Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt
1769202_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
14. juni 2017
Strafferetskontoret
Christian Nikolaj Søberg
2017-0030-5493
2286820
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 539 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. april 2017. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Søren Pape Poulsen
/
Nicolai Winther
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 539: Spm. om ministeren kan redegøre for, hvad der ligger til grund for Rigsadvokatens og Statsadvokaten for Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK)s afgørelser om ikke af retsforfølge gamle sager om krigsforbrydelser begået under 2. Verdenskrig, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 539 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Kan
ministeren redegøre for, hvad der ligger til grund for
Rigsadvokatens og Statsadvokaten for Økonomisk og Interna-
tional Kriminalitet (SØIK)s afgørelser om ikke at retsforfølge
gamle sager om krigsforbrydelser begået under 2. Verdenskrig,
jf. artiklen »Skaarup stiller spørgsmål til minister: Rigsadvokat
afviser sag mod danskere for krigsforbrydelser«, den 21. marts,
TV2.dk?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Den
i spørgsmålet nævnte artikel omtaler to konkrete straffe-
sager, hvor efterforskningen den 2. november 2016 blev stand-
set af Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International
Kriminalitet, og hvor Rigsadvokaten den 7. marts 2017 ikke
fandt grundlag for at ændre statsadvokatens afgørelse.
Efterforskningen i de pågældende sager blev indledt på bag-
grund af en anmeldelse mod et tidligere Frikorps Danmark-
medlem, som Efraim Zuroff på vegne af Simon Wiesenthal
Centeret indgav til Københavns Politi den 21. juli 2015. An-
meldelsen angav ikke nogen konkret begået forbrydelse, men
henviste til, at den pågældende som soldat i Frikorps Danmark
havde gjort tysk krigstjeneste i Bobruisk-lejren i Hviderusland
fra efteråret 1942 til foråret 1943. Sagen blev overgivet til
Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Krimi-
nalitet, som under efterforskningen blev opmærksom på endnu
et nulevende tidligere Frikorps Danmark-medlem, som havde
opholdt sig i Bobruisk-lejren i samme periode. På den bag-
grund indgav Efraim Zuroff også en anmeldelse mod denne
person.
Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Krimi-
nalitet vurderede anmeldelserne i forhold til § 2 i lov nr. 395 af
12. juli 1946 om Straf for Krigsforbrydelser og § 8 og § 9 i
lovbekendtgørelse nr. 368 af 6. juli 1946 om Tillæg til Borger-
lig Straffelov angående Forræderi og anden landsskadelig
Virksomhed sammenholdt med straffelovens § 237 (drab), §
245 (grov vold), § 246 (kvalificeret grov vold), § 260 (ulovlig
tvang) og § 261 (frihedsberøvelse), jf. § 23 (medvirken), og fo-
retog en ganske omfattende efterforskning af sagerne. Efter-
forskningen omfattede gennemgang af arkivmateriale fra Sta-
tens Arkiver, gennemgang af retsbøger og afhøringsrapporter
fra retsopgøret efter 2. Verdenskrig og afhøring af tidligere
Frikorps Danmark-medlemmer, historikere, journalister, ama-
2
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 539: Spm. om ministeren kan redegøre for, hvad der ligger til grund for Rigsadvokatens og Statsadvokaten for Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK)s afgørelser om ikke af retsforfølge gamle sager om krigsforbrydelser begået under 2. Verdenskrig, til justitsministeren
tørhistorikere og samlere.
Den 2. november 2016 traf Statsadvokaten for Særlig Økono-
misk og International Kriminalitet afgørelse om at indstille ef-
terforskningen i de to sager. Begrundelsen for afgørelsen var,
at der ikke under sagens efterforskning var fremkommet op-
lysninger om konkrete forbrydelser begået af de pågældende,
og at der ikke i øvrigt var fremkommet oplysninger, der skaber
en rimelig formodning om, at der var begået noget strafbart
forhold, der kunne henføres til de pågældende.
Den 28. november 2016 påklagede Efraim Zuroff på vegne af
Simon Wiesenthal Centeret statsadvokatens afgørelser til Rigs-
advokaten. Rigsadvokaten valgte på grund af sagernes helt
særlige karakter at realitetsbehandle klagen, selvom Efraim
Zuroff og Simon Wiesenthal Centeret ikke kunne anses for
part i sagen og dermed ikke var klageberettiget i forhold til
statsadvokatens afgørelser.
Ved brev af 7. marts 2017 til Efraim Zuroff meddelte Rigsad-
vokaten, at fristen for at omgøre statsadvokatens afgørelser var
udløbet den 2. januar 2017, hvorfor Rigsadvokaten ikke havde
mulighed for at omgøre statsadvokatens afgørelser. Rigsadvo-
katen meddelte dog samtidig, at Rigsadvokaten havde foretaget
en gennemgang af sagernes akter og statsadvokatens afgørelser
og i den anledning havde indhentet en udtalelse fra statsadvo-
katen. Rigsadvokaten fandt efter sin gennemgang ikke grund-
lag for at ændre statsadvokatens afgørelser. Selvom det havde
været muligt at omgøre statsadvokatens afgørelser, ville Rigs-
advokaten således ikke have ændret afgørelserne. Rigsadvoka-
ten oplyste som begrundelse herfor, at Rigsadvokaten var enig
med statsadvokaten i, at der ikke er en formodning for, at de
anmeldte personer havde begået strafbare forhold under deres
ophold i Bobruisk-lejren i Hviderusland i efteråret 1942 til for-
året 1943, ligesom der ikke er rimelig formodning for, at de
pågældende har medvirket til at begå strafbare forhold under
det nævnte ophold i lejren.
Sagerne er
såvel hos statsadvokaten som hos Rigsadvokaten
blevet vurderet ud fra de almindelige betingelser for tiltale-
rejsning og fortsat efterforskning. Der er således blevet foreta-
get en helt konkret vurdering af, om der i de to konkrete sager
måtte antages at være det til domfældelse fornødne bevis for,
at de pågældende var skyldige i et eller flere strafbare forhold,
og om yderligere efterforskning kunne forventes at føre til, at
betingelserne for at rejse tiltale var til stede.”
Der henvises i øvrigt til Justitsministeriets samtidige supplerende besvarel-
se af spørgsmål nr. 502 og samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 504
(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
3