REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 560: Spm. om hvilke initiativer andre EU-lande har iværksat for at sikre kontrol med afviste asylansøgeres opholdssted frem til udsendelse, til udlændinge- og integrationsministeren

Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt

Ministeren

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Retsudvalget har den 24. april 2017 stillet følgende spørgsmål nr. 560 (Alm. del)

efter ønske fra Dan Jørgensen (S) til udlændinge- og integrationsministeren, som

hermed besvares.

Spørgsmål nr. 560:

Vil ministeren oplyse, hvilke initiativer andre EU-lande har iværksat for at sikre

kontrol med afviste asylansøgeres opholdssted frem til udsendelse?

Svar:

Udlændinge- og Integrationsministeriet har i forbindelse med besvarelsen af

spørgsmål nr. 560 (Alm. del) anmodet Udenrigsministeriet om bistand til at ind-

hente bidrag fra Belgien, Finland, Frankrig, Nederlandene, Storbritannien, Sverige,

Tyskland og Østrig.

Den danske ambassade i Belgien har den 28. april 2017 oplyst følgende (Udlæn-

dinge- og Integrationsministeriets oversættelse):

Belgien frihedsberøver ikke systematisk afviste asylansøgere i perioden

frem til deres udsendelse. Under asylsagsbehandlingen tilbyder Belgien

alene materielle ydelser til asylansøgere

–

hermed forstået, at de tilbydes

indkvartering på asylcentre. Udlændinge, som får afslag på asyl, skal udrejse

af Belgien inden for 30 dage. Belgien prioriterer altid frivillige udsendelser.

Med henblik herpå vil afviste asylansøgere, efter de har modtaget deres

påbud om udrejse, blive overflyttet fra normale asylcentre til særlige (åbne)

centre, hvor de intensivt vil blive guidet hen imod forberedelse af deres fri-

villige udrejse. For så vidt angår tvangsmæssige udsendelser prioriteter man

fra belgisk side på grund af begrænsede resurser, udsendelse af personer,

som udgør en fare for den offentlige orden (personer med kriminel bag-

grund osv.). Afviste asylansøgeres ret til at opholde sig i et asylcenter ophø-

rer på det tidspunkt, hvor deres påbud om at forlade landet træder i kraft

(efter 30 dage). Systematisk frihedsberøvelse af alle afviste asylansøgere

frem til udsendelse er ikke muligt, da a) dette ville kræve en enorm plads-

kapacitet, b) forsinkelser af og grunde for frihedsberøvelse er begrænset af

19. maj 2017

Udlændingeafdeling

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2017 - 6437

226736

Side

1/10

REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 560: Spm. om hvilke initiativer andre EU-lande har iværksat for at sikre kontrol med afviste asylansøgeres opholdssted frem til udsendelse, til udlændinge- og integrationsministeren

national lovgivning og EU-lovgivning, c) ikke alle lande accepterer tvangs-

mæssige udsendelser.

Den danske ambassade i Finland har den 9. maj 2017 oplyst følgende:

I praksis opholder afviste asylansøgere sig i modtagelsescentre frem til ud-

sendelse.

For at kontrollere afviste asylansøgere kan politiet benytte sig af de sikker-

hedsmæssige foranstaltninger, som er hjemlet i udlændingeloven (§ 118 -

120). I forbindelse med udsendelse af afviste asylansøgere er disse foran-

staltninger tilmeldingsproceduren, bopælskrav og tilbageholdelse. Bopæls-

krav er en ny foranstaltning i lovgivningen, som man ikke har praktisk erfa-

ring af endnu. Det betyder, at en asylansøger kan blive forpligtet til at bo i

et bestemt asylcenter og melde sin tilstedeværelse i asylcentret hver dag.

I virkeligheden er tilbageholdelse den eneste sikkerhedsmæssige foran-

staltning, hvormed man kan sikre, at den afviste asylansøger ikke forlader

landet. I nogle særlige tilfælde

–

efter overvejelse af efterforskningslederen

–

kan en afvist asylansøger blive tilbageholdt.

Den danske ambassade i Frankrig har den 9. maj 2017 oplyst følgende:

Frankrig har ikke iværksat særlige initiativer specifikt rettet mod kontrol

med afviste asylansøgeres opholdssted frem til udsendelse.

