REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 562: Spm. om hvorvidt de betonklodser der f.eks. er stillet op på Strøget er en effektiv sikring i forhold til f.eks. pullerter, til justitsministeren

Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt

Spørgsmål nr. 562 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren på baggrund af terrorangrebet i Stockholm

gennemgå det danske terrorberedskab og give terrorsikringen

et servicetjek, og vil ministeren redegøre for, hvorvidt de be-

tonklodser der f.eks. er stillet op på Strøget er en effektiv sik-

ring i forhold til f.eks. pullerter?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet kan oplyse, at dansk politi i løbet af de seneste år

har løftet den operative parathed i dansk politi markant, lige-

som det er Rigspolitiets vurdering, at ikke alene politiets, men

det samlede danske beredskabs parathed til at kunne håndtere

en terrorhændelse er forøget ganske betydeligt. Rigspolitiet har

således i de seneste år iværksat en række initiativer.

Efter offentliggørelsen af den norske 22. juli-kommissions

rapport i august 2012 vedrørende terrorhændelserne i Norge i

juli 2011 iværksatte Rigspolitiet i oktober 2012 en analyse af

dansk politis beredskabsfaglige kapacitet og kapabilitet. Be-

redskabsanalysen forelå i marts 2013, og den pegede på en

række konkrete udfordringer i forhold til det politimæssige be-

redskabs evne til at gennemføre en effektiv førsteindsats ved et

terrorangreb eller en anden større, uvarslet hændelse.

På baggrund af anbefalingerne i analysen fastlagde Rigspolitiet

i september 2014 en eksekutiv strategi for dansk politis bered-

skabs evne til at håndtere større, uvarslede hændelser. Strategi-

en er klassificeret.

Det kan dog oplyses, at den eksekutive strategi fastsætter mi-

nimumsstandarder for responstider og bemanding af centrale

funktioner i forhold til politiets håndtering af terrorangreb eller

andre større, uvarslede hændelser, herunder krav til vagtcentra-

len, politiets kommandostation (KSN) og indsatsledelsen.

Samtidig blev der indført en certificeringsordning for vagtche-

fer og indsatsledere, idet disse varetager centrale funktioner i

beredskabet. Certificeringsordningen har til formål at sikre, at

vagtchefer og indsatsledere har den nødvendige uddannelse, og

at uddannelsen vedligeholdes.

Den eksekutive strategi indfører herudover minimumskrav i

forhold til bl.a. efterforskningskapacitet og oprettelse af kom-

mandostade (KST) på selve indsatsstedet.

Som en af del af den eksekutive strategi blev der etableret en

national model for indførelse af reaktionspatruljer i samtlige

politikredse. En reaktionspatrulje er en beredskabspatrulje,

hvor personalet har fået en særlig uddannelse målrettet mod at

kunne handle effektivt i kritiske situationer, hvor menneskeliv

er i fare, og hvor tiden er en afgørende faktor. Reaktionspatrul-

jerne råder over særligt udstyr, herunder kraftigere våben, og

patruljerne er til rådighed 24 timer i døgnet, året rundt.

I rapporten ”Evaluering af myndighedsindsatsen forud for og i

forbindelse med terrorhændelserne den 14. og 15. februar

2015” fra 4. maj 2015 blev der identificeret yderligere en ræk-

ke læringspunkter, herunder bl.a. vedrørende politiets bered-

skabsmæssige parathed i forhold til håndtering af terrorhæn-

delser. Som opfølgning på evalueringen nedsatte Rigspolitiet

en række arbejdsgrupper, som fik til opgave at fremkomme

med gennemarbejdede forslag til, hvordan dansk politi kan ru-

stes bedre inden for de enkelte læringspunkter. Der henvises i

den forbindelse til Rigspolitiets notat af 8. september 2015,

”Afrapportering og anbefalinger

vedrørende læringspunkterne

i evalueringen af myndighedsindsatsen forud for og i forbin-

delse med terrorhændelserne den 14. og 15. februar 2015 i Kø-

benhavn.”

I april 2015 tiltrådte et flertal i Folketinget et aktstykke, der til-

delte 80 mio. kroner

til at styrke politiets og PET’s indsats mod

terror. Det skete som en udløber af de politiske forhandlinger

om den daværende regerings udspil ”Et stærkt værn mod ter-

ror”.

Med flerårsaftalen for politiets og anklagemyndighedens øko-

nomi for 2016

–

2019, der blev indgået i november 2015, blev

der tilført ressourcer til en markant styrkelse af indsatsen mod

terror, og aftalen samler bl.a. op på anbefalingerne fra terror-

evalueringen. Der er på baggrund heraf gennemført en række

initiativer i politiet i relation til styrkelse af bevogtnings- og

beredskabs-

og reaktionskapaciteten, styrkelse af PET’s kapa-

citet til personbeskyttelse, styrkelse af PET’s operations-

og ef-

terretningskapacitet, styrkelse af PET’s aktionsstyrke samt

indkøbt bedre og mere materiel til bevogtning, indsats og be-

skyttelse. Derudover varetager politiet bevogtningsopgaver på

en række lokationer, der anses for særligt udsatte.

