Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt
1750108_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
3. april 2017
Sikkerhedskontoret
Marc Schack
2017-0030-5382
2246226
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 435 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 7. marts 2017. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Søren Pape Poulsen
/
Jacob Christian Gaardhøje
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 508: Spm. om ministeren vil be- eller afkræfte, at militærpersoner, der deltager i en politiaktion som led i »særlig hjælp«, har politimyndighed under aktionen, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 435 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Det fremgår af artiklen »Elitesoldater i rodet affære efter
Christiania-drab« fra www.Radio24syv.dk, at tre medlemmer
af Frømandskorpset under politiaktionen i Tårnby 1. september
2016 havde iklædt sig politiuniformer, kan ministeren i den
forbindelse oplyse, om det indebærer, at de pågældende under
aktionen havde politimyndighed?”
Svar:
Justitsministeriet skal indledningsvist oplyse, at ministeriet ikke inden for
rammerne af en folketingsbesvarelse kan oplyse, hvilke konkrete opgaver,
der har givet PET anledning til at anmode om assistance fra forsvaret, eller
hvordan sådan assistance bliver tilrettelagt, idet sådanne oplysninger kan
virke afslørende i forhold til PET’s arbejdsmetoder. Justitsministeriet kan
derfor hverken be- eller afkræfte, om personel fra forsvaret deltog i politi-
aktionen ved Vinkelhusene på Amager den 1. september 2016.
Justitsministeriet kan dog generelt oplyse, at når forsvarspersonale bistår
politiet i forbindelse med dets varetagelse af politimæssige opgaver sker
det under politiets ledelse, ligesom det er politiet, der er ansvarlig for op-
gavens løsning i overensstemmelse med de regler, der gælder for politiets
virksomhed. Det påhviler i den forbindelse politiet at underrette forsvaret
om rammerne for opgavens løsning, f.eks. i forhold til magtmidler og
magtanvendelse. Når forsvarets personale således i konkrete sammenhæn-
ge bistår politiet med at udføre politimæssige opgaver, sker det i overens-
stemmelse med de regler, der gælder for politiets varetagelse af de pågæl-
dende opgaver.
2