Såfremt en afvist asylansøger ikke forlader Frankrig inden for en frist på 30

dage, kan der iværksættes en placering i et tilbageholdelsescenter eller på-

læggelse af et specifikt opholdssted.

Pålæggelse af specifikt opholdssted kan ske af hhv. kort og lang varighed

samt ved elektronisk overvågning.

Frankrig har ikke iværksat særlige initiativer for at sikre kontrol med afviste

asylansøgeres opholdssted frem til deres udsendelse. Afviste asylansøgere,

som skal udsendes af Frankrig, behandles således efter den almindelige lov-

givning for udsendelse af udlændinge af Frankrig. Siden vedtagelsen af lov

nr. 2011-

af . ju i

, e ’fo pligtelse til at fo lade det f a ske te -

ito iu ’ ’l’o ligatio de uitte le te itoi e f a çais’

-OQTF) det primære

redskab til brug for udsendelse af udlændinge, herunder afviste asylansøge-

re. Forpligtelsen kan pålægges af en præfekt (statsrepræsentant i et depar-

tement eller en region) i et antal tilfælde. Forpligtelsen pålægger udlændin-

gen at forlade det franske territorium for egne midler inden for en tidsfrist

på 30 dage, eller, i visse begrænsede situationer, straks. Det er muligt at

påklage beslutningen om OQTF.

Præfekten kan kræve, at udlændingen melder sig tre gange om ugen enten

ved præfekturet, ved politiet eller ved gendarmeriet. Udlændingen skal li-

geledes informere administrationen om de skridt, udlændingen foretager

Side

2/10

mhp. udrejse. Udlændingens pas og alle andre identitets- eller rejsedoku-

menter kan tilbageholdes imod en kvittering herpå. Kvitteringen vil herefter

fungere som bevis på identitet og vil ligeledes indeholde oplysning om fri-

sten for udlændingens udrejse af Frankrig.

Efter udløbet af tidsfristen på 30 dage, skal udlændingen have forladt det

franske territorium for egne midler. Såfremt udlændingen stadigvæk op-

holder sig i Frankrig efter udløbet af denne frist, kan udlændingen enten 1.

placeres i et tilbageholdelsescenter eller 2. blive pålagt et specifikt opholds-

sted.

Placering i tilbageholdelsescenter (centre de rétention)

Administrativ frihedsberøvelse i et tilbageholdelsescenter giver mulighed

for, at udlændingen, som er blevet pålagt en forpligtelse om udsendelse,

tilbageholdes på et lukket sted indtil tvangsudsendelse kan effektueres. Til-

bageholdelsen træffes administrativt af præfekten. Beslutningen om place-

ring i tilbageholdelsescenter finder sted i tilfælde af:



at udlændingen arresteres af politiet, eller

såfremt udlændingen har været fængslet, ved afslutningen af dennes

fængsling.

Såfremt udsendelse af udlændingen af Frankrig ikke er muligt inden for 48

timer efter dennes placering i et tilbageholdelsescenter, kan tilbageholdel-

sen af udlændingen forlænges med 28 dage. Beslutning herom træffes af en

domstol for varetægtsfængsling. I visse specifikt fastsatte tilfælde (bl.a. risi-

ko for flugt, og særlig fare for den offentlige orden) kan domstolen forlæn-

ge udlændingens placering i et tilbageholdelsescenter med maksimalt 15

dage. Den samlede placering i et tilbageholdelsescenter må ikke overstige

45 dage, hvorefter udlændingen enten skal udsendes af Frankrig eller løsla-

des.

Tilbageholdelsen finder sted i:



et administrativt tilbageholdelsescenter (centre de rétention admini-

strative), som overvåges af politiet, eller i



et tilbageholdelseslokale placeret på politistationen. Udlændingen kan

ikke tilbageholdes på et sådant sted længere end 48 timer og skal her-

efter overføres til et administrativt tilbageholdescenter.

Pålæggelse af specifikt opholdssted

Pålæggelse af specifikt opholdssted omhandler udlændinge som er blevet

pålagt en forpligtelse til at udrejse, men som ikke kan øjeblikkeligt udsen-

des af Frankrig. Pålæggelse af specifikt opholdssted kan, i visse tilfælde, an-

vendes i stedet for placering af udlændingen i et tilbageholdelsescenter. På-

læggelse af specifikt opholdssted træffes ved administrativ beslutning af

præfekten på det sted, hvor det specifikke opholdssted befinder sig.

