REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 525: Spm. om, hvorvidt lovkvaliteten er blevet tilsvarende bedre af, at embedsmændene har fået et større råderum til at vejlede ministeren, til justitsministeren

Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt

Lovafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

3. maj 2017

Forvaltningsretskontoret

Anna Seneberg Winkel

2017-0030-5462

2290838

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 525 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 6. april 2017. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Søren Pape Poulsen

Carsten Madsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 525: Spm. om, hvorvidt lovkvaliteten er blevet tilsvarende bedre af, at embedsmændene har fået et større råderum til at vejlede ministeren, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 525 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren i forbindelse med evalueringen af offentlig-

hedslovens ministerbetjeningsregler gennemgå og offentliggø-

re, hvorvidt lovkvaliteten er blevet tilsvarende bedre af, at em-

bedsmændene har fået et større råderum til at vejlede ministe-

ren i, jf. artiklen »Fik vi så bedre lovkvalitet?« den 3. april

2017, Information?”

Svar:

I lyset af den i spørgsmålet nævnte artikel fra Dagbladet Information går

Justitsministeriet ud fra, at der med spørgsmålet sigtes til, om lovkvaliteten

er blevet bedre efter indførelsen af ministerbetjeningsreglen i offentlig-

hedslovens § 24.

Efter offentlighedslovens § 24, stk. 1, omfatter retten til aktindsigt ikke

interne dokumenter og oplysninger, der udveksles mellem (1) et ministeri-

ums departement og dets underordnede myndigheder eller (2) forskellige

ministerier, herunder de pågældende ministeriers underordnede myndighe-

der, på et tidspunkt, hvor der er konkret grund til at antage, at en minister

har eller vil få brug for embedsværkets rådgivning og bistand.

Baggrunden for indførelsen af den pågældende bestemmelse er beskrevet i

Offentlighedskommissionens betænkning nr. 1510/2009 om offentligheds-

loven. Det anføres i betænkningen, at ændringerne i den administrative

struktur og den politiske beslutningsproces – herunder navnlig den øgede

deltagelse af styrelser og direktorater i ministerbetjeningen samt det øgede

tværministerielle samarbejde om sager og beslutninger af politisk karakter

– har styrket behovet for, at forvaltningsmyndighederne i fortrolighed kan

udveksle dokumenter og oplysninger som led i ministerbetjening. I til-

knytning hertil anføres det, at ministerbetjeningsreglen skal ses i lyset af,

at ministrene har brug for at få kvalificeret fortrolig rådgivning og bistand

fra embedsværket også i sager, hvor ekspertisen er fordelt på flere forvalt-

ningsmyndigheder, og at bestemmelsen skal medvirke til, at ministrene på

hensigtsmæssig måde kan varetage deres funktioner som regeringspolitike-

re.

Formålet med ministerbetjeningsreglen er i forlængelse heraf ifølge Of-

fentlighedskommissionen navnlig at beskytte den interne og politiske be-

slutningsproces, når dokumenter og oplysninger udveksles mellem forskel-

lige myndigheder i forbindelse med ministerbetjening.

Der henvises til Offentlighedskommissionens betænkning nr. 1510/2009,

s. 598.

I den artikel, der henvises til, er det ikke nærmere anført, hvad der sigtes

til med ”lovkvalitet”. I artiklen omtales imidlertid bl.a. overholdelse af

høringsfrister.

Der gælder en række retningslinjer for, hvordan lovforslag skal affattes.

Retningslinjerne er gengivet i Justitsministeriets vejledning nr. 9801 af 3.

juni 2005 om lovkvalitet samt i en række skrivelser om lovtekniske emner

og skal sikre, at lovforslag affattes klart, let læseligt og pædagogisk. Dette

er vigtigt navnlig af hensyn til borgerne, Folketinget, medierne og de rets-

anvendende myndigheder.

Den tekniske affattelse af et lovforslag og den deraf affødte kvalitet af lov-

forslaget har imidlertid ikke nogen nævneværdig sammenhæng med hen-

sigtsmæssigheden af de politiske beslutninger, der ligger bag lovforslaget.

Det kan i øvrigt ikke antages, at eksistensen af ministerbetjeningsreglen i

særlig grad understøtter eksempelvis overholdelse af høringsfrister eller

lignende.

I henhold til supplementet til politisk aftale af 3. oktober 2012 mellem

den daværende regering (S, R og SF), V og K om en ny offentlighedslov

skal ministerbetjeningsreglen og folketingspolitikerreglen evalueres tre år

efter lovens ikrafttræden.

Evalueringen skal ifølge den politiske aftale bag offentlighedsloven bestå

af flere led, herunder en redegørelse, der skal udarbejdes af Justitsministe-

riet, om erfaringerne med de to nævnte bestemmelser. Redegørelsen skal

endvidere mere generelt belyse de hidtidige erfaringer med offentligheds-

loven.

Som led i indsamlingen af oplysninger til brug for redegørelsen sendte

Justitsministeriet medio december 2016 en række spørgeskemaer til bl.a.

samtlige departementer og deres relevante underliggende myndigheder.

Spørgeskemaerne indeholder bl.a. et selvstændigt punkt om ministerbetje-

ningsreglen. Myndighederne er således blevet bedt om at oplyse, i hvor

mange sager ministerbetjeningsreglen har været anvendt, samt i hvor man-

ge af disse sager meroffentlighedsprincippet efter offentlighedslovens §

14, stk. 1, har været anvendt. Myndighederne er endvidere blevet bedt om

at angive, om ministerbetjeningsreglen har givet anledning til vanske-

ligheder eller fortolkningsspørgsmål i øvrigt.

Spørgeskemaerne indeholder ikke spørgsmål, der retter sig mod be-

stemmelsens betydning for kvaliteten af ministerbetjeningen og for kvali-

teten af de politiske beslutninger, der bliver truffet på baggrund af den

rådgivning, som ministrene modtager fra embedsværket.

Efter Justitsministeriets opfattelse vil det være meget vanskeligt at fast-

lægge en relevant målestok for kvaliteten af den rådgivning, der ydes til

ministrene og de politiske beslutninger, der bliver truffet på baggrund her-

af.

Hertil kommer, at der formentlig vil være meget delte holdninger til, om

de politiske beslutninger, der er truffet efter den nye offentlighedslovs

ikrafttræden den 1. januar 2014, har været bedre end de beslutninger, der

blev truffet før den nye offentlighedslovs ikrafttræden.