Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt
1751862_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
24. april 2017
Politikontoret
Sidsel Bøndergaard
2017-0035-0410
2270316
UDKAST TIL TALE
til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål AÆ og
AØ fra Folketingets Retsudvalg den 26. april 2017
Samrådsspørgsmål AÆ:
”Ministeren bedes redegøre for, hvilke konsekvenser ministeren
vurderer, at den markant stigende kriminalitet, vold og skyderi-
er i Malmø har for kriminalitetsudviklingen og sikkerhedsni-
veauet i Danmark, og ministeren bedes herunder redegøre for
samarbejdet med myndighederne i Sverige om problemstillin-
gen?”
Samrådsspørgsmål AÆ:
”Ministeren bedes redegøre for, hvilke initiativer ministeren
agter at tage for at sikre, at den voldsomme kriminalitet i Mal-
mø ikke spredes til Danmark?”
Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Trine Bramsen (S).
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 580: Spm. om talepapir fra samrådet den 26. april 2017 om konsekvenser for Danmark af den stigende kriminalitet i Malmø, til justitsministeren
1751862_0002.png
Svar:
Tak for de stillede samrådsspørgsmål om den stigende
kriminalitet i Malmø.
Jeg vil starte med at besvare spørgsmål AÆ om konse-
kvenserne for Danmark. Herefter vil jeg redegøre for
det danske politis samarbejde med myndighederne i
Sverige og for de initiativer, vi tager i Danmark for at
sikre, at vi kan sætte ind, hvis kriminaliteten i Malmø
skulle sprede sig til Danmark.
Men først og fremmest vil jeg gerne starte med at sige,
at det er en foruroligende udvikling, vi har set i Malmø i
den senere tid, og jeg forstår godt, at spørgeren bekym-
rer sig om, hvilke konsekvenser det kan have i Dan-
mark.
[Ingen konsekvenser for Danmark pt.]
Jeg kan heldigvis sige, at det er politiets vurdering, at
der på nuværende tidspunkt ikke er noget, der tyder på,
at der er nogen sammenhæng mellem kriminalitetsud-
viklingen i Malmø og den kriminalitet, der finder sted i
Københavns og Nordsjællands politikredse, som er de
kredse, der grænser op til Sverige.
2
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 580: Spm. om talepapir fra samrådet den 26. april 2017 om konsekvenser for Danmark af den stigende kriminalitet i Malmø, til justitsministeren
Jeg har også fået oplyst, at Rigspolitiet ikke har kend-
skab til, at personer i Sverige, som har tilknytning til det
svenske rocker- og bandemiljø, er involveret i rocker-
og banderelateret kriminalitet i Danmark.
Men det er klart, at ingen kan garantere, at konflikter i
Malmø ikke på et tidspunkt vil kunne påvirke situatio-
nen i Danmark. Rigspolitiet og de relevante politikredse
– ikke mindst København og Nordsjælland – følger der-
for også situationen i Malmø tæt, så politiet hurtigt kan
reagere, hvis kriminalitetsbilledet i Malmø rykker til
Danmark.
Rigspolitiet er meget opmærksom på løbende at vurde-
re, om en kriminalitetsudvikling, herunder en eventuel
udvikling i situationen i rocker- og bandemiljøet, i Sve-
rige giver anledning til at foretage ændringer i den dan-
ske politimæssige indsats.
Københavns Politi har fulgt situationen i Malmø tæt si-
den midten af 2016 og har i den forbindelse blandt an-
det udfærdiget analyserapporter og trusselsvurderinger
blandt andet om håndgranater, bilbrande, årsager til
bandekonflikter i Sverige og rekruttering af unge
asylanter til bandemiljøet.
3
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 580: Spm. om talepapir fra samrådet den 26. april 2017 om konsekvenser for Danmark af den stigende kriminalitet i Malmø, til justitsministeren
Københavns Politi har ikke fundet synlige sammenhæn-
ge mellem svenske konflikter og kriminalitetsudviklin-
gen i København.
Dansk politi følger altså situationen i Malmø tæt og er
klar til at reagere, hvis der kommer indikationer på, at
kriminaliteten rykker til Danmark.