Ved pålæggelse af specifikt opholdssted, skal udlændingen opholde sig på

de steder, som fastlægges af præfekten. Udlændingen kan ligeledes ophol-

Side

3/10

de sig inden for et specifikt afgrænset område fra opholdsstedet. Udlæn-

dingen skal desuden melde sig periodisk enten ved politiet eller gendarme-

riet (begrænset til én meldepligt dagligt, medmindre der fastsættes undta-

gelser hertil). Pålæggelse af et specifikt opholdssted kan tage tre former:

hhv. kort varighed, lang varighed, eller elektronisk overvågning.

1. Pålæggelse af specifikt opholdssted af kort varighed

Specifikt opholdssted af kort varighed pålægges af en varighed på 45 da-

ge og kan forlænges én gang, dvs. i alt 90 dage maksimum.

Det retter sig primært mod familier og forsørgere af mindreårige børn.

Pålæggelsen af specifikt opholdssted kan besluttes som et alternativ til

deres placering i tilbageholdelsecentre, såfremt:



udlændi

ge ka p æse te e eelle ga a tie såkaldte ga a ties

de ep ése tatio , d s. ga a tie ase et på sk iftlige doku e te

som f.eks. bevis på bopæl, ansættelseskontrakter, familie-dossier,

mv., som viser, at udlændingen ikke vil unddrage sig fra stæv-

ning eller fra pålæggelse af specifikt opholdssted) af en sådan natur,

at de vil forhindre risiko for flugt, og



deres udsendelse kan ske inden for kort tid.

2. Pålæggelse af specifikt opholdssted af lang varighed

Pålæggelse af specifikt opholdssted af lang varighed retter sig mod ud-

lændinge, som er blevet pålagt en udsendelsespligt af Frankrig, men

hvor det er umuligt for udlændingen at udrejse af Frankrig (enten til ud-

lændingens oprindelsesland eller et andet land) inden for en kort tids-

frist. Dette kan for eksempel være på grund af alvorlig sygdom eller pga.

risiko for at de bliver udsat for fare, såfremt de returnerer til de pågæl-

dende lande. Pålæggelse af specifikt opholdssted af lang varighed auto-

riserer udlændingen til at opholde sig midlertidigt i Frankrig i en periode

på 6 måneder. Denne periode kan fornyes én gang med yderligere seks

måneder, og kan ledsages af en arbejdstilladelse. Desuden finder særlige

regler anvendelse for personer, som er underlagt en udvisningsbeslut-

ning.

3. Pålæggelse af elektronisk overvågning

Pålæggelse af elektronisk overvågning retter sig mod udlændinge, der

befinder sig i en udsendelsessituation og som er:



forældre til et mindreårigt barn som er bosiddende i Frankrig, og



som ikke præsenterer tilstrækkelige garantier reelle garantier (så-

kaldte ga a ties de ep ése tatio , jf. o e fo .

Beslutningen om pålæggelse af opholdssted under elektronisk overvåg-

ning kan kun foretages efter aftale med udlændingen. Beslutningen ta-

ges af præfekten for en indledende periode på 5 dage. Beslutningen kan

forlænges af en domstol for varetægtsfængsling i to gange 20 dage. På-

læggelsen af elektronisk overvågning må ikke overstige 45 dage sam-

menlagt. Udlændingen forbydes at forlade sin bopæl, eller ethvert andet

sted anvist i beslutningen herom, uden for fastsatte tidsrum. Udlændin-

Side

4/10

gen skal desuden bære en sender, der tillader politiet eller gendarmeriet

at fjernovervåge denne, og skal underkaste sig kontrolbesøg effektueret

af disse.

Særlige regler

Særlige regler finder anvendelse overfor udlændinge, som bliver genstand

for en beslutning om udvisning baseret på beskyttelsen af den offentlige

orden. Disse regler berøres ikke nærmere her.

