Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt
1760103_0001.png
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 566: Spm. om, hvilke muligheder der er fra myndighedernes side for at gribe ind over for unge, der terroriserer hele byer, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 566 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Kan
ministeren redegøre for, hvilke muligheder der er fra
myndighedernes side for at gribe ind over for unge, der terrori-
serer hele byer, som f.eks. episoden fra Skive, og kan ministe-
ren herunder redegøre for mulighederne for at udvise sådanne
unge, såfremt deres opholdsgrundlag tillader det, jf. artiklen
”Et kærestepar blev udsat for et modbydeligt angreb fra en
gruppe unge arabere, der spreder frygt i Skive politiker kræver
handling”
den 27. marts 2017, Denkorteavis.dk?”
Svar:
1.
Det må aldrig blive sådan, at det er de kriminelle, der sætter dagsorde-
nen i et område. Hvis vi ser en tendens til det, skal vi sætte hårdt ind, så-
dan at vi får dæmmet op for de kriminelles adfærd.
Særligt når vi taler om unge mennesker, er det vigtigt, at vi sætter ind tid-
ligt og håndfast, så de unge mærker, at deres adfærd har konsekvenser.
Som det fremgår af regeringsgrundlaget ”For et friere, rigere og mere trygt
Danmark”, vil regeringen gennemføre
en reform af indsatsen mod ung-
domskriminalitet, så der kommer et helt nyt system for unge kriminelle.
Der skal være en mærkbar reaktion, når unge begår kriminalitet, så de for-
står, at alle handlinger har konsekvenser. Men der skal også være et større
spillerum til at skræddersy den mest effektive indsats, som kan hjælpe en
udsat ung tilbage på rette vej
det gælder også, selv om man er under 15
år.
Regeringen forventer at fremlægge et udspil om reform af indsatsen mod
ungdomskriminalitet inden for den kommende tid, og jeg ser frem til at
drøfte udspillet med Folketingets partier.
I forhold til den konkrete episode, som der er henvist til i spørgsmålet, kan
Justitsministeriet henvise til ministeriets besvarelse af 3. maj 2017 af
spørgsmål nr. 516 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
Justitsministeriet kan i den forbindelse supplerende oplyse, at Rigspolitiet
efterfølgende har oplyst over for ministeriet, at sagen vedrører 5 personer,
som er blevet sigtet for i alt 14 forhold vedrørende vold, hensynsløs fare-
forvoldelse, tyveri, groft hærværk og overtrædelse af færdselsloven.
2
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 566: Spm. om, hvilke muligheder der er fra myndighedernes side for at gribe ind over for unge, der terroriserer hele byer, til justitsministeren
2.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet et bidrag fra Ud-
lændinge- og Integrationsministeriet, der har oplyst følgende:
”Udgangspunktet i de danske udvisningsregler
er, at jo længere
tid en udlænding har opholdt sig lovligt her i landet, desto gro-
vere kriminalitet skal der til, for at den pågældende kan udvi-
ses.
En lang række former for kriminalitet kan dog føre til udvis-
ning, uanset hvor længe udlændingen har opholdt sig i Dan-
mark.
Det gælder bl.a. hvis udlændingen idømmes ubetinget friheds-
straf efter straffelovens § 191 (euforiserende stoffer), § 216
(voldtægt), §§ 244-246 (vold), § 276, jf. § 286 (tyveri af særlig
grov beskaffenhed), § 290, stk. 2, (hæleri af særlig grov be-
skaffenhed) og § 291, stk. 1, jf. stk. 4, eller § 291, stk. 2 (hær-
værk), jf. udlændingelovens § 22, nr. 4 og nr. 6.
Efter udlændingelovens § 26, stk. 2, skal en udlænding udvises
efter §§ 22-24 og § 25, medmindre dette med sikkerhed vil væ-
re i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Udvisning
kan således kun undlades, hvis udvisning med sikkerhed vil
være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.
En afgørelse om at udvise en kriminel udlænding træffes såle-
des i to led: Først vurderes det, om det kriminelle forhold kan
begrunde udvisning. Er det tilfældet, vurderes det, om Dan-
marks internationale forpligtelser er til hinder for udvisning.
Udgangspunktet er, at udlændingelovens bestemmelser om ud-
visning også gælder for EU/EØS-statsborgere. EU-reglerne om
fri bevægelighed mv. sætter imidlertid grænser for medlems-
staternes adgang til at udvise EU-borgere og deres familiemed-
lemmer. En udvisning af en udlænding, der er EU-borger, skal
være i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og
kan udelukkende begrundes i vedkommendes personlige ad-
færd. Den personlige adfærd skal udgøre en reel, umiddelbar
og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende
samfundsinteresse.”
3