[Samarbejdet med det svenske politi]
Der er generelt et godt og tæt samarbejde mellem dansk
og svensk politi, og særligt Københavns Politi har gen-
nem mange år opbygget et velfungerende samarbejde
med svensk politi, der betyder, at politikredsen er velin-
formeret om kriminalitetsudviklingen i Sverige.
Ud over den efterretnings- og analysebaserede kontakt
mellem Københavns Politi og myndighederne i Malmø
er der også et dagligt operativt samarbejde om indsatsen
mod den organiserede grænseoverskridende kriminali-
tet.
Københavns Politi har udpeget en fast kontaktperson,
som varetager kontakten til Malmø Politi og øvrigt
svensk politi i region syd. På den baggrund modtager og
håndterer Københavns Politi dagligt efterretninger og
anmodninger fra svensk politi og omvendt. Herud-
4
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 580: Spm. om talepapir fra samrådet den 26. april 2017 om konsekvenser for Danmark af den stigende kriminalitet i Malmø, til justitsministeren
over deltager den danske kontaktperson jævnligt i mø-
der i Sverige, hvor der udveksles informationer om
blandt andet grænseoverskridende kriminalitet.
Også på nationalt plan er der et samarbejde. Rigspoli-
tiets Nationale Efterforskningscenter har løbende kon-
takt til svensk politis nationale operative afdeling og til
de svenske lokale politikredse. Der holdes blandt andet
regelmæssige møder hver anden måned, hvor der ud-
veksles informationer og erfaringer, herunder om rock-
er- og bandesituationen.
Den løbende kontakt og udveksling af informationer
sikrer, at der hurtigt kan handles, hvis det viser sig, at
kriminalitetsudviklingen i Malmø får konsekvenser for
Danmark.
[Bandepakken]
Politiet skal ud over at være opmærksom på kriminali-
tetsbilledet også være godt rustet til at håndtere det.
Med aftalen om Bandepakke III ”Bander bag tremmer”
– som spørgeren var med til at indgå – har vi taget et af-
gørende skridt for at sikre, at de danske myndigheder
bliver bedre rustet til at sætte ind over for rocker- og
bandekriminalitet.
5
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 580: Spm. om talepapir fra samrådet den 26. april 2017 om konsekvenser for Danmark af den stigende kriminalitet i Malmø, til justitsministeren
Aftalen indeholder 35 initiativer, der skal styrke indsat-
sen mod rockere og bander.
Vi forhøjer blandt andet straffen for skyderi i det offent-
lige rum med indtil det halve.
Vi sikrer, at politiet og andre myndigheder hele tiden
har de rette redskaber, så de kan være et skridt foran ro-
ckerne og banderne. Blandt andet styrker vi politiets ef-
terforskningsenheder med 25 nye operative analytikere.
Vi styrker det grænsenære samarbejde ved at give mu-
lighed for, at politikredsene kan videregive oplysninger
fra det automatiske nummerpladegenkendelsessystem
[ANPG] til andre myndigheder – herunder udenlandske
myndigheder.
Og vi nedsætter en arbejdsgruppe, som blandt andet
skal se på mulighederne for at afvise indrejse af kendte
rockere og bandemedlemmer, hvis ophold i Danmark
må antages at forstyrre den offentlige orden.
Med den nye bandepakke sikrer vi i fællesskab, at poli-
tiet og andre myndigheder får flere og bedre redskaber
til at sætte ind over for rocker- og bandekriminalitet
6
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 580: Spm. om talepapir fra samrådet den 26. april 2017 om konsekvenser for Danmark af den stigende kriminalitet i Malmø, til justitsministeren
– også i tilfælde af, at kriminaliteten i Malmø skulle
flytte til Danmark.
[Afslutning]
Afslutningsvist vil jeg gentage, at dansk politi er meget
opmærksom på udviklingen i Malmø, og på om situatio-
nen påvirker kriminalitetsbilledet i Danmark.
Med Bandepakke III har vi gjort det endnu mindre at-
traktivt for rockere og bander at begå deres kriminalitet
i Danmark.
Borgerne i Danmark skal føle sig trygge overalt, hvor
de bor og færdes, og rockere og bandemedlemmer skal
bag tremmer. Så simpelt er det.
Tak for ordet!
7