Den danske ambassade i Nederlandene har den 8. maj 2017 oplyst følgende:

Når en asylansøger ikke længere har ret til at opholde sig i Nederlandene

(har fået afslag på sin asylansøgning), er personen forpligtet til at forlade

landet. Udrejse kan finde sted frivilligt på egen hånd, frivilligt med støtte el-

ler ufrivilligt (tvungen udrejse). Samtidig med afslag på asylansøgningen mi-

stes også retten til husly. Personen har ret til 4 ugers husly på et asylcenter

til at forberede sin udrejse. Derefter skal personen selv stå for sit husly, så-

fremt udrejse ikke er sket inden da, og mens der samtidig arbejdes på at

forberede udrejse af Nederlandene.

Der gælder i princippet en regelmæssig meldepligt hos politiet for afviste

asylansøgere. Hvis personen ikke melder sig hos politiet, vil der blive aflagt

et besøg på den opgivne adresse. Hvis personen ikke træffes på de opgivne

adresse, vil personen blive registret som værende MOB, hvilket står for

ejst ed uke dt desti atio

Met O eke de Beste

i g . Politiet ha

efterfølgende ansvaret for at lokalisere disse MOB-personer, hvor fokus er

på de personer, der forårsager problemer eller begår kriminalitet. Hvis en

person lokaliseres, vil tilbagevendelsestjeneste (DT&V) forberede udrejse af

den pågældende person. Denne udrejse kan være frivillig eller tvungen.

Selvom der som regel ikke organiseres husly ud over de 4 uger efter afvist

asylansøgning, findes

de dog t e ulighede fo i dk a te i g :

1: Frihedsbegrænsende center (Vrijheidsbeperkende locatie (VBL))

Den afviste asylansøger kan modtage husly i VBL i 12 uger, hvis personen er

villig til at udrejse af Nederlandene. Personen vil da modtage hjælp fra den

nederlandske tilbagevendelsestjeneste DT&V og IOM (international Organi-

sation for Migration) ift. forberedelse af udrejsen.



Der er tale om et beskedent set-up (kun nødvendig medicinsk hjælp, fi-

nansielt bidrag til leveomkostninger, få fritidsmuligheder) og personer-

ne er begrænset i deres frihed, idet de ikke må forlade den kommune,

hvor centeret befinder sig.



Desuden pålægges der en meldepligt hos udlændingepolitiet 5 gange

om ugen.



Mindreårige børn (såfremt de befinder sig i VBL), fritages dog for disse

begrænsninger, i lyset af undervisningspligten.

Hvis der ikke har fundet udrejse sted efter 12 uger, vil indkvarteringen blive

afsluttet. Personen vil da selv skulle stå for husly, med undtagelse af famili-

er med mindreårige børn vil blive sendt videre til et familiecenter.

Side

5/10

2: Familiecenter (gezinslocatie)

Hvis udrejse ikke finder sted eller kan finde sted inden for de første 4 uger,

vil familier med mindreårige børn blive overført til et såkaldt familiecenter.



Der er tale om et beskedent set-up (kun nødvendig medicinsk hjælp, fi-

nansielt bidrag til leveomkostninger, få fritidsmuligheder) og personer-

ne er begrænset i deres frihed, idet de ikke må forlade den kommune,

hvor centeret befinder sig.



Desuden pålægges der en meldepligt hos udlændingepolitiet 5 gange

om ugen.



Mindreårige børn, fritages dog for disse begrænsninger, i lyset af un-

dervisningspligten.

Som udgangspunkt har personerne også her et eget ansvar for at organise-

re deres udrejse af landet. De modtager dog intensiv vejledning og støtte

fra DT&V og IOM. I modsætning til VBL-opholdsstedet forbliver familierne i

familiecenteret indtil deres udrejse, eller indtil det yngste barn er blevet 18

år.

3: Udlændingefængsling (vreemdelingendetentie)

Afviste asylansøgere kan frihedsberøves, hvis der er en risiko for, at perso-

e ha til he sigt at fo s i de, e s t u ge ud ejse fo e edes.

Den danske ambassade i Storbritannien har den 15. maj 2017 oplyst følgende:

Det britiske Home Office oplyser, at det som udgangspunkt forventes, at

afviste asylansøgere selv forlader UK efter endt ansøgningsproces. Der er

mulighed for at søge assistance hertil, hvilket dog forudsætter, at man selv

har gjort et oprigtigt forsøg på at forlade landet på eget hånd først. I perio-

den frem til afrejsen har afviste asylansøgere ingen rettigheder til arbejde,

sociale ydelser m.m. De har i den periode meldepligt og skal samarbejde

med myndighederne i processen for re-dokumentation dvs. indhentning af

identifikationspapirer og rejsedokumenter.