Rigspolitiet har i 2017 på baggrund af en tidligere udarbejdet

terrorhåndbog, der blev iværksat allerede i 2010, udarbejdet en

national operationsplan for den politimæssige indsats ved ter-

rorhændelser og andre større, uvarslede hændelser. Formålet

med operationsplanen er at give et overordnet overblik over,

hvilke opgaver, planer og indsatser henholdsvis Rigspolitiet,

PET og politikredsene har ansvaret for at udføre samt at bidra-

ge til, at de enkelte enheder løser deres opgaver op en optimal,

effektiv og dækkende måde. Operationsplanen er klassificeret.

Der er således de senere år

–

i lyset af hændelser i ind- og ud-

land

–

kontinuerligt iværksat og gennemført en lang række ini-

tiativer, som væsentligt har styrket paratheden i dansk politi til

at kunne imødegå de scenarier, som det ændrede og væsentligt

skærpede trusselsbillede indebærer.

Et af de seneste initiativer er etableringen af et strategisk in-

formations- og operationscenter i PET, som blev indviet den 1.

marts 2017, og et nationalt situations- og operationscenter i

Rigspolitiet, som var etableret og sat i drift den 15. marts 2017,

men blev officielt indviet den 5. maj 2017. Herudover vil der

inden udgangen af 2017 blive etableret to regionale situations-

og operationscentre i henholdsvis Aarhus og København med

henblik på at understøtte politikredsene i forbindelse med en

større uvarslet hændelse. De regionale centre vil på sigt skulle

overtage den operative styring i forbindelse med en større

uvarslet hændelse som f.eks. et terrorangreb.

Hertil kommer, at der er sat øget fokus på opfølgning og im-

plementering af tiltag til styrkelse af det tværmyndighedsmæs-

sige samarbejde, hvilket sker gennem en revision af de indsats-

taktiske retningslinjer for indsatsledelse (REFIL) samt en revi-

sion af retningslinjerne for den Nationale Operative Stab

(NOST 2.0) og de lokale beredskabsstabe.

For så vidt angår de mange tragiske terrorhændelser, der har

ramt Europa gennem de sidste år, foregår der et tæt samarbejde

mellem PET og Rigspolitiet, således at de vurderinger, der ud-

arbejdes af PET i forhold til de enkelte hændelser, udsendes af

Rigspolitiet til politikredsene sammen med en skrivelse om

behovet for eventuelle ændringer i det politimæssige bered-

skabsniveau og iværksatte enkeltforanstaltninger.

I forhold til spørgsmålet om de opstillede betonklodser på

Strøget i København har Rigspolitiet indhentet et bidrag fra

Københavns Politi, der har oplyst, at politikredsen sammen

med PET og Københavns Kommune igennem de seneste må-

neder har afholdt møder med henblik på at finde løsninger, der

tilgodeser behovet for, at der i byrum, der er særligt udsatte og

hvor der opholder sig mange mennesker, af hensyn til de på-

gældendes sikkerhed etableres foranstaltninger, der nedsætter

hastigheden på køretøjer. PET varetager i den forbindelse en

rådgivende funktion i forhold til Københavns Kommune, der

har det egentlige ansvar for sikringen af byrummet. Køben-

havns Politi indgår i et samarbejde med Københavns Kommu-

ne om den praktiske udførelse og tilsyn i forhold til etablerede

foranstaltninger.

Københavns Politi har i tilknytning hertil oplyst, at det er hen-

sigten, at disse foranstaltninger så vidt muligt skal indgå i by-

billedet på en naturlig måde. Det er på baggrund af drøftelser-

ne politikredsens forventning, at der inden for en kortere tids-

horisont kan ske iværksættelse af løsninger på længere sigt. I

forhold til den kortsigtede løsning er der imidlertid p.t. ikke

andre muligheder end de opstillede betonklodser.

Københavns Politi har supplerende oplyst, at hensigten med

betonklodserne på Strøget ikke er, at de skal kunne forhindre

nogen i at køre gennem Strøget eller tilstødende gader, men

alene at de vil være medvirkende til at nedsætte hastigheden på

køretøjer, og at det er politikredsens opfattelse, at betonklod-

serne opfylder dette formål.

Københavns Politi er bekendt med, at mange af betonklodserne

næsten dagligt bliver flyttet af den ene eller anden grund og

derfor i perioder ikke opfylder deres formål. Politikredsen har

på den baggrund indgået en aftale med Københavns Kommune

om, at kommunen fører tilsyn med betonklodserne, som sættes

tilbage, såfremt de er blevet flyttet, og at dette sker efter en

skitse udarbejdet af politikredsen. Derudover fører den kørende

indsatsleder fra Københavns Politi dagligt tilsyn og sikrer sig,

at betonklodserne er placeret korrekt.

Rigspolitiet skal endelig understrege, at der samlet set arbejdes

kontinuerligt i dansk politi med henblik på at styrke den opera-

tive parathed ikke kun i forhold til de områder, der er nævnt i

afrapporteringen af 8. september 2015, men også løbende i

forhold til at inddrage de erfaringer og best practices, der lø-

bende indhentes i lyset af de terrorhændelser, der har fundet

sted i europæiske lande i de seneste år.