REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 566: Spm. om, hvilke muligheder der er fra myndighedernes side for at gribe ind over for unge, der terroriserer hele byer, til justitsministeren

Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt

Spørgsmål nr. 566 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Kan

ministeren redegøre for, hvilke muligheder der er fra

myndighedernes side for at gribe ind over for unge, der terrori-

serer hele byer, som f.eks. episoden fra Skive, og kan ministe-

ren herunder redegøre for mulighederne for at udvise sådanne

unge, såfremt deres opholdsgrundlag tillader det, jf. artiklen

”Et kærestepar blev udsat for et modbydeligt angreb fra en

gruppe unge arabere, der spreder frygt i Skive politiker kræver

handling”

den 27. marts 2017, Denkorteavis.dk?”

Svar:

Det må aldrig blive sådan, at det er de kriminelle, der sætter dagsorde-

nen i et område. Hvis vi ser en tendens til det, skal vi sætte hårdt ind, så-

dan at vi får dæmmet op for de kriminelles adfærd.

Særligt når vi taler om unge mennesker, er det vigtigt, at vi sætter ind tid-

ligt og håndfast, så de unge mærker, at deres adfærd har konsekvenser.

Som det fremgår af regeringsgrundlaget ”For et friere, rigere og mere trygt

Danmark”, vil regeringen gennemføre

en reform af indsatsen mod ung-

domskriminalitet, så der kommer et helt nyt system for unge kriminelle.

Der skal være en mærkbar reaktion, når unge begår kriminalitet, så de for-

står, at alle handlinger har konsekvenser. Men der skal også være et større

spillerum til at skræddersy den mest effektive indsats, som kan hjælpe en

udsat ung tilbage på rette vej

–

det gælder også, selv om man er under 15

år.

Regeringen forventer at fremlægge et udspil om reform af indsatsen mod

ungdomskriminalitet inden for den kommende tid, og jeg ser frem til at

drøfte udspillet med Folketingets partier.

I forhold til den konkrete episode, som der er henvist til i spørgsmålet, kan

Justitsministeriet henvise til ministeriets besvarelse af 3. maj 2017 af

spørgsmål nr. 516 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.

Justitsministeriet kan i den forbindelse supplerende oplyse, at Rigspolitiet

efterfølgende har oplyst over for ministeriet, at sagen vedrører 5 personer,

som er blevet sigtet for i alt 14 forhold vedrørende vold, hensynsløs fare-

forvoldelse, tyveri, groft hærværk og overtrædelse af færdselsloven.

REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 566: Spm. om, hvilke muligheder der er fra myndighedernes side for at gribe ind over for unge, der terroriserer hele byer, til justitsministeren

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet et bidrag fra Ud-

lændinge- og Integrationsministeriet, der har oplyst følgende:

”Udgangspunktet i de danske udvisningsregler

er, at jo længere

tid en udlænding har opholdt sig lovligt her i landet, desto gro-

vere kriminalitet skal der til, for at den pågældende kan udvi-

ses.

En lang række former for kriminalitet kan dog føre til udvis-

ning, uanset hvor længe udlændingen har opholdt sig i Dan-

mark.

Det gælder bl.a. hvis udlændingen idømmes ubetinget friheds-

straf efter straffelovens § 191 (euforiserende stoffer), § 216

(voldtægt), §§ 244-246 (vold), § 276, jf. § 286 (tyveri af særlig

grov beskaffenhed), § 290, stk. 2, (hæleri af særlig grov be-

skaffenhed) og § 291, stk. 1, jf. stk. 4, eller § 291, stk. 2 (hær-

værk), jf. udlændingelovens § 22, nr. 4 og nr. 6.

Efter udlændingelovens § 26, stk. 2, skal en udlænding udvises

efter §§ 22-24 og § 25, medmindre dette med sikkerhed vil væ-

re i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Udvisning

kan således kun undlades, hvis udvisning med sikkerhed vil

være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

En afgørelse om at udvise en kriminel udlænding træffes såle-

des i to led: Først vurderes det, om det kriminelle forhold kan

begrunde udvisning. Er det tilfældet, vurderes det, om Dan-

marks internationale forpligtelser er til hinder for udvisning.

Udgangspunktet er, at udlændingelovens bestemmelser om ud-

visning også gælder for EU/EØS-statsborgere. EU-reglerne om

fri bevægelighed mv. sætter imidlertid grænser for medlems-

staternes adgang til at udvise EU-borgere og deres familiemed-

lemmer. En udvisning af en udlænding, der er EU-borger, skal

være i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og

kan udelukkende begrundes i vedkommendes personlige ad-

færd. Den personlige adfærd skal udgøre en reel, umiddelbar

og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende

samfundsinteresse.”