Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt
1750083_0001.png
Civil- og Politiafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
31. maj 2011
Civilkontoret
Morten Daniel
Dahm-Hansen
2011-410-0003
186997
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 864 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 28. april 2011.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Meta Fuglsang (SF).
Lars Barfoed
/
Cristina Angela Gulisano
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
 REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 506: MFU spm. om bobestyrernes salærer, herunder om der er et maximum for dette, til justitsministeren
1750083_0002.png
Spørgsmål nr. 864 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):
”Vil ministeren redegøre for, om der er andre områder, hvor
der er fastsat en maksimal timesats for advokaters arbejde og
om erfaringerne herfra kunne give anledning til at man
indstifter
en
tilsvarende
ordning
i
forhold
til
dødsboskiftelovens ordning med autorisation af bobestyrere?”
Svar:
De gældende regler om bobestyrere findes i bekendtgørelse nr. 884 af 3.
oktober 1996 om bobestyrere. Bekendtgørelsen, der er udstedt i medfør af
bl.a. § 11, stk. 3, i dødsboskifteloven
1
, trådte i kraft den 1. januar 1997.
Ved lov nr. 221 af 21. marts 2011 om ændring af dødsboskifteloven og
forskellige andre love (Revision af dødsboskifteloven m.v.) er der i
dødsboskiftelovens § 11, stk. 3, bl.a. blevet indsat hjemmel til, at
justitsministeren kan fastsætte regler om salær for autoriserede
bobestyrere. Ændringen af dødsboskiftelovens § 11, stk. 3, træder i kraft
den 1. juli 2011, jf. lovens § 15, stk. 1.
På baggrund af de erfaringer, der er gjort siden ikrafttrædelsen af
bekendtgørelsen om bobestyrere, og som følge af ovenstående ændring af
bl.a. dødsboskifteloven, er Justitsministeriet i øjeblikket i færd med at
udarbejde en ny bekendtgørelse om bobestyrere.
Justitsministeriet har i den forbindelse overvejet, om der i bekendtgørelsen
bør fastsættes regler om salær.
Efter Justitsministeriets opfattelse vil det på det foreliggende grundlag
imidlertid ikke være hensigtsmæssigt at fastsætte f.eks. en maksimal
timesats for bobestyrere i bekendtgørelsen.
Når det gælder f.eks. en maksimal timesats, vil en sådan ikke kunne tage
højde for det enkelte dødsbos særlige forhold. Selv om et dødsbo har en
lille værdi, kan det således være vanskeligt at dele, hvis der f.eks. er
mange arvinger, ligesom et dødsbo af stor værdi kan vise sig at være
forholdsvis ukompliceret. Fastsættelse af en maksimal timesats i
bekendtgørelsen vil således ikke regulere antallet af timer brugt på boet og
dermed det samlede salær.
1
Lov nr. 383 af 22. maj 1996 om skifte af dødsboer med senere ændringer.
2
 REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 506: MFU spm. om bobestyrernes salærer, herunder om der er et maximum for dette, til justitsministeren
1750083_0003.png
Herudover er der efter Justitsministeriets opfattelse en vis risiko for, at en
ordning med maksimale timesatser vil kunne svække konkurrencen på
området, hvis størstedelen eller alle bobestyrere fastsætter deres timepris
til den maksimale sats.
Det kan endvidere efter Justitsministeriets opfattelse tænkes, at en ”for
lav” maksimal timesats vil afholde nogle – kvalificerede – advokater fra at
søge antagelse som bobestyrer.
Udkastet til en ny bekendtgørelse om bobestyrere, som den 26. maj 2011
er sendt i høring, indeholder på den baggrund ikke regler om salær.
Justitsministeriet kan i den forbindelse oplyse, at ministeriet heller ikke på
andre sammenlignelige områder har fastsat regler om en maksimal
timesats for advokater. Justitsministeriet har således ikke fastsat regler om
salær for advokater, der er antaget som offentlige forsvarere og til at
udføre sager for parter, der har fri proces (beneficerede advokater).
