Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt
1750107_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
1. maj 2017
Sikkerhedskontoret
Marc Schack
2017-0030-5455
2276249
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 508 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. april 2017. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Søren Pape Poulsen
/
Thomas Klyver
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 508: Spm. om ministeren vil be- eller afkræfte, at militærpersoner, der deltager i en politiaktion som led i »særlig hjælp«, har politimyndighed under aktionen, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 508 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren i forlængelse af svaret på REU alm. del
spørgsmål 435, be- eller afkræfte, at militærpersoner, der del-
tager i en politiaktion som led i »særlig hjælp«, har politimyn-
dighed under aktionen?”
Svar:
1.
Justitsministeriet kan indledningsvist oplyse, at der ikke findes en fast
juridisk definition eller afgrænsning af begrebet »politimyndighed«. Be-
grebet er bl.a. ikke anvendt i politiloven, som udgør den primære regule-
ring af politiets forhold, og som bl.a. fastsætter, hvilke »opgaver« politiet
skal løse.
Begrebet »politimyndighed« anvendes dog enkelte andre steder i lovgiv-
ningen. Det fremgår således eksempelvis af forsvarslovens § 15, at for-
svarsministeren efter forhandling med justitsministeren kan fastsætte nær-
mere regler om forsvarets udøvelse af »politimyndighed« til søs og i luf-
ten. Der fremgår dog ikke af forsvarsloven, herunder dens forarbejder, en
mere præcis definition eller afgrænsning af begrebet »politimyndighed«.
Det bemærkes, at forsvarslovens § 15 er anvendt til at udstede bekendtgø-
relse nr. 178 af 10. marts 2008 om forsvarets varetagelse af politimæssige
opgaver til søs, og at denne bekendtgørelse omtaler forsvarets bemyndigel-
se til at varetage »politimæssige opgaver« og ikke »politimyndighed«.
Forsvarslovens § 7, som også omhandler forsvarets mulighed for i øvrigt at
bistå andre myndigheder, herunder politiet ved udøvelse af »særlig hjælp«,
anvender ligeledes ikke begrebet »politimyndighed«, men omtaler derimod
forsvarets mulighed for at løse »andre opgaver« end de kerneopgaver, som
fremgår af lovens §§ 3-6.
2.
Som oplyst ved besvarelsen af spørgsmål nr. 435 (Alm. del) kan forsva-
rets personale i konkrete sammenhænge bistå politiet med at udføre »poli-
timæssige opgaver«. Dette sker i overensstemmelse med de regler, der
gælder for politiets varetagelse af de pågældende opgaver. Når forsvaret
bistår politiet, udføres de relevante opgaver desuden under politiets ledel-
se, ligesom det er politiet, der er ansvarlig for opgavens løsning i overens-
stemmelse med de regler, der gælder for politiets virksomhed. Det påhviler
i den forbindelse politiet at underrette forsvaret om rammerne for opga-
vens løsning, f.eks. i forhold til magtmidler og magtanvendelse.
2