Den britiske immigrationslovgivning giver hjemmel til tilbageholdelse af

personer uden lovmæssig ret til ophold i UK. Afviste asylansøgere falder i

denne kategori, idet de efter en afvist asylansøgning hører til gruppen af

personer uden lovmæssig ret til ophold i UK. Hvis en asylansøger mod for-

ventning ikke selv forlader UK, eller hvis det kan forventes, at de ikke vil for-

lade UK f i illigt, il de li e til ageholdt i et såkaldt I

ig atio Dete ti-

o Ce t e . I

ig atio s e t e e e lukkede fo a i gs e t e, h o de i -

gen mulighed er for at forlade centret frem mod hjemsendelsen. Det be-

mærkes, at tilbageholdelsestiden søges holdt nede på så kort et tidsrum

som muligt.

Den danske ambassade i Sverige har den 8. maj 2017 oplyst følgende:

I Sverige fører man som hovedregel ikke kontrol med afviste asylansøgere

frem til hjemsendelsen. Det vil sige, at afviste asylansøgere som udgangs-

Side

6/10

punkt kan bo og rejse frit i Sverige. Dog er der mulighed for, at Migrations-

verket kan træffe beslutning om forvaring eller opsyn af den afviste asylan-

søger, hvis Migrationsverket vurderer, at der er en risiko for, at den afviste

asylansøger vil holde sig væk eller på anden måde hindre udvisningen. Be-

slutningen kan både gælde afviste børn og voksne.

Hvis Migrationsverket træffer en beslutning om opsyn, indebærer dette, at

asylansøgeren har pligt til at melde sig til Polisen eller Migrationsverket på

et bestemt sted. Hvor og hvornår en person skal melde sig, står i beslutnin-

gen. Asylansøgeren kan også blive påtvunget at overrække pas eller andre

identitetspapirer til Polisen eller Migrationsverket. Beslutningen om opsyn

gælder som udgangspunkt i seks måneder, men kan forlænges. Normalt vil

asylansøgeren få mulighed for at komme til en mundtlig udredning forud

for en beslutning om opsyn.

Beslutningen om forvaring indebærer, at den afviste asylandsøger skal bo i

en aflåst bolig, som han/hun ikke kan/må forlade. Migrationsverket er an-

svarlig for disse steder. Beslutningen om forvaring træffes, såfremt Migrati-

onsverket vurderer, at opsyn ikke er tilstrækkeligt for at holde kontakt med

asylansøgeren. Dette er tilfældet hvis asylansøgeren ikke møder op for at

melde sig som henvist, eller hvis denne i anden forstand ikke samarbejder

med Migrationsverket. Personer, der er taget i forvaring har ret til at mod-

tage besøg, hvis dette ikke er til skade for processen. I visse tilfælde kan

Migrationsverket beslutte at overvåge besøgene.

Når asylansøgere er tilbageholdt, har de ret til lægehjælp, som ikke kan

vente, og de kan søge om dagpenge og særlige godtgørelser. Migrations-

verket kan træffe beslutning om at forvaringen skal ske i Polisens eller Kri-

minalvårdens arrester eller fængsler, såfremt asylansøgeren er dømt til ud-

visning på grund af kriminelle handlinger, hvis det ikke er tilrådeligt, at per-

sonen bliver i Migrationsverkets varetægt, eller hvis der foreligger andre

ekstraordinære grunde til ikke at være i Migrationsverkets boliger. I Krimi-

nalvården eller Polisens varetægt vil personen have samme rettigheder som

øvrige fanger. Beslutningen om forvaring kan gælde i mellem 48 timer og to

måneder, alt efter årsagen til forvaringen. Beslutningen kan fornyes og i vis-

se tilfælde kan asylansøgere holdes i forvaring 12 måneder eller længere.

Både beslutningen om forvaring samt opsyn kan påklages til migrations-

domstolen når som helst, men asylansøgerne har kun ret til at få tilkendt en

offentlig advokat, såfremt der er tale om forvaring. Beslutninger, der træf-

fes af Migrationsverkets personale, kan normalt påklages indenfor tre

uge .

