Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt
1772242_0001.png
Folketingets Retsudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 22. juni 2017
Miljø- og fødevareministerens endelige besvarelse af spørgsmål nr. 569 (REU alm. del) stillet 25. april
2017 efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Spørgsmål nr. 569
”Vil ministeren redegøre for, hvorfor strafferammen for ulovlig handel med truede dyrearter ikke er
højere end op til 1 års fængsel, og vil ministeren hæve strafferammen til minimum 2 år, så den danske
strafferamme kommer på niveau med bl.a. Sveriges, hvilket samtidig vil sikre, at politiet kan anvende
flere efterforskningsværktøjer i kampen mod ulovlig handel med truede dyrearter som f.eks. indgreb i
meddelelseshemmeligheden, jf. retsplejelovens bestemmelser herom?”
Svar
Til den del af spørgsmålet, der vedrører hvorfor strafferammen for ulovlig handel med truede
dyrearter ikke er højere end op til 1 års fængsel, kan jeg henvise til mit foreløbige svar afgivet den 18.
maj 2017.
For at kunne besvare den anden del af spørgsmålet - om en eventuel hævelse af strafferammen til
minimum 2 år vil kunne sikre, at politiet kan anvende flere efterforskningsværktøjer - har Miljø- og
Fødevareministeriet bedt om bidrag til svaret fra Justitsministeriet, som har oplyst følgende:
”Justitsministeriet
kan oplyse, at politiets beføjelser i forbindelse med efterforskning af strafbare
forhold reguleres af retsplejelovens regler herom. Retsplejelovens regler om straffeprocessuelle
tvangsindgreb indeholder bl.a. et kriminalitetskrav, der som udgangspunkt bygger på strafferammen
for den påsigtede kriminalitet.
En forhøjelse af strafferammen fra 1 års fængsel til 2 års fængsel for ulovlig handel med truede
dyrearter vil indebære, at politiet i sager om efterforskning af disse former for kriminalitet i givet fald
vil få adgang til
–
hvis retsplejelovens betingelser i øvrigt er opfyldt
–
at foretage straffeprocessuelle
tvangsindgreb, hvor kriminalitetskravet er, at lovovertrædelsen kan straffes med fængsel i 1 år og 6
måneder eller derover.
Det drejer sig om varetægtsfængsling efter retsplejelovens § 762, stk. 1 (varetægtsfængsling på grund af
flugtfare, gentagelsesfare eller fare for forstyrrelse af efterforskningen), observation af personer på
andre ikke frit tilgængelige steder end boliger mv. ved hjælp af automatisk apparat mv., jf.
retsplejelovens § 791 a, stk. 2, teleobservation, jf. retsplejelovens § 791 a, stk. 5, legemsundersøgelse af
sigtede, jf. retsplejelovens § 792 a, stk. 2, optagelse af fingeraftryk og personfotografi samt udtagelse af
spyt- eller blodprøve med henblik på senere identifikation, jf. retsplejelovens § 792 b, stk. 1,
legemsbesigtigelse af ikke-sigtede, jf. retsplejelovens § 792 d, stk. 2, beslaglæggelse af tiltaltes formue,
hvis denne har unddraget sig videre forfølgning i sagen, jf. retsplejelovens § 802, stk. 3, forevisning af
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
•
EAN 5798000862005
•
[email protected]
•
www.mfvm.dk
 REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 569: Spm. om, hvorfor strafferammen for ulovlig handel med truede dyrearter ikke er højere end op til 1 års fængsel, til miljø- og fødevareministeren
fotografier af forurettede eller andre vidner for personer uden for politiet, jf. retsplejelovens § 814,
forevisning af en sigtet i en konfrontationsparade for personer uden for politiet, jf. retsplejelovens §
817, stk. 2, offentliggørelse af et fotografi af en formodet gerningsmand, jf. retsplejelovens § 818, stk. 2,
og offentlig efterlysning af en person, hvis identitet er politiet bekendt, jf. retsplejelovens § 819. I disse
tilfælde er kriminalitetskravet som udgangspunkt, at lovovertrædelsen kan straffes med fængsel i 1 år
og 6 måneder eller derover.
Anvendelse af et af disse straffeprocessuelle indgreb forudsætter, at også de øvrige betingelser, som
fremgår af retsplejeloven, er opfyldt. Ud over kriminalitetskravet stiller retsplejeloven som oftest også
krav til mistanken (mistankekrav) og behovet for indgrebet (indikationskrav), og der gælder desuden
et proportionalitetskrav (dvs. at indgrebet ikke må være uforholdsmæssigt). I en række tilfælde skal
politiet endvidere indhente en retskendelse for at kunne foretage det pågældende indgreb.
For så vidt angår indgreb i meddelelseshemmeligheden, bemærkes det, at en forhøjelse af
strafferammen fra 1 års fængsel til 2 års fængsel ikke vil give mulighed for sådanne indgreb. Ved
indgreb i meddelelseshemmeligheden kræves der som udgangspunkt en strafferamme på fængsel i 6
år eller derover.
Justitsministeriet har til brug for bidraget til Miljøstyrelsen, indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet,
som har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan indledningsvis oplyse, at der i perioden fra 1. maj 2012 til 1. maj 2017 er
registreret 686 anmeldelser om ulovlig handel med dyr og planter. Der er i samme
periode registreret 536 sigtelser.
Rigspolitiet kan i forlængelse heraf oplyse, at anmeldelserne og de efterfølgende sigtelser
oftest finder sted i forbindelse med myndighedernes kontroller, herunder f.eks. i
forbindelse med SKATs kontrolvirksomhed, toldkontrol, færdselskontroller samt
kontroller foretaget af Fødevarestyrelsen og Miljøstyrelsen. Sagerne afgøres som
udgangspunkt på stedet med en bøde eller en advarsel samt eventuel udenretlig
konfiskation, og der vil således i typetilfældene ikke være behov for yderligere
efterforskning.
Rigspolitiet finder på den baggrund ikke umiddelbart anledning til at pege på yderligere
efterforskningsværktøjer end de allerede tilgængelige til brug for behandlingen af sager
om ulovlig handel med dyr.”
Jeg har taget Justitsministeriets og Rigspolitiets oplysninger til efterretning.
Esben Lunde Larsen
/
David Fjord Nielsen
2