Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt
1768844_0001.png
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 573: Spm. om at politiets sagsstyringssystem Polsas ikke kan bruges til at lave retvisende statistikker over flere former for kriminalitet , til justitsministeren
Spørgsmål nr. 572 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Kan
ministeren oplyse, om ministeren har til hensigt at sikre,
at politiet får et nyt sagsstyringssystem, der gør det muligt at
lave retvisende statistikker på individuelle overtrædelser og
følge udviklingen i f.eks. identitetskriminalitet, jf. artiklen
»Upræcise svar fra politiet får politikere til at lovgive på et løst
grundlag«, den 1. april 2017, Jyllands-Posten?”
Svar:
Det er vigtigt at have et retvisende billede af kriminalitetsudviklingen både
for at understøtte politiets opgavevaretagelse bedst muligt, og så Folketin-
get kan få statistik og oplysninger om forskellige kriminalitetsformer.
POLSAS, der grundlæggende anvendes i sagsbehandlingen af politiets
sager, er et ældre it-system, som desværre ikke i alle tilfælde understøtter
statistiske udtræk. Desuden afhænger mulighederne for at trække statistik
af de pågældende datakilder, herunder i hvilket omfang betjentene manuelt
indtaster data.
Rigspolitiet arbejder løbende med at udvikle mulighederne for at udarbej-
de statistik for individuelle lovovertrædelser inden for de rammer, POL-
SAS giver i dag. Således justeres POLSAS løbende, så det i højere grad
bliver muligt at trække relevant statistik blandt andet til brug for kriminali-
tetsundersøgelser, besvarelse af spørgsmål fra Folketinget mv.
Som led i udmøntningen af flerårsaftalen om politiets og anklagemyndig-
hedens økonomi i 2016-2019 planlægger Rigspolitiet at igangsætte ud-
skiftningen af POLSAS. Indledningsvist er der igangsat et arbejde med at
foretage væsentlige moderniseringer af POLSAS, så sagsbehandlingssy-
stemet kan understøtte politiets opgavevaretagelse bedst muligt for eksem-
pel ved at forbedre datakvalitet og funktionalitet.
Datakvaliteten afhænger også af praksis for registrering af data, og der
arbejdes løbende på at forbedre og ensarte praksis på tværs af politikredse-
ne. Rigspolitiet arbejder i den forbindelse målrettet på at øge datakvalite-
ten i POLSAS, herunder i forhold til politikredsenes registreringer, og vil i
den sammenhæng blandt andet foretage central controlling af brugen af
søgenøgler med henblik på at sikre en ensartet, bredere og korrekt registre-
ring.
2
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 573: Spm. om at politiets sagsstyringssystem Polsas ikke kan bruges til at lave retvisende statistikker over flere former for kriminalitet , til justitsministeren
Rigspolitiet arbejder således målrettet på både kort og længere sigt med at
forbedre mulighederne for statistiske udtræk samtidig med, at registre-
ringspraksis forbedres for at øge datakvaliteten.
3