REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 589: Spm. om talepapir fra samrådet den 27/4-17 om ministerens holdning til afsoningsforholdene i Kriminalforsorgens institutioner, til justitsministeren

Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt

me«, Information den 11. marts, kalder justitsministe-

rens udtalelser for ”amatøragtigt” og er citeret for at

sige: »Det er ikke værdigt for en konservativ minister

på et område, hvor der findes betydelig forskning og

ekspertise, helt at affærdige sagkundskaben og fremtu-

re, at der er en gruppe, man slet ikke kan resocialisere,

efter han endda selv har gjort opmærksom på, at han ik-

ke har nogen særlig viden på området. Det er området

simpelthen for alvorligt til«?”

Samrådsspørgsmål AS:

”Ministeren bedes redegøre for sin holdning til, at for-

manden for Fængselsforbundet, Kim Østerbye, som re-

aktion på ministerens udtalelser, bl.a. siger: »Det er

hårdt at sidde i fængsel i dag. Vi har aldrig visiteret så

meget, og vi har aldrig været så nøjeregnende med prø-

veløsladelse og udgang. Det er benhårdt« og »Det

handler ikke om 70’er-mentalitet eller pladderhumanis-

me, som ministeren siger. Det handler om at afkrimina-

lisere mennesker, så de næste ofre ikke får det endnu

værre end de nuværende. Hvis vores kontakt med fan-

gerne udelukkende bliver negativ, er det umuligt at få

dem til at ændre adfærd« samt »Så kan vi selvfølgelig

gå ud og sige, at det ’eddermame er hårdt at sidde i

fængsel’, men prøv at tænke på de uhyrer, vi lukker ud i

den anden ende.«, jf. »Konservativ juraprofessor: Pape

nærmer sig populisme«, Information den 11. marts

2017?”

Samrådsspørgsmål AT:

”Ministeren bedes redegøre for sin holdning til, at for-

manden for Det Kriminalpræventive Råd til Berlingske

Tidende 12. marts 2017 i artiklen »Fængselsbetjente

undsiger Papes syn på indsatte: Vi risikerer at skabe

nogle uhyrer« udtaler, at forskning ikke tyder på, at

hårdere straffe har nogen afskrækkende effekt og at

»Forskning tyder på, at jo hårdere og længere straffen

er, desto større risiko er der for, at den kriminelle fal-

der tilbage i en kriminel løbebane, når vedkommende

bliver løsladt.«?”

Samrådsspørgsmål AU:

”Ministeren

bedes

kommentere

Justitsministeriets

Forskningskontors rapport »Strengere straf - Mindre

Ny Kriminalitet?« fra februar 2016, der sammenfatter

resultaterne af den nyeste internationale forskning på

området, herunder undersøgelser der viser, at det hver-

ken gør nogen forskel at hæve eller sænke straffen, og

rapporten dokumenterer ligeledes, at fodlænkeordning

og samfundstjeneste mindsker risikoen for tilbagefald i

større grad end fængsel.”

Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).

Svar:

[Indledning]

Retsudvalget har stillet 5 spørgsmål, der alle overord-

net drejer sig om min holdning til danske fængsler og

tilgangen til de indsatte.

Jeg vil derfor besvare spørgsmålene samlet.

Jeg vil gerne starte med at understrege, at jeg som ju-

stitsminister er godt tilfreds med at se, hvordan debatten

om tilgangen til de indsatte i landets fængsler er kom-

met på dagsordenen.

Det er et vigtigt område, som jeg prioriterer meget højt.

Derfor har jeg også på det seneste ved flere lejligheder

udtalt mig om, hvordan jeg ser på fremtidens kriminal-

forsorg, og det vil jeg gerne uddybe i dag.

Det er vigtigt, at vi diskuterer prioriteterne i vores

fængsler, da vi bl.a. står over for i efteråret at skulle

drøfte, hvad der skal ske med kriminalforsorgen efter

2017.

Derfor er jeg også glad for, at der er så mange, som har

taget mit udspil op, og er gået engageret ind i debatten

om kriminalforsorgen.

[Generelt om balancen i kriminalforsorgen]

Man kan sige, at vi i Danmark har forskellige formål

med at straffe. Straf skal virke præventivt, og vi har et

hensyn til samfundets generelle retsfølelse. Så har vi

hensynet til ofret og ofrets følelse af, at overgreb har en

konsekvens. Og så har vi hensynet til resocialisering, at

gerningspersonen ikke begår ny kriminalitet.

