Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt
1751178_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
3. maj 2017
Politikontoret
Martin Reinseth
2017-0030-5461
2278587
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 509 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. april 2017. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF).
Søren Pape Poulsen
/
Lisbeth Gro Nielsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 509: Spm. om ministeren kan redegøre for status på gennemførelse af initiativerne fra udspillet »Respekt for voldtægtsofre« fra januar 2016, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 509 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for status på gennemførelse af initia-
tiverne fra udspillet »Respekt for voldtægtsofre« fra januar
2016?”
Svar:
Justitsministeriet kan indledningsvis henvise til ministeriets brev af 27.
februar 2017 til Folketingets Retsudvalg om status på udspillet ”Respekt
for voldtægtsofre”.
Justitsministeriet kan endvidere i forlængelse heraf supplerende oplyse
følgende:
Det fremgår af pkt. 2.1.3. i ministeriets brev, at Rigspolitiet har oplyst, at
data fra politiet i sager om voldtægt fra perioden 1. marts til 1. august 2016
er ved at blive analyseret med henblik på at opnå viden om det generelle
situationsbillede for anmeldte voldtægter samt yderligere kvalifikation af
den årlige offerundersøgelse fra Justitsministeriets Forskningskontor. Den
omtalte analyse er nu gennemført. Rigspolitiet har oplyst, at resultatet af
analysen indgår i Rigspolitiets videre arbejde med politiets anmeldelses-
kampagne på voldtægtsområdet, f.eks. i forbindelse med tilrettelæggelse af
kampagnen i relation til målgrupper.
Det fremgår af pkt. 2.4. i ministeriets brev, at politiets iværksættelse af en
anmeldelseskampagne på voldtægtsområdet ikke vil kunne iværksættes før
august-september 2017, idet indkøbet af en kampagne skal i EU-udbud.
Rigspolitiet har oplyst, at indkøbet af en kampagne er sendt i udbud den 6.
april 2017.
Det fremgår af pkt. 2.5.1. i ministeriets brev, at Rigspolitiet har nedsat et
Rådgivningsforum, der har til opgave at udveksle erfaringer vedrørende
udvikling på voldtægtsområdet, ny viden og nye initiativer. Det fremgår af
ministeriets brev af 27. februar 2017 til Folketingets Retsudvalg, at der
forventes afholdt et møde i Rådgivningsforummet i løbet af foråret 2017.
Rigspolitiet har oplyst, at der ikke afholdes et møde i foråret 2017, men at
der er indkaldt til møde i Rådgivningsforummet den 15. august 2017.
Det fremgår af pkt. 2.5.2. i ministeriets brev, at Rigspolitiet har nedsat en
faglig ekspertgruppe (Ekspertforum), der består af efterforskere og ankla-
gere med særligt kendskab til sager om voldtægt, og som har til opgave at
2
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 509: Spm. om ministeren kan redegøre for status på gennemførelse af initiativerne fra udspillet »Respekt for voldtægtsofre« fra januar 2016, til justitsministeren
bidrage til videreudviklingen af de nationale retningslinjer for håndterin-
gen af sager om voldtægt. Rigspolitiet har oplyst, at der senest er afholdt
møde i Ekspertforum den 15. marts 2017.
3