Justitsministeriet har derimod fastsat nærmere regler om salær for
auktionsledere i auktionslederbekendtgørelsens
2
§ 2, stk. 2, som har
følgende ordlyd:
”Stk.
2.
På hverdage fra kl. 06.00 til kl. 17.00 kan
auktionslederens samlede vederlag højst udgøre 800 kr. for
hver påbegyndt time, som auktionen varer. Vederlaget udgør
dog altid mindst 1.600 kr. For en aflyst auktion betales 800 kr.
Uden for det i 1. punktum nævnte tidsrum forhøjes vederlaget
med 100 pct.”
Justitsministeriet skal dog i den forbindelse bemærke, at alle personer, der
er fyldt 25 år og er vederhæftige, kan beskikkes som auktionsleder, jf.
auktionslederlovens
3
§ 3, stk. 2. Der stilles således ikke krav om
advokatbeskikkelse for at opnå beskikkelse som auktionsleder.
Herudover kan Justitsministeriet oplyse, at Advokatsamfundet tidligere
havde fastsat en række vejledende salærtakster for advokater, herunder for
advokaters behandling af dødsboer og bodeling mellem ægtefæller.
Advokatsamfundets salærtakster blev imidlertid ophævet i 1996 som følge
af en kendelse af 27. juni 1996 fra Konkurrenceankenævnet. Kendelsen
Bekendtgørelse nr. 244 af 24. maj 1935 angaaende Auktionslederes Sikkerhedsstillelse,
Vederlag m.m., som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 1043 af 1. november 2004.
3
Lovbekendtgørelse nr. 191 af 9. april 1986 om offentlig auktion ved auktionsledere, som
senest ændret ved lov nr. 1018 af 23. december 1998.
3
2
 REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 506: MFU spm. om bobestyrernes salærer, herunder om der er et maximum for dette, til justitsministeren
påbød Advokatsamfundet at ophæve alle vejledende salærtakster, idet
vejledende takstsystemer kan medføre en normering af prisdannelsen og
dermed neutralisering af priskonkurrencen.
Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret har imidlertid fastsat
vejledende takster for advokater i en række sagstyper. Præsidenterne har
f.eks. fastsat vejledende salærtakster til forsvarere i straffesager,
bistandsadvokater samt til beskikkede advokater i ægteskabs-,
forældreansvars- og børnefjernelsessager. De vejledende salærtakster er
tilgængelige på hjemmesiden www.domstol.dk.
Justitsministeriet kan i øvrigt oplyse, at når ministeriet har besluttet ikke at
indsætte regler om salær i det udkast til bekendtgørelse, der for nylig er
sendt i høring, hænger det også sammen med, at der i forbindelse med
ovennævnte ændring af dødsboskifteloven er blevet indsat et nyt stk. 2 i
dødsboskiftelovens § 47. Efter denne bestemmelse skal bobestyreren på
det første møde, og når der i øvrigt er anledning dertil, skriftligt oplyse
arvingerne om, hvordan salæret beregnes, og om muligt den forventede
størrelse heraf. Bobestyreren skal endvidere oplyse om, hvilke øvrige
omkostninger der må forventes. Bestemmelsen svarer til, hvad der efter de
advokatetiske regler gælder, hvis arvingerne antager en advokat til at
forestå et privat skifte.
Det forhold, at arvingerne tidligt i forløbet bliver gjort opmærksom på
omkostningerne ved bobestyrerbehandling, kan efter Justitsministeriets
opfattelse dels modvirke, at der senere rejses klager over salæret, dels
anstifte arvingerne til så vidt muligt at nå til enighed for at undgå en
forlængelse af bobehandlingen med en dertil svarende forøgelse af
bobestyrerens salær. Endelig vil arvingerne have bedre grundlag for at
vurdere, om de bør anmode skifteretten om at udpege en ny bobestyrer
efter dødsboskiftelovens § 37, stk. 4, eller om der bør klages over
bobestyrerens beregning af salær, jf. § 68, stk. 2, hvis arvingerne har fået
et overslag over det forventede vederlag til bobestyreren, inden
bobestyreren påbegyndte bobehandlingen.
