REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 54: Spm. om, hvordan forholder ministeren sig til, at firmaet Palantir ifølge formand for IT-Politisk Forening, Jesper Lund, har et meget dårligt ry blandt borgerretsorganisationer, til justitsministeren

Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

25. november 2016

Politikontoret

Morten Tønning

2016-0030-4979

2141296

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 52 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 31. oktober 2016.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Carolina Magdalene Maier (ALT).

Søren Pind

Helga Lund Laursen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 54: Spm. om, hvordan forholder ministeren sig til, at firmaet Palantir ifølge formand for IT-Politisk Forening, Jesper Lund, har et meget dårligt ry blandt borgerretsorganisationer, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 52 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for, hvad formålene med statens indkøb af efter-

retningsplatformen fra Palantir er, herunder hvorvidt det er korrekt, at sy-

stemet ikke bare skal bruges til at opklare forbrydelser, men også kan

og/eller skal bruges til at forudsige, hvem der kunne tænkes at ville begå

noget kriminelt i fremtiden – såkaldt »predictive policing«, som det frem-

går af artiklen »Danmark køber overvågningssystem for millioner hos

NSA-leverandør« bragt i Information den 28. oktober 2016?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigspolitiet, der bl.a. har oplyst følgende:

”Indkøbet af en analyseplatform er et led i gennemførelsen af anbe-

falingerne i evalueringsrapporten om terrorhændelserne i Køben-

havn i februar 2015 og den daværende regerings udspil ”Et stærkt

værn mod terror”, hvoraf det fremgår, at der skal etableres et koor-

dineret og intensivt samarbejde på tværs af politiet og PET, bl.a.

gennem en øget it- og analysekapacitet og tilvejebringelsen af en

fælles analyseplatform.

Initiativet er endvidere en del af udmøntningen af den politiske

flerårsaftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi i peri-

oden 2016-2019 (”Et styrket politi. Et tryggere Danmark”), som

fremhæver behovet for en fortsat modernisering og effektivisering

af dansk politi, herunder gennem implementering af en analyseba-

seret politiindsats (”intelligence-led policing”) på nye områder,

f.eks. i form af analysebaseret patruljering.

Den overordnede ambition for projektet er at gøre relevante data-

kilder så let tilgængelige som muligt for politiets medarbejdere un-

der fuld overholdelse af de persondataretlige regler, sådan at den

enkelte medarbejder populært sagt ”ved, hvad politiet ved”.

Analyseplatformen er et redskab, der skal bruges til at sammenstille

en række oplysninger, som politiet i forvejen har adgang til, og vil

ikke indebære indhentelse af nye oplysninger, men alene understøt-

te analyser mv. af de oplysninger, som politiet efter gældende ret

har adgang til at indsamle og behandle.

Platformen skal således danne grundlag for en omfattende moderni-

sering af den måde, dansk politi arbejder på inden for både bered-

skabet og det forebyggende og efterforskningsmæssige arbejde.

Indkøbet af en moderne, skræddersyet platform til avanceret dataa-

nalyse er set i det lys et af de allervigtigste strategiske projekter for

dansk politi.

Politiet kan bruge dataanalyse på alle kriminalitetsområder, men

avancerede analyseværktøjer spiller en særlig rolle i sager, hvor it

indgår. Dette er tilfældet ikke alene i traditionelle sager om it-kri-

minalitet, men også i sager om seksuelle overgreb mod børn,

narkotikakriminalitet, radikalisering og økonomisk kriminalitet.

I et konfliktscenarie, som det vi i øjeblikket oplever i bandemiljøet

i bl.a. hovedstadsområdet, hvor politiet ligger inde med store

mængder af data og oplysninger fra forskellige datakilder, herunder

offentligt tilgængelige, vil de muligheder for sammenstilling og

analyse af de foreliggende data, som POL-INTEL understøtter, så-

ledes kunne betyde, at politiet langt hurtigere end i dag vil kunne

konstatere relevante sammenhænge og mønstre. Hermed vil politiet

kunne målrette efterforskningen og mere effektivt søge at afværge

yderligere konfrontationer og angreb.

Som et andet eksempel på kriminalitet, hvor adgang til effektiv

sammenstilling og analyse af data vil være af afgørende betydning,

kan nævnes såkaldte ”phishing”-angreb (fremsendelse af e-mails,

der lokker modtageren til at afsløre personlige oplysninger, ad-

gangskoder m.v.), som oftest er iværksat fra udlandet.

I forbindelse med disse angreb vil der typisk være en lang række

personer spredt over flere politikredse, som vil blive ramt. Den en-

kelte politikreds vil i disse situationer stå med en række anmeldel-

ser fra personer, som har mistet penge, hvor politikredsen ikke kan

se, at sagen er en del af et større landsdækkende og muligt interna-

tionalt angreb. En adgang til effektivt at foretage en søgning på

tværs af sager og politikredse og foretage sammenstilling med an-

dre datakilder, vil gøre det muligt hurtigt og effektivt at danne sig

et overblik over omfanget af sådanne ”phishing”-angreb, således at

disse kan efterforskes samlet.

Avanceret dataanalyse er også relevant uden for straffesagsbehand-

lingen, hvor politiet har et stigende behov for at kunne understøtte

f.eks. sikkerhedsopgaver i tilknytning til afviklingen af større begi-

venheder, imødegå uvarslede hændelser, udføre målrettet udlæn-

dingekontrol og sikre den offentlige orden på baggrund af målrettet

brug af de data, som er til rådighed for politiet.

For så vidt angår spørgsmålet om ”predictive policing” bemærkes

det, at dette udtryk generelt anvendes som betegnelse for en ar-

bejdsmetode, hvor politistyrker på baggrund af f.eks. viden om det

normale omfang og karakteren af kriminalitet i et givent område

søger at udarbejde prognoser for, hvor og hvornår en bestemt kri-

minalitetsform må forventes at forekomme.

Der er ikke tale om, at ”predictive policing” kan erstatte eller over-

flødiggøre den politimæssige erfaring, men det er en arbejdsmeto-

de, der kan være med til at sikre, at politiets patruljer mv. anvendes

mest effektivt med henblik på at kunne forebygge eller imødegå

f.eks. personfarlig kriminalitet mere målrettet. Erfaringerne fra de

lande, hvor man har implementeret ”predictive policing” i sin poli-

tistyrke, synes at vise, at denne arbejdsmetode kan give gode resul-

tater bl.a. inden for indbrudskriminalitet.”