Tilgangen til de kriminelle og dermed kriminalforsor-

gens arbejde skal omfavne disse forskellige formål. Den

indsatte skal udstå en straf, og han skal indordne sig ef-

ter reglerne. Og samtidig skal vi investere i de fanger,

der kan og vil, så de forhåbentlig kan komme tilbage til

et liv uden kriminalitet efter afsoningen.

For knap halvanden måned siden havde jeg fornøjelsen

af at besøge Enner Mark Fængsel og Statsfængslet ved

Sdr. Omme. Jeg havde mulighed for at se det gode

stykke arbejde, der udføres af fængselsbetjentene i de

danske fængsler.

Hvis der er noget, der bestyrker mig i, at fængselsarbej-

det skal være et tæt samspil mellem hård konsekvens og

resocialisering, så er det de fængselsbetjente, jeg mødte

den dag. Fængselsbetjente, der hver dag går på arbejde

og løser en vigtig samfundsopgave.

Men både for fængselsbetjentene, de indsatte og for

samfundets skyld er det vigtigt, at vi diskuterer balan-

cen mellem på den ene side hård konsekvens for grove

forbrydelser og på den anden side det resocialiserende

arbejde. Vi skal ramme den rigtige balance i landets

fængsler.

[Ministerens holdning til balancen]

Vi må indse, at vi befinder os i det, jeg kalder ”den

nye normal”, hvor flere af de dømte afsoner på alterna-

tive måder, som eksempelvis med fodlænke. Mange af

dem, der er tilbage i vores fængsler, er derfor alt andet

lige nogle andre typer end tidligere.

Derfor skal vi også være parate til at sætte klare grænser

og vise disse kriminelle, at de ikke på nogen måde sæt-

ter dagsordenen i fængslerne.

Jeg mener helt grundlæggende, at grove forbrydelser

skal straffes hårdt. Hårdkogte rocker- og bandemedlem-

mer skal mærke, at de sidder i fængsel. Mærke at vi

som samfund vælger at stå på ofrenes side.

Når kriminelle bryder vores love og regler, krænker det

ikke blot det enkelte offer. Det krænker retssamfundet

som helhed og skaber utryghed i befolkningen.

Jeg står altid på ofrenes side. Mit primære hensyn er til

ofrene og til de ansatte i fængslerne.

[Vold mod fængselsbetjente]

Vi er også nødt til at forholde os til, at der er sket en

stigning i antallet af episoder med vold og trusler mod

fængselsbetjente. Der har været flere eksempler på

grove overfald både i og uden for fængslerne.

Det er en udvikling, der skal stoppes.

Overfald på fængselsbetjente er udtryk for en fuldstæn-

dig uacceptabel adfærd og en helt grundlæggende man-

gel på respekt for personer, der udfører en vigtig sam-

fundsopgave.

Vi skal på ingen måde acceptere, at de indsatte forsøger

at sætte dagsordenen i fængslerne. Der skal slås hårdt

ned på chikane, trusler og voldelige overfald rettet mod

fængselsbetjente.

Respekten for samfundets institutioner og for vores

fængselsbetjente skal tilbage. De indsatte skal lære at

opføre sig ordentligt – det har de også brug for, når de

skal tilbage til samfundet.

Det er også baggrunden for, at jeg i januar nedsatte en

Task Force, som skulle se på, hvilke initiativer der kan

sættes i værk for at styrke sikkerheden for vores

fængselsbetjente og forbedre den personalemæssige si-

tuation i landets fængsler. Anbefalingerne vil blive præ-

senteret inden alt for længe.

[Resocialisering]

Hård konsekvens i fængslerne udelukker ikke det

resocialiserende arbejde. Tilgangen til landets kriminel-

le er efter min mening ikke et ”enten-eller”, men et ”bå-

de og”.

Vi skal have klare grænser for de rå og hårdkogte krimi-

nelle, og det er og bliver de ansatte og ikke de indsatte,

der bestemmer.

Men vi skal også være parate til at hjælpe indsatte, der

kan og vil en anden vej. Som samfund har vi pligt til at

hjælpe dem, der er mulige at nå, så de kan komme ud af

kriminaliteten. Det vinder vi alle på i sidste ende. Men-

neskeligt. Økonomisk. Samfundsmæssigt.

Når fængselsbetjente som følge af deres resocialiseren-

de arbejde får et godt forhold og kendskab til de indsat-

te, skaber det også en større sikkerhed for de ansatte. De

vil være bedre i stand til at vurdere, hvordan den enkelte

indsatte reagerer i en given situation, og hvordan man

bedst håndterer en sådan uønsket adfærd. Resocialise-

ring og sikkerhed hænger altså sammen.