Det bemærkes endvidere, at skifteretten af egen drift kan ændre
beregningen af bobestyrerens salær i forbindelse med boets afslutning, jf.
dødsboskiftelovens § 79, stk. 5.
Herudover følger det af dødsboskiftelovens § 37, stk. 2, som affattet ved
den ovennævnte lovændring, at skifteretten i almindelighed skal udpege en
4
 REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 506: MFU spm. om bobestyrernes salærer, herunder om der er et maximum for dette, til justitsministeren
bestemt autoriseret bobestyrer, hvis en længstlevende ægtefælle ønsker, at
denne skal behandle ægtefællernes fællesbo og tidligere skilsmissesæreje.
I andre tilfælde udpeger skifteretten i almindelighed den autoriserede
bobestyrer, som arvingerne ønsker.
Som noget nyt er der endvidere ved ovennævnte lovændring blevet indsat
en bestemmelse i dødsboskiftelovens § 37, stk. 3, der giver skifteretten
mulighed for at udpege en bestemt bobestyrer, der ikke er autoriseret, hvis
den længstlevende ægtefælle og de øvrige arvinger ønsker det, og særlige
grunde taler for det. Der vil kunne foreligge særlige grunde, hvis den
ønskede ikke-autoriserede bobestyrer må antages at have et særligt
forudgående kendskab til boet eller de spørgsmål, som bobehandlingen
rejser, som vil udgøre en væsentlig fordel for bobehandlingen.
Som nævnt vil det efter Justitsministeriets opfattelse på det foreliggende
grundlag ikke være hensigtsmæssigt at fastsætte f.eks. en maksimal
timesats for bobestyrere i bekendtgørelsesform. Justitsministeriet er
imidlertid meget opmærksomt på spørgsmålet om niveauet for
bobestyreres salær, og ministeriet vil derfor også fremadrettet følge
udviklingen i størrelsen af bobestyrersalærer nøje.
Justitsministeriet kan i den forbindelse oplyse, at der i lovforslag nr. L 193
om ægtefælleskifte, som er fremsat den 15. april 2011, foreslås indført en
ordning med anvendelse af autoriserede bobehandlere i forbindelse med
ægtefælleskifter, hvis en af ægtefællerne anmoder om det. Reglerne i
lovforslaget om autoriserede bobehandlere svarer til de ovennævnte regler
om autoriserede bobestyrere i dødsboskifteloven.
Af pkt. 3.2.3 i de almindelige bemærkninger til forslaget til lov om
ægtefælleskifte fremgår det, at eftersom indførelsen af en
bobehandlerordning ved ægtefælleskifte er en nyskabelse, vil
Justitsministeriet efter lovens ikrafttræden følge, hvordan ordningen
fungerer i praksis, herunder niveauet for bobehandlersalærer, og at
ministeriet 3 år efter lovens ikrafttræden vil udarbejde en skriftlig status,
som vil blive sendt til Folketingets Retsudvalg til orientering.
Når forslaget til lov om ægtefælleskifte er endeligt vedtaget, vil
Justitsministeriet imidlertid også som et nyt tiltag rette henvendelse til
Domstolsstyrelsen med henblik på at sikre, at retterne er fuldt ud
opmærksomme på deres tilsyns- og vejledningsforpligtelse vedrørende
5
 REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 506: MFU spm. om bobestyrernes salærer, herunder om der er et maximum for dette, til justitsministeren
autoriserede bobestyreres og bobehandleres salær, herunder for så vidt
angår arvingers og ægtefællers muligheder for at klage herover.
5