Den danske ambassade i Tyskland har den 9. maj 2017 oplyst følgende:

Det tyske Indenrigsministerium oplyser, at spørgsmål vedr. kontrol med

afviste asylansøgeres opholdssted frem til udsendelse er et delstatsanlig-

gende, der ikke er central reguleret af forbundsmyndighederne. Delstaterne

har ikke ensrettede regler og praksisser på området.

Side

7/10

Asylansøgere bliver efter deres ankomst til Tyskland fordelt i de tyske del-

stater efter en fastlagt fordelingsnøgle (den såkaldte Königsteiner Schlüs-

sel). I de fleste tilfælde gennemføres denne fordeling inden asylafgørelsen

foreligger. Asylansøgeren får tildelt et opholdssted (bopæl) og har opholds-

pligt i den delstat, vedkommende er blevet omfordelt til.

Ifølge Indenrigsministeriet er der for afviste asylansøgere ofte ikke nogen

streng melde- eller opholdspligt på det opholdssted, vedkommende har få-

et tildelt. Det er op til de lokale udlændingemyndigheder at vurdere, om en

afvist asylansøger opholder sig på sin bopæl i tilstrækkeligt omfang. Mulig-

heden for at forlade opholdsstederne medfører dog ofte, at afviste asylan-

søgere forbliver væk i længere tid eller helt forsvinder. Det nævnes, at en af

de mest effektive måder at føre kontrol med afviste asylansøgeres opholds-

sted er ifm. udbetaling af sociale ydelser, som mange steder kræver person-

ligt fremmøde.

Ifm. udsendelse afhenter myndighederne i mange tilfælde den afviste asyl-

ansøger på opholdsstedet. For at undgå, at afviste asylansøgere forsvinder

umiddelbart inden udsendelsen skal finde sted, informerer myndighederne

ikke om de nærmere detaljer for udsendelsen på forhånd.

Såfremt det vurderes, at en afvist asylansøger eksempelvis er til fare for si-

ne omgivelser eller forventes at ville modsætte sig udsendelse gør nogle

delstater brug af muligheden for at frihedsberøve den pågældende person

A s hie ehaft . Dette gælde l.a. delstate e Bade

-Württemberg og

Bayern. Frihedsberøvelsen bør være så kort som mulig og kan kun finde

sted, hvis der er snarlig udsigt til, at den pågældende person kan hjemsen-

des. "Abschiebehaft" kan potentielt forlænges i op til 18 måneder.

Myndighederne har ligeledes mulighed for at anbringe afviste asylansøgere

i såkaldt ud ejse a etægt Aus eisege ah sa

i op til fi e dage, h ilket

er en mildere form for varetægt end "Abschiebehaft". Indenrigsministeriet

betoner, at delstaterne ikke er kommet særligt langt i oprettelsen og bru-

gen af sådanne centre. Det er tanken, at disse lukkede udrejsevaretægt-

centre skal placeres i nærheden af fx lufthavne og bl.a. huse personer, hvis

udrejsefrist er udløbet eller som frivilligt ønsker at udrejse. I Indenrigsmini-

steriet nævnes det, at man også på forbundsniveau overvejer at implemen-

tere sådanne centre som supplement til den indsats, der gøres i delstater-

ne.

Den danske ambassade i Østrig har den 9. maj 2017 oplyst følgende:

Herværende udlændingestyrelse (Bundesamt für Fremdenwesen und Asyl

- BFA) under det østrigske indenrigsministerium oplyser d.d. overfor ambas-

saden, at man i Østrig - jf. den nuværende lovgivning på området (ny lov-

pakke behandles p.t. i parlamentet, amb. bem.) - grundlæggende ikke fø-

rer kontrol med afviste asylansøgeres opholdssted frem til udsendelse.

