særlig funktion i
forhold til at visitere sager om IPR-krænkelser.
Denne såkaldte ”visitationsordning” indebærer, at alle anmel-
delser om immaterielle krænkelser kan indgives til SØIK. Deru-
dover skal SØIK orienteres om alle anmeldelser i sådanne sa-
ger, som er indgivet til politikredsene.
SØIK registrerer de pågældende anmeldelser og vurderer, om
sagerne efter deres karakter og omfang bør efterforskes og rets-
forfølges af SØIK eller af en politikreds.
SØIK vurderer i den forbindelse hver enkelt anmeldelse indgå-
ende, herunder om det er hensigtsmæssigt, at SØIK – inden sa-
gen sendes til en politikreds – indhenter relevante kendelser,
f.eks. om edition til oplysning af kontohaver eller ransagnings-
kendelser.
Hvis en sag visiteres til en politikreds vedlægger SØIK et ske-
ma med forslag til mulige efterforskningsskridt. Hvis det er re-
levant, henviser SØIK endvidere til konkrete kontaktpersoner i
f.eks. SØIK, Rigspolitiets Nationale Cyber Crime Center (NC3)
eller hos rettighedshaverne.
De sager, der videresendes til politikredsene til behandling, føl-
ges af SØIK frem til endelig dom. SØIK anmoder i den forbin-
delse politikredsene om at modtage en udtalelse om sagens be-
handling senest 45 dage efter sagen er oversendt fra SØIK til
5
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 590: Spm. om talepapir fra samrådet den 26/4-17 om indsatsen mod krænkelser af ophavsrettigheder på internettet, til justitsministeren
politikredsen. Når SØIK modtager en status fra politikredsen,
vurderes det, hvornår SØIK igen skal følge op på sagen.
SØIK har således hele tiden et samlet overblik over de verseren-
de sager på området. Og når der er faldet dom i en sag, indberet-
ter SØIK denne til Patent- og Varemærkestyrelsens domsdata-
base.
6.
Når en sag er oversendt til en politikreds, har kredsen mulig-
hed for at søge vejledning og sparring hos SØIK. Det kan f.eks.
være i relation til udarbejdelse af efterforskningsoplæg, bistand
ved forberedelse af ransagning, hjælp til udarbejdelse af ankla-
geskrift samt assistance ved tilrettelæggelse af hovedforhandlin-
gen i retten.
Men SØIK kan også yde mere konkret bistand til politikredse-
nes efterforskning og retsforfølgning. Det gælder særligt i de
mere komplicerede sager, hvor SØIK blandt andet udarbejder
notater om konkrete juridiske problemstillinger til brug for poli-
tikredsenes efterforskninger.
Udover bistanden fra SØIK har politikredsene også mulighed
for at få bistand til behandling af sagerne internt i politikredsen.
Rigsadvokaten har således oplyst, at der i alle politikredse er en
politiuddannet kontaktperson. Derudover er der i alle politikred-
se og statsadvokaturer udpeget en anklager, som kan fungere
som lokal kontaktperson i relation til behandling af sager om
IPR-krænkelser.
6
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 590: Spm. om talepapir fra samrådet den 26/4-17 om indsatsen mod krænkelser af ophavsrettigheder på internettet, til justitsministeren
7.
Rigsadvokaten har i øvrigt oplyst, at en række af de initiati-
ver, der er iværksat over de seneste år på IPR-området, er sær-
ligt rettet mod kompetenceudvikling af politikredsenes anklage-
re.
Rigsadvokaten har således udsendt retningslinjer og vejlednin-
ger til politikredsene vedrørende behandlingen af sager om IPR-
krænkelser. Derudover har SØIK udsendt notater til politikred-
sene om konkrete emner såsom
cardsharing
(ulovlig distribu-
tion af tv-signaler) og designkrænkelser.
SØIK afholder endvidere årlige netværksmøder for anklagere
og efterforskere. Ved disse netværksmøder orienterer SØIK
bl.a. om aktuelle problemstillinger og den nyeste retspraksis på
IPR-området. Derudover har der til netværksmøderne været in-
viteret relevante eksterne oplægsholdere, f.eks. fra Rettighedsal-
liancen.
8.
Som repræsentanten fra SØIK sagde i forbindelse med hørin-
gen om IPR-kriminalitet i retsudvalget den 1. marts 2017, så har
målet med fastlæggelsen af den nuværende struktur på området
været at højne kvaliteten og effektiviteten af straffesagsbehand-
lingen.
