REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 574: MFU spm. om, agter ministeren dermed at arbejde for at ændre artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, så der er en større skønsmargen til medlemsstaterne i forhold til at tolke udvisningsreglerne, med vægtning på behovet for at beskytte befolkningen mod kriminalitet, til justitsministeren

Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt

Spørgsmål nr. 470 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren, under henvisning til svar på URU alm. del -

spørgsmål 130, hvoraf det fremgår, at Den Europæiske Menne-

skerettighedsdomstols afgørelse i sagen Szabó og Vissy mod

Ungarn efter ministerens opfattelse ”ligger inden for Menne-

skerettighedsdomstolens faste praksis på området”, oplyse,

hvorvidt det er ministerens opfattelse, at den retspraksis fra

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som førte til, at

hovedpersonen i den såkaldte "Levakovic-sag", afgjort af Hø-

jesteret den 12. maj 2016, kunne blive i Danmark, ligeledes er

udtryk for Menneskerettighedsdomstolens ”faste praksis”, idet

Højesteret i modsat fald efter ministerens opfattelse må antages

at være gået for langt i sin fortolkning af EMRK’s artikel 8?”

Svar:

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har gennem årerne udviklet

sin praksis vedrørende betydningen af EMRK artikel 8 om retten til fami-

lie og privatliv i sager om udvisning af kriminelle udlændinge.

EMD’s praksis er i dag ganske detaljeret og opstiller en række konkrete

kriterier, der skal indgå i medlemsstaternes nationale vurderinger i udvis-

ningssager. Medlemsstaterne er derfor efterladt et forholdsvis lille råderum

i forhold til fastsættelse af en national praksis på udvisningsområdet.

For en nærmere gennemgang af Menneskerettighedsdomstolens praksis på

udvisningsområdet kan der bl.a. henvises til Jon Fridrik Kjølbro: ”Den

Europæiske Menneskerettighedskonvention – for praktikere”, 3. udgave

(2010), side 701-718, og Peer Lorenzen mfl., Den Europæiske Menneske-

rettighedskonvention med kommentarer, 3. udgave (2011), bind I, side

731-740.

Jeg har ikke grundlag for at antage, at de danske domstole går for langt i

deres fortolkning af EMRK artikel 8 i udvisningssager. Derimod finder

jeg, at man kan rejse spørgsmål om, hvorvidt Menneskerettighedsdomsto-

lens anvendelse af EMRK artikel 8 på udvisningsområdet i alle tilfælde er

udtryk for en rimelig balance mellem behovet for at beskytte befolkningen

mod kriminelle udlændinge over for hensynet til den kriminelles familie-

og privatliv. Ved denne afvejning bør Menneskerettighedsdomstolen i mi-

ne øjne overlade en større skønsmargin til staterne, når det kan konstateres,

at Menneskerettighedsdomstolens praksis har været inddraget.

Jeg er grundlæggende af den opfattelse, at udlændinge, der misbruger de-

res ophold i Danmark til at begå grov kriminalitet, bør udvises af landet.