Side

8/10

Såfremt de ansvarlige myndigheder dog vurderer, at en afvist asylansøger

eller anden udlænding, der står overfor en planlagt snarlig udsendelse (Ab-

schiebung), udgør en flugtrisiko, kan myndighederne i yderste konsekvens -

og hvis forudsætningerne jf. art. 28 afsnit 1 og 2 i Dublin-forordningen fore-

ligger - anholde og tilbageholde vedkommende (Schubhaft) i det ansvarlige

forbundslands politidirektorats arrest. Jf. østrigsk lovgivning er det grund-

læggende

målsætningen,

tidsperioden

for opretholdelsen

af frihedsberøvelsen begrænses så meget som muligt - med forbehold for

Dublin-forordningen dog max. to måneder for myndige mindreåriges ved-

kommende og fire måneder fsva. udlændinge, der er fyldt 18

år. Anholdelsen kan udvides op til 6 måneder, såfremt identiteten på den

pågældende udlænding ikke er afklaret, en sag om tilbageholdelsens ret-

mæssighed verserer eller de nødvendige rejsepapirer ikke er tilgængelige

eller ikke kan anskaffes rettidigt.

Såfremt myndighederne vurderer, at en afvist asylansøger eller udlænding

udgør en flugtrisiko, men myndighederne dog samtidigt vurderer, at den

ovennævnte anholdelse/tilbageholdelse (Schubhaft) er uhensigtsmæs-

sig, og målsætningen om kontrol indtil effektueringen af udsendelsen vil

kunne opnås ved anvendelse af mildere mekanismer, kan følgende iværk-

sættes for at sikre kontrollen med udlændingens opholdssted frem til ud-

sendelsen:



den pågældende udlænding skal opholde sig i bestemte boliger/rum,

der udpeges af den ansvarlige myndighed,



den pågældende udlænding skal i periodiske afstande melde sig ved

et kontor i forbundslandets politidirektorat eller



stille en passende økonomisk sikkerhed ved myndigheden.

Ligeledes kan den ansvarlige myndighed - såfremt tidspunktet

for effektueringen af en udsendelse udsættes - af hensyn til opretholdelsen

af den offentlige orden eller sikkerhed fastsætte nødvendige forpligtigelser,

herunder

1. at den pågældende udlænding udelukkende må opretholde sig indenfor

forvaltningsmyndighedens beføjelsesområde, hvori vedkommendes

opholdssted befinder sig;

2. at den pågældende udlænding i periodiske afstande skal melde sig ved

et servicekontor i forbundslandets politidirektorat;

3. at den pågældende udlænding skal stille en passende økonomisk sik-

kerhed ved myndigheden.

Nyt lovforslag: Den østrigske koalitionsregering enedes d. 20. april d.å. om

en ny udlændinge-lovpakke ('Fremdenrechtsänderungsgesetz 2017'), der

afventer behandling og godkendelse i parlamentet. Indenrigsminister

Sobotka (ÖVP) har fremhævet, at lovpakken vil muliggøre en mere effek-

tiv udsendelse af asylansøgere, der ikke har opnået asyl. Fremadrettet

skal pågældende personer bl.a. ikke oplyses om datoen for de-

res hjemsendelse. Derudover skal højere straffe - fra 5.000 - 15.000 EUR el-

Side

9/10

ler seks uger frihedsstraf - gøre sig gældende for personer, der modsætter

sig eller obstruerer udsendelsen.

Såfremt ingen særlige omstændigheder gør sig gældende, skal asylansøge-

re, der ikke har opnået asyl og ikke medvirker til at få udsendelsen effektue-

ret, kunne blive frataget de sociale ydelser (Grundversorgung) - med undta-

gelse af lægehjælp - som asylansøgere i Østrig ellers har ret til.

Lovpakken indeholder også en opholdspligt for asylansøgere, der ikke har

opnået asyl, i det pågældende forbundsland, hvor asylansøgningen er ble-

vet indgivet (det skal især aflaste hovedstaden Wien). Overtrædelse her-

af skal kunne medføre en forvaltningsstraf på op til 1000 EUR - ved genta-

gelser op til 5000 EUR - og frihedsstraf på op til tre uger.

Fremadrettet skal ikke 'blot' falske oplysninger ifm. asylansøgningen, men

også opgivelsen af falske oplysninger ifm. myndighedernes undersøgelse af

retmæssigheden af indrejsen til Østrig være strafbart. Endvidere skal pro-

cessen med frakendelsen af opholdstilladelsen for personer, der

har foretaget visse lovovertrædelser, fremskyndes.

Lovpakken afventer godkendelse i parlamentet, hvorfor der også fortsat

kan opstå ændringer i lovforslagene!

Inger Støjberg

Frederik Gammeltoft

Side

10/10