Som SØIK også gav udtryk for i den forbindelse, så skal SØIK
altså fungere som et ”fyrtårn” på området. Dvs., at SØIK skal
være i besiddelse af den nødvendige ekspertviden for at kunne
sparre med kredsene og give dem de nødvendige værktøjer til at
kunne håndtere disse sager.
7
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 590: Spm. om talepapir fra samrådet den 26/4-17 om indsatsen mod krænkelser af ophavsrettigheder på internettet, til justitsministeren
Derfor er det selvfølgelig også vigtigt, at SØIK hele tiden hol-
der sig ajour på området.
For at opnå nærmere kendskab til de problemstillinger, der kan
blive aktuelle i konkrete straffesager deltager SØIK derfor i en
række samarbejder på IPR-området.
SØIK deltager bl.a. i halvårlige møder i Ministeriernes Netværk
mod IPR-krænkelser. I møderne deltager udover SØIK repræ-
sentanter fra Patent- og Varemærkestyrelsen, SKAT, Kulturmi-
nisteriet, Lægemiddelstyrelsen, Fødevarestyrelsen, Eksportrådet
og Erhvervsstyrelsen.
Derudover mødes SØIK halvårligt med Rigspolitiet i form af
NC3, SKAT og Lægemiddelstyrelsen med henblik på at ud-
veksle erfaringer og viden om konkrete sager og trends på IPR-
området.
SØIK er også løbende i dialog med rettighedshaverne og afhol-
der møder med disse for at drøfte mere overordnede problem-
stillinger. Derudover har SØIK oplyst, at rettighedshaverne lø-
bende retter henvendelse til SØIK vedrørende konkrete sager,
der behandles enten i SØIK eller i politikredsene.
Endelig deltager SØIK i en række internationale fora på områ-
det, herunder møder i Europols fokusgruppe for IPR-kriminali-
tet, ligesom SØIK deltager i seminarer afholdt af Den Europæi-
ske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret.
8
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 590: Spm. om talepapir fra samrådet den 26/4-17 om indsatsen mod krænkelser af ophavsrettigheder på internettet, til justitsministeren
[Effekten af de iværksatte initiativer]
9.
Som jeg sagde indledningsvist har Rigsadvokaten de seneste
år taget en række initiativer i forhold til den nuværende organi-
sering og indsats i politi og anklagemyndighed.
Omkring årsskiftet 2014/2015 gennemførte Rigsadvokaten en
foreløbig evaluering af de på de på daværende tidspunkt iværk-
satte initiativer. Der blev på den baggrund iværksat nogle sup-
plerende tiltag for at sikre, at IPR-sagerne bliver behandlet
kompetent, effektivt og ensartet i hele landet.
Rigsadvokaten vil i første halvår af 2017 iværksætte en ny eva-
luering af de iværksatte initiativer. Rigsadvokaten vil i den for-
bindelse inddrage de relevante myndigheder og organisationer i
arbejdet.
[Afsluttende bemærkninger]
10.
Som justitsminister er det selvfølgelig vigtigt for mig, at der
sker en effektiv håndhævelse af IPR-krænkelser. Det mener jeg
også, at den nuværende organisering i politi og anklagemyndig-
hed sikrer.
Som jeg netop har redegjort for, har vi allerede i dag en central
myndighed på området; nemlig SØIK.
9
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 590: Spm. om talepapir fra samrådet den 26/4-17 om indsatsen mod krænkelser af ophavsrettigheder på internettet, til justitsministeren
SØIK holder ikke bare snor i de konkrete sager, der behandles i
politikredsene, men yder også konkret bistand og vejledning i
forhold til politikredsenes behandling af sagerne.
Derudover behandler SØIK også en række sager selv.
Både Rigsadvokaten og SØIK har iværksat en række initiativer,
som skal bidrage til at sikre en kompetent, effektiv og ensartet
behandling af sager om immaterielle krænkelser. Og Rigsadvo-
katen evaluerer her i år initiativerne.
Jeg finder derfor ikke på nuværende tidspunkt anledning til at
tage nye initiativer i forhold til politiet og anklagemyndighe-
dens organisering og indsats på området.
Den nuværende organisationsform med den fleksibilitet, der
ligger heri, sikrer bl.a., at vi kan udnytte politiets og anklage-
myndighedens ressourcer effektivt.
Jeg vil nu overlade ordet til kulturministeren.
Tak for ordet!
10