Derfor er det vigtigt, at kriminalforsorgen støtter og mo-

tiverer de indsatte til at leve et liv uden kriminalitet.

Og lad mig da også slå det fuldstændig fast, så det ikke

kan misforstås: Jeg ønsker, at så mange indsatte som

overhovedet muligt forlader deres kriminelle løbebane

og vælger et andet liv. Det er derfor, at landets fængsler

tilbyder skolegang, uddannelse og andre aktiviteter, der

skal fremme resocialiseringen.

Men der er en grænse. Der er områder i kriminalforsor-

gen, hvor vi må se på, om vi har den rette tilgang. Det

gælder f.eks. i sprogbrugen, hvor man omtaler fanger

som klienter og fængsler som institutioner. Fængsler er

fængsler. Man afsoner en straf, og det må gerne kunne

mærkes, at man sidder inde.

Det er derfor vigtigt, at vi arbejder med mentaliteten og

kulturen i kriminalforsorgen.

Resocialisering kan f.eks. fint finde sted, uden at de ind-

satte modtager julegaver på statens regning.

For rocker- og bandemedlemmer skal resocialisering

ske via exit-forløb. Derfor indgår det også som en del af

aftalen om en ny bandepakke, som regeringen indgik

med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti for godt en

måned siden.

Med aftalen er vi enige om, at deltagelse i exit-forløb

skal være en betingelse for prøveløsladelse af personer,

der dømmes efter bandebestemmelsen. Samtidig skal

det sikres, at personer, der kun har perifer tilknytning til

rocker- og bandemiljøet, også får mulighed for at delta-

ge i et exit-program.

Vi skal blive ved med at prioritere det resocialiserende

arbejde for at hjælpe dem, der kan og vil vende tilbage

til et kriminalitetsfrit liv.

Regeringen vil senere i år også komme med et udspil til

en reform af indsatsen mod ungdomskriminaliteten i

Danmark, hvor vi sætter fokus på det forebyggende ar-

bejde.

Vi skal have fat i de unge, inden de havner i en kriminel

løbebane. De unge skal mødes med en kærlig, men kon-

sekvent tilgang. Færre unge skal fremover ende i den

hårde kriminelle kerne.

[Fremadrettet]

Flerårsaftalen for kriminalforsorgen udløb ved års-

skiftet. Med finansloven for 2017 er det besluttet at for-

længe bevillingen til kriminalforsorgen fra 2016 ind i

2017. Det betyder, at alle initiativerne fra den gamle

flerårsaftale fortsættes i år.

Det giver os samtidig god tid til at forberede, hvad der

skal ske fra 2018 og frem.

Jeg mener, at ambitionsniveauet skal være højt på kri-

minalforsorgens område. Vi skal ikke bare videreføre

vores fængselsvæsen i sin nuværende form – vi skal ha-

ve et moderne og stærkt fængselsvæsen.

Noget af det jeg lægger vægt på i en kommende aftale

om kriminalforsorgens økonomi, er sikkerheden for vo-

res fængselsbetjente og en effektiv kriminalforsorg.

Sikkerheden skal være i top, og det skal samtidig kunne

mærkes, at man sidder i fængsel, hvis man ikke er villig

til at overholde samfundets spilleregler.

Samtidig skal vi investere i dem, der reelt kan og vil le-

ve et liv uden kriminalitet– både af hensyn til de indsat-

te selv og af hensyn til samfundet som helhed.

Det regner jeg med er en målsætning, vi alle kan tilslut-

te os.

Derfor ser jeg også frem til at have en konstruktiv drøf-

telse af, hvad der skal ske med kriminalforsorgen efter

2017.

[Afslutning]

Jeg er som sagt glad for, at emnet er blevet taget op

til debat, og jeg lytter selvfølgelig til alle, der deltager i

debatten og har noget at bidrage med. Det er uanset

om det er fængselsbetjente, juraprofessorer, ofre for for-

brydelser eller de indsatte selv.

Vi skal finde en passende balance i kriminalforsorgens

tilgang til de kriminelle. Vi skal sikre os, at grove for-

brydelser straffes hårdt. Det skal kunne mærkes, at vi

som samfund vælger at stå på ofrenes side. Vi skal sikre

os, at det kan mærkes, at man sidder i fængsel. Og vi

skal sørge for, at der tages hånd om de indsatte, der kan

og vil et andet liv.

Tak for ordet.