Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt
1693010_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
25. november 2016
Politikontoret
Morten Tønning
2016-0030-4980
2141310
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 53 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 31. oktober 2016.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Carolina Magdalene Baier (ALT).
Søren Pind
/
Helga Lund Laursen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 53: Spm. om, hvilken rolle domstolene, herunder dommerkendelser, skal have i forbindelse med Rigspolitiets og PET’s brug af efterretningsplatformen fra Palantir, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 53 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvilken rolle domstolene, herunder dommer-
kendelser, skal have i forbindelse med Rigspolitiets og PET’s brug af ef-
terretningsplatformen fra Palantir?”
Svar:
1.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har forstået spørgsmålet således, at der spørges til, i
hvilket omfang analyseplatformen vil indebære en indsamling af
oplysninger, der forudsætter gennemførelsen af straffeprocessuelle
tvangsindgreb såsom indgreb i meddelelseshemmeligheden, og
som efter gældende ret i hovedreglen forudsætter indhentelse af
retskendelse efter retsplejelovens regler herom.
Det bemærkes på den baggrund, at analyseplatformen ikke i sig
selv vil understøtte eller indebære indhentelsen af oplysninger.
Analyseplatformen vil således alene blive anvendt til at behandle
og sammenstille oplysninger, som politiet i overensstemmelse med
gældende ret allerede har indsamlet eller behandler i de it-systemer
politiet anvender, f.eks. politiets sagsbehandlingssystem (POLSAS)
og Kriminalregisteret.
Det vil derfor ikke være aktuelt at indhente retskendelser i forbin-
delse med politiets brug af analyseplatformens funktionaliteter.”
2.
Justitsministeriet kan endvidere henvise til ministeriets samtidige besva-
relse af spørgsmål nr. 52 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
2