Kulturministeren
Folketingets Retsudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
www.kum.dk
4. april 2017
Folketingets Retsudvalg har den 8. marts 2017, efter ønske fra Peter Skaarup (DF),
stillet mig følgende spørgsmål, nr. 441 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
”Vil ministeren drøfte beskyttelse af ophavsrettigheder og salg af kopivarer med de
kinesiske myndigheder med henblik på at sikre, at online tjenester som f.eks.
Alibaba.com efterlever kinesiske og internationale regler om beskyttelse af
ophavsrettigheder, og ophører med salg af kopivarer?”
Svar:
Der er i Danmark allerede fokus på at bekæmpe krænkelse af ophavsrettigheder og
andre immaterielle rettigheder ved salg af kopivarer gennem online tjenester, herunder
tjenester og virksomheder etableret i Kina.
I Danmark samarbejder 12 myndigheder tæt om at bekæmpe handlen med kopivarer.
Det sker gennem Ministeriernes Netværk mod IPR-krænkelser, som blev etableret i
2008. Blandt netværkets vigtigste tiltag kan nævnes initiativ til forøgelsen af
strafferammerne for IPR-kriminalitet til op til 6 års fængsel, etableringen af
informationshjemmesiden www.stoppiratkopiering.dk, afholdelse af
oplysningskampagner for forbrugere, kapacitetsopbygningsseminarer for
håndhævelsesmyndigheder samt løbende samarbejde om konkrete
håndhævelsesaktioner. Netværksmyndighederne deltager også i en række
internationale fora til bekæmpelse af IPR-kriminalitet. Netværkets arbejde er
beskrevet i Netværkets årsrapporter, som findes på Netværkets ovennævnte
hjemmeside.
Erhvervsministeriet har oplyst, at Patent- og Varemærkestyrelsen i samarbejde med
den danske ambassade i Kina gennem en årrække har haft en tæt kontakt til de
kinesiske myndigheder på navnlig patent- og varemærkeområdet. Herigennem ønsker
Patent- og Varemærkestyrelsen at forbedre danske virksomheders muligheder for at
Dok. nr. 17/01001-5